Afraid of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
19-årige Sofia Williams og hendes bedste veninde Emma Dixon er populære YouTubere. Det hele har kørt op ad bakke for dem, indtil pigernes managere fortæller, at de skal på Tour med de personer de netop ikke kan udstå - nemlig Cameron Dallas og Nash Grier. Der opstår et farligt forhold mellem Sofia og Cameron, da han allerede har en kæreste, som også er med på turnéen. Er de villige til at tage det farligt spring og fortælle hele verden om deres komplicerede forhold? Og hvad sker der, når Sofias ekskæreste bliver involveret? º 2'eren er påbegyndt i samme movellas º

102Likes
185Kommentarer
66890Visninger
AA

26. Kapitel 25| Og verdenen blev slørret af hans tårer

 

 

Efter en hurtig tur i køkkenet, hvor jeg fik samlet alt det med sukker og andre usunde ting, krøb jeg tilbage til min hule. Jeg låste døren, for at undgå Nash endnu en gang, smed alle tingene på min seng og trykkede play.

"I should probably go to sleep.."

"Okay"

"Okay.."

"Perhaps 'okay' will be our 'always' ?"

"Okay"

Jeg holdt vejret i et par sekunder. Ikke fordi filmen var spændende eller noget, jeg havde jo set den før, men fordi tanken om Sofia og en anden strejfede mig igen. Jeg rullede om på ryggen og skubbede nogle af mine snacks ned på gulvet, uden at tænke på det, og kiggede på min baggrundskærm. Det var det billede Elliot havde taget af Sofia og postet på Twitter, i går. Ordene han havde skrevet kørte i mit hoved, om og om igen. She's soo beautiful, I feel blessed. Vreden i mig blev større og større, og jeg kylede resten af mine ting ned på gulvet af frustration.

"Øh, Cameron. Er du OK?" hørte jeg Nash sige. Igen. Det her var ikke den første gang. "Dude. Du bliver altså nødt til at komme ud fra dit værelse. Vi skal spise om lidt, før det bliver sent," kunne jeg høre Nash mumle ind mod døren til mit værelse.

"Jeg har ikke lyst," sukkede jeg tilbage. Jeg trykkede på knappen, på min mobil, så baggrunden af Sofia dukkede op. Så låste jeg den og trykkede endnu gang på knappen, så hun dukkede op igen.

"Hey dude, hvorfor blev du så stille lige pludselig," sagde Nash og kom ind på mit værelse. Jeg lagde mig ned over min pude og vendte ham ryggen til. Nash stod i døråbningen og vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Jeg rømmede mig kort.

"Cameron er du OK?" spurgte han forsigtigt. Jeg svarede ham ikke, som et tegn på nej absolut fucking ikke.

"Er det noget med familien?" spurgte han igen og der fulgte kun tavshed med. "Så må det være Sofia, går jeg ud fra," klukkede han og så ud til at klø sig i håret.

"Jeg kan ikke uden hende," var det eneste jeg svarede tilbage.

"Jeg ved det godt..." klukkede han, som en form for støtte og kunne vist godt mærke, at jeg ikke ville tale om det uden at skulle komme til at flæbe som et barn.

"Bare spis uden mig," mumlede jeg viftende med hånden, som tegn på at han ikke skulle spilde sin tid på mig, for jeg ville ikke komme alligevel. Han blev kort stående, men gik efterfølgende ud og gjorde os begge en stor tjeneste.

"Hej Emma. Det er mig Nash," kunne jeg høre ham sige. Hvad ville han med Emma?

Jeg sukkede højt og gav mig til at tørre tårerne væk. Der var ingen mening over at jeg græd, da jeg startede det hele. Jeg kunne have valgt at høre hende ud og lade hende forklare, for som jeg kendte Sofia, der var mig mest kær på hele kloden, ville hun ikke have gjort det af lyst. Hun hadede Luke. Men igen, det kunne være at jeg tog fejl, og at hun rent faktisk havde følelser for ham? Jeg rullede om på ryggen og sukkede endnu en gang, og havde helt mistet antal på mine suk i dag. Hvad skulle jeg gøre, for at det blev "godt" igen?

"Det hele er også bare noget lort" klukkede jeg for mig selv, idet jeg fik et opkald. "Hallo?" sagde jeg usikkert, mest fordi jeg ikke nåede at se hvem det var.

"Hej skat, der er mig mor. Hvad laver du?" kunne jeg høre min mors smukke stemme sige.

"Øh. Jeg laver ikke særlig meget" sagde jeg og gik ud fra The Fault in Our Stars og ledte efter en ny film. "Jeg var bare ved at se film osv. Hvad med dig?" spurgte jeg og skiftede emne.

"Jeg laver heller ikke særlig meget...Men jeg ringede, fordi jeg blev lidt bekymret for dig," sagde hun og jeg rømmede mig kort.

"Der er ikke noget at være bekymret over mor. Jeg er bare lidt nervøs over premieren og alt det der," fandt jeg hurtigt på og fik med det samme skyldfølelse. Jeg hadede at lyve for min mor, eller i dette tilfælde, lade som om alting gik i den skønneste orden.

"Skat jeg ved godt, at du ikke kan lide at tale om det, men…" startede hun ud og jeg kunne godt forstå hvad hun hentydede til. Der var ingen grund til at skjule det mere.

"Hun har allerede fået en ny kæreste," sukkede jeg og min mor tav.

"Nå... Jamen er du sikker på det?" spurgte hun en smule forvirret, hvilket jeg sagtens kunne forstå.

"Ja... Hand hedder Elliot la Coeur. Det er fransk," klukkede jeg og blev rimelig irriteret over ham.

"Nå, jamen så er der ikke noget du kan gøre, hvis hun allerede er kommet videre," sagde hun trist og jeg kunne høre Nash løbe ned af trapperne, som om det gjaldt hans liv.

"Cameron!" udbrød han, og stod i døråbningen.

"To sekunder mor," sagde jeg og kiggede op på Nash og gav hvad-så-blikket.

"Det er ikke hendes kæreste. Ham Elliot er ikke hendes kæreste," sagde han og så ud som han havde vundet en Oscar eller Grammy.

"Hva'?" spurgte jeg forvirret.

"Her!" sagde han og smed sin mobil i hænderne på mig.

"Øh hej?" spurgte jeg og vidste ikke helt hvem jeg talte med.

"Hej Cameron, det er mig Emma" hørte jeg en stemme sige. "Bare for at gøre det helt klart, så er Sofia og Elliot altså ikke kommet sammen," forklarede hun og havde svaret på mit indre spørgsmål.

"Hva'?" spurgte jeg igen forvirret.

"Sofia og Elliot er ikke kærester. Nash fortalte at du... var blevet rimelig ked af det osv., så jeg tænkte at jeg ville forklare situationen til dig," fortalte hun.

"Hvad så med Luke?" spurgte jeg og kunne mærke en indkommende skyldfølelse.

"Han tvang hende til og fik samtidig en anden til at tage et billede, så han kunne blackmaile hende. Han truede hende også med at sende billedet til dig, så derfor blev hun nødt til at lyve om at de havde mødtes osv.," sagde hun og sukkede over den triste situation.

"Og det var ham Sam, der lagde billedet op, ikke? Ham der udgav sig for at være en stor fan?" spurgte jeg og kunne mærke vreden blive større. Alt det hun havde været igennem bare for min skyld.

"Ja.." klukkede hun og der blev stille. Efter en kort snak, lagde jeg på, da min mor stadig var på røret på min mobil.

"Hvad var der sket skat?" spurgte min mor og var blevet bekymret.

"Du havde ret mor. Jeg havde opfattet det hele på den forkerte måde. Hvad skal jeg gøre?" sagde jeg og sukkede højt over hvor stor en idiot jeg var.

"Kan du huske historien om din far og jeg?" spurgte hun og havde indirekte svaret på mit spørgsmål.

"Undskyld jeg afbryder mor, men jeg bliver hurtigt nødt til at tage en tur nede i byen, før det bliver for sent," undskyldte jeg og lagde på.

"Nash," sagde jeg højt og han kom gående ned af trapperne, mens jeg tog mine sko på.

"Hvor skal du he-" "Jeg skal ned i byen og købe noget. Skal du med til Lodndon?" afbrød jeg spørgende og tog mine nøgler.

"Øh. I don't know, det tror jeg?" nåede han at svare, før jeg løb ned af trapperne. Turen til min bil tog kortere tid end nogensinde og hvis jeg var hurtig nok, kunne jeg lige nå at finde den. Motoren startede og jeg kørte ud af parkeringspladsen. Nash stod lænet over gelænderet på altanen og kiggede ned mod mig. Jeg satte kurs mod Los Angeles' storcenter, da det sikkert havde åbent endnu.

Jeg trådte ind i butikken, der svagt duftede af margueritter. Sofia. En kvindelig butikmedhjælper kom smilende hen til mig.

"Har De brug for hjælp?" spurgte hun høfligt, men var dog på min alder.

"Ja det har jeg. Jeg ved faktisk slet ikke hvor jeg skal starte henne," sagde jeg og kiggede lidt rundt i butikken.

"Lad os starte der," sagde hun og gik ned mod enden af butikken og jeg fulgte efter. Vi gik fra afdeling til afdeling, da jeg ikke rigtig kunne bestemme mig, og var til sidst på vej mod udgangen, da jeg havde givet op. Den skulle ikke være tilfældig. Den skulle være speciel og minde mig om hende, men det gik bare ikke.

"Jeg synes ikke at du skal give op endnu," sagde medhjælperen og lagde sin ene hånd på disken.

"Det var måske ikke meningen, at det skulle ske?" smågrinte jeg trist og kiggede også hen på disken. Der var den.

 

 

"Nash jeg er hjemme," sagde jeg og lukkede døren bag mig. Han rejste sig fra sofaen og kiggede kort på mine hænder.

"Hvad fuck har du lavet?" udbrød han chokeret.

"Det jeg skulle have gjort for lang tid siden" svarede jeg blot og gav hans flybillet.

"Hvor meget har du købt den for?" spurgte han og tog imod billetten uden at kigge på den.

"1.985 dollars" sagde jeg og Nash var ved at falde om.

"1.985 dollars?" gentog han og pustede ud.

"Det er ikke engang nok. Hun er mere værd end det her," sagde jeg og vi stod bare uden at sige noget.

"Nå vi må hellere få pakket," sagde Nash støttende og vi gik ind på hver vores værelser, pakkede kufferter, og mødtes igen efter 20 minutter.

"Er du klar til at se hende igen?" spurgte han.

"Jeg har aldrig været mere klar" svarede jeg igen og smilte svagt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...