Afraid of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
19-årige Sofia Williams og hendes bedste veninde Emma Dixon er populære YouTubere. Det hele har kørt op ad bakke for dem, indtil pigernes managere fortæller, at de skal på Tour med de personer de netop ikke kan udstå - nemlig Cameron Dallas og Nash Grier. Der opstår et farligt forhold mellem Sofia og Cameron, da han allerede har en kæreste, som også er med på turnéen. Er de villige til at tage det farligt spring og fortælle hele verden om deres komplicerede forhold? Og hvad sker der, når Sofias ekskæreste bliver involveret? º 2'eren er påbegyndt i samme movellas º

102Likes
185Kommentarer
66890Visninger
AA

25. Kapitel 24| Når fortiden indhenter

 

 

Jeg vågnede op klokken halv ti, af den værste hovedpine nogensinde. Hvad fanden havde jeg lavet i går? Det sidste jeg kunne huske var... at jeg havde danset med Elliot og at jeg havde kysset ham. Vent hvad? Havde jeg virkelig kysset Elliot, som havde kysset mig tilbage? Det kunne umuligt passe! Jeg mener, han var min bedste ven og jeg havde sikkert ødelagt vores venskab på grund af det åndssvage kys. Jeg kiggede kort ned af mig selv, bare for at være sikker på at jeg havde tøj på. Tjek. Man ved jo aldrig, hvad man går når man er beruset... Jeg rejste mig op fra sengen, som kun gjorde min hovedpine værre, og overvejede meget kraftigt at lægge mig til at sove igen. Ej okay, nu måtte jeg tage mig sammen og gå ned i køkkenet, for at få tømmermændsmorgenmad.

"Godmorgen festabe," lød Elliots stemme, da jeg kom ned fra trappen og drejede ind i køkkenet.

"Godmorgen.." mumlede jeg lavt og stoppede op med sammenknebne øjne. Hvordan var han kommet ind?

"Kommer du ikke over og spiser morgenmad?" spurgte han og hev stolen ud ved siden af ham.

"Jo," sagde jeg tøvende, stadig usikkert, og samlede mit lange hår.

"Hvordan har hovedet det?" spurgte han og rettede på nogle hårtotter.

"Lort," sukkede jeg lavt og lagde mig hen over bordet.

"Jeg skal aldrig drikke igen. Ad." sagde jeg skræmt. Hvad med dig? Så vidt jeg husker, nåede du også at få dig et par" smilte jeg svagt og kiggede op på ham.

"Jeg ved at jeg har det meget bedre end dig," grinte han og nussede min ryg. Jeg smilte kort tilbage og lukkede mine øjne. Tømmermænden tog langsomt livet af mig.

"Elliot," sagde jeg og satte mig op, så hans hånd faldt væk.

"Jeg vil gerne undskylde for i går. Altså fordi jeg kyssede dig, for det var nemlig ikke meningen og jeg håber ikke at det har ødelagt vores venskab," forklarede jeg og lagde min hånd lå hans knæ. Fysisk kontakt var altid godt, når man talte sammen. Han smilte kort og lagde sin hånd over min.

"Du behøver ikke at undskylde Sofia, men det gør jeg. Det var jo trods alt mig, der kyssede dig tilbage," sagde han og gav min hånd et klem.

"Ja, det er også rigtigt," klukkede jeg.

"Men det var sgu et hell of a good kys," sagde jeg grinende.

"Jeg kunne ikke sige andet end i lige måde," smilte han og Emma trådte også ind i køkkenet.

"Godmorgen Elliot. Og tak igen, fordi du tog morgenmad med," smilte Emma og satte sig overfor ham.

"Det var da så lidt. Jeg gør det gerne igen," smilte han og vi gik i småt i gang med at spise. Jeg regnede med, at Emma havde lukket ham ind.

"Hvor meget kan du egentlig huske fra i går?" spurgte Emma og hældte noget juice op til sig selv.

"Uha. Jeg kan huske, at jeg dansede med Elliot," sagde jeg og vi smilte begge til hinanden, da vi kom i tanke om det spontane kys. "at jeg troede, at vores badeværelse var mit værelse og at Elliot" jeg afbrød mig selv ret hurtigt, da jeg måtte overveje, om Emma skulle høre om godnatkysset. Hun ville med 300% garanti, minde mig om det hele tiden, så jeg lod det ligge.

"og at Elliot optog en video, som jeg faktisk gerne vil have slettet," løj jeg og sendte ham blikket"Jeg vil også gerne juice, tak," sagde jeg til hende.

"Drik mælk i stedet for. Det hjælper på hovedpinen," forklarede Elliot, og uden jeg havde lagt mærke til det stod et stort glas mælk foran mig.

"Så du kan ikke huske de forfærdelige jokes du har lavet?" spurgte Emma og i mellemtiden fandt Elliot videoen frem.

"Nope," sagde jeg kort og ville ikke engang høre dem.

"Jeg kom til at spise de der svampe fra Super Mario," mumlede Elliot og de grinte begge to. Ikke sjovt.

"Hvad sagde Snehvide, da hun kom ud af en photobooth? Jeg kan ikke vente på, at mine prints kommer ud," sagde Emma og de grinte igen, så latteren fyldte hele huset. Jeg kiggede i stedet på Elliots mobil og ville slet ikke kendes ved mig selv. Gud hvor så jeg dum ud! Nej jeg så fuld ud, det var det der var problemet.

"Ej guys, hold nu op," klynkede jeg, da de grinte af mig og jeg lagde mig, for anden gang, hen over bordet. Jeg hadede når de teamede mod mig. Det var unfair.

"Jeg havde ellers regnet med, at du vidste hvad 1 + 1 var?" sagde Emma og grinte igen.

"Det er altså ikke sjovt mere," sukkede jeg og kiggede alligevel på den fulde mig, på Elliots skærm. Jo flere gange vi så på videoen, jo højere blev vores grin. Emma rømmede sig kort og så op på mig med et mærkeligt udtryk i ansigtet. Det her blev ikke godt.

"Hvad så?" spurgte jeg og der blev pænt stille i hele huset.

"Øh, undskyld at jeg bringer det på banen igen, men kom bare lige til at tænke på det. Nash havde inviteret os - mig til Camerons fødselsdag, fordi du ved, ja I taler jo ikke sammen, men jeg tog og ville ikke tage afsted uden dig," forklarede hun besværligt og tog en bid af sin sandwich.

"Er det ikke også 2 måneder siden?" spurgte jeg.

"Jo," klukkede hun.
"Men det skulle bare ud..." tilføjede hun. 
Jeg kunne mærke Elliots øjne hvile på mig.

"Det er ligemeget anyways. Jeg er ovre det," småløj jeg og rejste op, da det ringede på døren. Dette var måske min redning.

"Heyyy," sagde Alex og var alt for glad, som sædvanligt, da jeg åbnede døren og så ham stå i åbningen.

 

 

"Nå Alex. Hvad bringer dig hjem til os?" spurgte Emma drillende og introducerede ham hurtigt til Elliot, der smilte tilbage.

"Hey, det var ikke sødt sagt! Jeg har altså travlt med skolen osv." forklarede han hurtigt, på sin helt egen Alex måde. "Men grunden til at jeg er kommet, er gadefesten," sagde han og fordelte os alle en lille og kedelig seddel med informationer.

"Hvorfor skal teltet være foran vores hus?" spurgte Emma og rynkede på næsen.

"Sikkert fordi I er de nyeste tilflyttere.." klukkede Elliot lavt og læste videre.

"Ja, det er faktisk derfor. Han er klog, Sofia. Keep him," sagde Alex højt og gjorde det så pinligt som overhovedet muligt for mig.

"Hvornår er det?" spurgte Emma og ryddede bordet for tallerkner mm.

"Om en uge præcis. Lørdag den 6. december". Vi nikkede alle i tavshed.

"Jeg tænkte at dig og mig kunne handle ind, og alt det der, så Elliot ikke behøver at tage fri fra skolen," sagde Alex pludselig og jeg vidste udmærket hvad han prøvede på.

"Jeg tager gerne med hende, hvis du skal noget," sagde Elliot til Alex, der var fuldt i gang med sin onde plan.

"Hm, nu da jeg tænker over det," sagde Alex.

"Det behøver du altså ikke Elli," smilte jeg til ham og gav Alex vi-skal-tale-sammen-senere-blikketJeg var godt klar over, hvad han prøvede på - at få os sammen som et kærestepar. Og sandheden var, at han aldrig rigtig har kunne lide Cameron, på den samme måde, som han kunne lide Elliot. Elliot havde været der for mig i mine "mørkeste" tider og hjulpet mig igennem det. Derfor prøvede Alex at få os sammen. Det var sikkert ikke nu, at jeg skulle fortælle dem om min besked til Cameron. Altså på hans fødselsdag, hvor jeg havde skrevet en besked til ham, men havde hurtigt slettet den igen. Han ville jo ikke have noget med mig at gøre alligevel.

 

 

 

 

 

Camerons synsvinkel

Efter endnu en lørdag, hvor vi havde været på settet og ingenting lavet, da filmen jo var færdig, havde jeg fået fri og sad i min bil, på vej hjem så jeg forhåbentlig kunne få mig noget ordentligt søvn igen. Før jeg startede motoren, ringede jeg til min mor og lagde min mobil ned i holderen.

"Hej skat. Dejligt at høre din stemme igen," sagde hun glad, da hun tog den.

"Hej mor. Hvordan har I det? Hvad laver I?" spurgte jeg og holdt for rødt.

"Vi har det ganske fint. Din far har fået sig en ny hobby. Han er ude og fiske hele tiden og tro mig, vi får ikke andet en fisk til aftensmad. Han lader mig ikke lave mad mere," grinte hun og jeg kunne høre min far brokke sig i baggrunden.

"Typisk," grinte jeg også, da min far var kendt for at være stædig. Lyset blev grønt og jeg drejede til højre i rundkørslen og kiggede kort ud mod stranden.

"Hvordan går det så med dig og filmen? Jeg er meget spændt på at se den og vildt stolt af dig!" sagde min mor henrykt.

"Den kommer jo ud her den 10. december, så om en halvanden uge og jeg har bestilt jeres biletter til L.A." sagde jeg smilende, selvom hun ikke kunne se det.

"Uh det lyder dejligt. Det bliver din far og søster sikkert meget glade for at høre," sagde min mor.

"Mhm," svarede jeg tilbage og kørte ind i på parkeringspladsen og parkerede min bil det sædvanlige sted.

"Jeg har helt glemt at spørge ind til dig skat. Hvordan har du det egentlig?" lød min mors stemme fra højtaleren.

"Jeg har det vel godt," smågrinte jeg over hendes spørgsmål.

"Jeg tror ikke rigtigt du forstod mit spørgsmål skat... Hvordan har du det?" gentog hun bekymret. Jeg slukkede for motoren og lænede mig tilbage i sædet.

"Elendigt," sagde jeg kort og sukkede.

"Jeg synes, at du skal tale med hende," sagde hun forsigtigt, som om det på en måde ville krænke mit privatliv eller gøre mig rasende. "Hun er den første pige du har været så ked af over."

"Jeg ved det ikke mor... Jeg skubbede hende væk. Hun kommer ikke tilbage, om jeg så tigger og beder," sagde jeg stille.

"Hm. Jeg synes dog stadig at du skal gøre det. I fortjener begge bedre end at ignorere hinanden," klukkede hun stille. Jeg ville gerne fortælle hende hele historien og ikke bare at "vi slog op", som jeg kort havde fortalt hende, men sandeden var at jeg var bange for at tale om det. Det er et alt for sårbart emne.

"Undskyld skat, men jeg bliver nødt til at gå. Hav det godt og pas på dig selv ikke?"

"Jo, det skal jeg nok og pas også på dig selv mor," sagde jeg og der blev helt stille i bilen.

 

 

"Hey Nash. Jeg er hjemme," sagde jeg højt og sukkede kort over, hvor ulækkert og rodet der var i vores lejlighed.

"What's up? Hvordan gik det i dag?" sagde han igen, sikkert fra sit værelse, så jeg gik automatisk efter lyden.

"Det var kedeligt. Vi sad bare og snakkede om, hvem der skulle med på Den Røde Løber. Altså familie, venner og alt det der," forklarede jeg og måtte åbne vinduet, for at ikke besvime inde på hans værelse.

"Så slemt lugter her altså heller ikke," grinte Nash og spillede videre.

"Dude, man kan  herinde af iltmangel. Du bliver virkelig nødt til at få luftet ud og ryddet op på din losseplads. Stinkdyr," sagde jeg grinende, så tårerne stod over det hele og forlod hans værelse.

"Meget sjovt Cameron, meget sjovt," svarede han ironisk tilbage. Jeg drejede ind til køkkenet, og åbnede køleskabet i håb om at der ville være noget at spise. Hm, måske nogle cornflakes ville gøre min dag bedre? Ikke fordi jeg havde et dårlig dag, men den kunne sagtens gøres meget bedre. Jeg manglede ligesom bare at "se lyset" i dag, eller bare meningen. Jeg lagde dog tankerne bag mig og hev cornflakes pakken ud fra hylden og kiggede kort på den. Crownfield's Nougat Pillows. Sofias yndlings. Store flager fyldt med nougat. Hun sørgede altid for at få den rette mængde mælk i skålen, så de ikke blev bløde for hurtigt. Jeg sukkede trist. For anden gang måtte jeg tvinge tankerne ud af mit hoved og gik op på altanen, så jeg kunne spise i fred, uden at skulle høre på Nash, der bandede fra sit værelse. Jeg fiskede min mobil op fra min bukselommen og satte noget musik på, så jeg ikke blev helt alene alligevel og som Sam Smith sang I'm Not The Only One blev mine cornflakes færdige og jeg sad tilbage med en tom skål og et fyldt hoved.

Skulle jeg tage chancen og skrive til hende? Eller ringe for den sags skyld? Måske følte hun også at vi skulle snakke om det, og helt ærligt, jeg skyldte hende en undskyldning for min opførsel. Især fordi det var i alt offentlighed og fordi det slet ikke var OK, at slå op på den måde... Men, hvis hun så ikke ville tale med mig? Skulle jeg så skrive i stedet? Men det kunne jo også være at hun havde skiftet nummer, efter det med Luke. Gad vide om de ses nu? Nej, det kunne hun aldrig finde på, men det var jo over 3 måneder og 1 uge siden, så måske havde hun ændret sig? Fået klippet hår eller noget, jeg ved det ikke. Fået farvet det osv., som et tegn på at hun var blevet en ny person. Jeg var dog ret glad for hendes pæne, mørke hår. Risikoen for at hun havde ændret jeg udenpå og indeni var der jo altid... Nu måtte jeg simpelthen tjekke efter. Jeg lagde skålen fra mig og tog min mobil i hænderne. Hurtigt fandt jeg frem til Twitter, da jeg gik ud fra at det var det hun brugte mest pga. fans, og fandt hendes profil. Jeg vidste ikke helt om jeg var klar til det, men trykkede alligevel på full mode, så der dukkede seneste tweets og billeder op af hende og en lyshåret dreng..? Det var ikke Alex, hendes bedste ven, og det lignede ham overhovedet ikke. Hvem var det?

 

 

Sofia Williams @sofiawilliams

If it wasn't for Elliot, I sure wouldn't make my homework... @elliotlacoeur


 

 

Elliot? Ham havde hun aldrig talt om. Måske var de klassekamerater eller noget, da hun jo var begyndt på universitetet. Jeg scrollede længere ned ad og blev ret overrasket over de mange billeder og tweets der var med ham.

 

 

Sofia Williams @sofiawilliams

He's the best! @elliotlacoeur


 

 

 

 

 

Elliot la Coeur @elliotlacoeur

She's too beautiful I feel blessed

 


 

 

 

 

Efter at have kigget på alle hendes billeder og tweets, inkluderet dem med Elliot fyren, som vist nok fra fransk, besluttede jeg mig at alt håb var ude. Det var ret indlysende, at de havde et eller andet kørende med deres biografture, dates, blomster og alt det der. Men det var også godt, at hun var kommet over mig, sådan så det jo ud, for hun fortjente bedre end mig, selvom jeg blev dybt ulykkelig over situationen og ønskede at det var mig i stedet, der gav hende blomster og så film med hende. Jeg savnede hende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...