Afraid of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
19-årige Sofia Williams og hendes bedste veninde Emma Dixon er populære YouTubere. Det hele har kørt op ad bakke for dem, indtil pigernes managere fortæller, at de skal på Tour med de personer de netop ikke kan udstå - nemlig Cameron Dallas og Nash Grier. Der opstår et farligt forhold mellem Sofia og Cameron, da han allerede har en kæreste, som også er med på turnéen. Er de villige til at tage det farligt spring og fortælle hele verden om deres komplicerede forhold? Og hvad sker der, når Sofias ekskæreste bliver involveret? º 2'eren er påbegyndt i samme movellas º

102Likes
185Kommentarer
66890Visninger
AA

5. Kapitel 4| Desorienteret

 

 

"Jeg kan ikke få luft!" skreg Hayes højt.

"Hey! Du skal ikke skubbe!" skreg Matthew tilbage. Endnu højere. Oh my God, de lød som små umodne og vild irriterende dinosaurere. Vi var alle blevet proppet ind i to forskellige biler, som lignede limousiner og var på vej mod hotellet. Med andre ord, jeg var på vej til min dejlige hotelseng, som bare havde med at være klar, når på et tidspunkt kom. Hvis jeg overhovedet kom levende ud af denne tur.

"Sofia kan du ikke rykke dig lidt mere mod Cameron? Du har altså vildt meget plads" sagde Matthew og pegede i retning mod Cameron, som tydeligt også ventede på et svar. Jeg gloede olmt tilbage, som et tegn på, at det kunne han glemme alt om. Jeg rystede på hovedet og smilede til ham, som han havde gjort i flyet, til mig.

"Ellers tak Matt. Jeg sætter meget pris på dit tilbud, men for at være ærlig, så har jeg det dejligt her" svarede jeg og nød, at der var så meget mellemrum mellem Cameron, at selv en lastbil kunne være mellem os. Efter et par akavede sekunder, skubbede Matthew mig hårdt hen imod Cameron. Jeg røg direkte ind i ansigtet på ham og min telefon fløj ved siden af.

"Undskyld! Matthew for helvede!" sagde jeg og satte mig hurtigt op ved siden af Cameron. Emma så ikke ud til at interessere sig. Hun spillede Flappy Bird. Hayes og Nash sad ved siden af hende og spillede vist også. Lydene var ikke til at tage fejl af. Asociale mennesker.

"Ha ha. Det er i orde -"

"Nej, jeg mener det virkelig! Undskyld!" Jeg rettede hurtigt på hans t-shirt, som var blevet "krøllet" og kom selvfølgelig til at røre kort ved hans mave. Sikke et tilfælde, hva'? Mit hjerte bankede sindssyg hurtigt, men denne gang kunne jeg ikke kontrollere det. Hvilket førte til, at jeg sagde en masse åndsvage ting som "undskyld". Det hele var Matthews skyld. Jeg rettede hurtigt mit hår og skulle tage min mobil, som var på den anden side af Cameron. Jeg lænede mig en smule over ham og duften ramte mig igen. Jeg bed mig i læberne og prøvede at koncentrere mig. Min hånd ramte hans. Alle følelserne, som jeg havde gemt, kom tilbage. Noget ved hans berøringer gjorde mig mundlam og sendte elektriske følelser gennem hele min krop. Hvorfor havde han overhovedet lagt sin hånd over min mobil? I stedet for at gøre noget, lod jeg min hånd, ligge på hans og kiggede ham i øjnene. Der var helt stille i bilen, men jeg vidste at de andre ikke kiggede. Langsomt lænede jeg mig imod hans ansigt og jeg kunne se at han holdt vejret. Idiot. Jeg fjernede hans hånd fra min mobil, tog den og satte mig tilbage. Han sukkede højt og rystede hovedet, mens han bed sin underlæbe.

"Come on Cameron?" Jeg grinte , hvilket gjorde at de andre kiggede op fra deres mobiler.

"Troede du virkelig, at jeg ville gøre det?" Bilen stoppede foran hotellet og vi gik ud en efter en. Derefter fik vi vores kufferter og ventede på vores managere.

"Du ville have gjort det, hvis de andre ikke var der" sagde han og prøvede på at lyde cool. Han måtte ikke vinde denne diskussion.

"Vi får at se, når vi er alene" sagde jeg og blinkede til ham. Han skulle ikke tro, at jeg var svagDe andre drenge var ved indgangen. De talte om, hvad de skule lave i den næste video. Cameron blev kort stående, vendte sig mod mig, smilede overrasket og gik langsomt over til de andre drenge, da han blev attacket af den skøre psycho igen.

"Der var du skat!" råbte hun, som om hun havde ledt efter ham i flere timer. Det havde hun sikkert også. Det var en skam, at Cameron og jeg tilbragte mere tid sammen end de gjorde. LoserHan sukkede højt og gjorde sig fri fra hendes kram.

"Sarah. Vi har talt om det her. Jeg gider det ikke" sagde han iskoldt og lod hende stå med hendes klamme lyserøde kuffert. Han sagde ikke mere. Kun det. Like what? Både Sarah og jeg havde det samme ansigtsudtryk, som sagde hvad-skete-der-lige-for-det. Hun tog vredt sin kuffert og gik ind i lobbyen til de andre. Man kunne se på hendes kropssprog, at hun fortalte hendes veninde om, hvad der lige var sket. Emma skatede over til mig.

"Hvad skete der lige for det?!" hun kiggede også måbende efter Sarah.

"Ingen anelse!" sagde jeg og stod også en smule forvirret.

 

 

Vi fik alle udleveret nøgler til værelserne af receptionisten og delt i fire grupper. En gruppe af gangen, tog vi elevatoren og kom op på etage 20. Det måtte betyde, at der kun var to etager til pool'en. Halleluja. En piccolo fulgte os hen til vores værelse, med begge kufferterne. Som alle nok havde regnet ud, skulle Emma og jeg sove sammen. Gudskelov. Det ville være vildt akavet, hvis jeg skulle dele værelse med Sarah. Nightmare on Ritz CarltonDøren blev låst op, piccolo'en kom med ind. Hun lagde pænt vores nøgler på en skank ved indgangen og bukkede farvel. Ved siden af nøglerne, lagde vi vores boards og taskerne ovenpå. Emma tog kameraet frem og vloggede. Vi tog et par skridt, indtil vi kom ind i stuen. Fantastisk syn, siger jeg dig. Kæmpe vinduer, som gik fra loft til gulv, gigantisk fladskærm, to dejlige og kæmpe sofaer overfor fladskærmen, og det pæneste glasbord i mellem sofaerne. Emma gik ind på badeværelset, mens jeg ville finde soveværelset.Efter en halv time, hvor vi havde pakket ud, drillet Hayes, Matthew og Carter, som havde værelse ved siden af os, bestilte vi mad. For vi var alt for trætte til at tage elevatoren helt ned til restauranten. 20 etager. No way.

"Åben munden!" kommanderede jeg og proppede min sidste sushi i Emmas mund.

"Ja ja. Tag det dog roligt" hun himlede med øjnene og rystede på hovedet.

"Det smager jo vildt godt" sagde hun forbløffet.

"Det er fordi, at jeg har lavet den. Indlysende" sagde jeg og smed alt skraldet ud.

"Skide sjovt. Ha. Ha" mumlede hun og smed sig på et af sofaerne.

"Hey, ved du hvad vi skal i morgen? Altså har vi ikke et skema eller noget?" spurgte Emma.

"Jo, jeg tager lige ned i lobbyen og finder dem. See ya later". Jeg tog et af nøglerne, just in case, at Emma skulle falde i søvn. Det var nemlig sket før, at jeg ikke var hjemme og havde fortalt Emma, at hun absolut ikke måtte sove, for ellers ville jeg ikke kunne komme ind. Jeg ventede to timer ude i kulden på, at hun skulle vågne og låse mig ind. Never againGangen var uendelig lang ellers havde jeg bare en dårlig kondi. Jeg kom levende over til elevatoren, hvilket er et tegn på en god kondi. Just saying. Jeg trykkede på knappen lobby og dørene lukkede sig. En akavet elevator sang spredte sig, men jeg kunne alligevel ikke lade vær med at synge med. Skråt op med kameraerne. Efter et par ensomme minutter, åbnede dørene sig og ud kom dronningen. Altså mig. Det var ikke sjovt, I get it.

"Jeg kender hende ikke rigtigt, men alligevel har jeg nogle følelser for hende. Det er meget mærkeligt" lød en bekendt stemme. Det var SidWait a minute. Hvem talte han om og med hvem? Jeg listede forsigtigt hen om bag muren, som var det eneste i mellem os.

"Føles det rigtigt, når I er sammen? Altså sådan, at du ikke har lyst til at give slip?" spurgte også en bekendt stemme. Matthew. Siden hvornår var Matthew blevet en parterapout eller psykolog? Talte de om mig? Nah, det tror jeg ikke. Hvem vil have et chrush på mig? Tsh. Hvis jeg skulle være ærlig havde Cameron og jeg har jo aldrig haft kropskontakt. Okay, måske den ene gang i lufthavnen, men også kun den gang. Og den anden gang i bilen, men så heller ikke flere..

"Det føles rigtigt. Jeg har ikke lyst til at give slip". Cameron sukkede højt. Oh my god, hvad er hans problem? Kunne han ikke bare sige til Sarah, at han elsker hende og at de skal giftes lige her og nu? Så svært er det vel heller ikke. Personlig erfaring. Jeg har mange gange friet til mine pommes frittes, doughnuts og min seng. Fik jeg et nej? Det gjorde jeg ikke, fordi jeg bare er så cool.

"Jeg tror bare, at det er et chrush. Tag det roligt, bro" sagde Matthew.

"Det siger jeg også til mig selv og jeg har jo Sarah, men hver gang jeg er i nærheden af Sofia, så føler jeg mig lykkelig. Det lyder meget kliché agtigt, men det er som om at der spreder sig en varme i mig". Lydløst og hurtigt rykkede jeg tættere på og havde planer om, at gemme mig bag en gigantisk plante. Men som du nok havde regnet med, ramte jeg planten og den raslede. Den raslede svagt, og jeg tror faktisk ikke at de kunne høre noget, da de talte videre?

"Det er sikkert et chrush, som du siger Matt. Tak fordi du gad at høre på mig" sagde Cameron. De gav hinanden det såkaldte bro hug, som Ethan og jeg også plejede at gøre, før de rejste sig og gik. Jeg blev siddende og gloede måbende efter dem. Havde Cameron lige foralt Matthew, at han havde et chrush på mig?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...