Afraid of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
19-årige Sofia Williams og hendes bedste veninde Emma Dixon er populære YouTubere. Det hele har kørt op ad bakke for dem, indtil pigernes managere fortæller, at de skal på Tour med de personer de netop ikke kan udstå - nemlig Cameron Dallas og Nash Grier. Der opstår et farligt forhold mellem Sofia og Cameron, da han allerede har en kæreste, som også er med på turnéen. Er de villige til at tage det farligt spring og fortælle hele verden om deres komplicerede forhold? Og hvad sker der, når Sofias ekskæreste bliver involveret? º 2'eren er påbegyndt i samme movellas º

102Likes
185Kommentarer
66711Visninger
AA

24. Kapitel 23| Et desperat forsøg i at glemme dit navn

 

 

"Fik du rollen?" spurgte Elliot spændt, da jeg kom ud af festsalen fra audition.

"Hell yeah," jublede jeg og sprang ind i hans åbne arme.

"Jeg vidste det," sagde han stolt og klappede mig på hovedet, som om han var min storbror.

"Vidste hvad?" grinte jeg og mit ansigt var presset mod hans brystkasse, mens han fortsatte med at gnide mit hår.

"At du ville få rollen, selvfølgelig," sagde han, som om det var indlysende.

"Elliot, jeg kan ikke få vejret. Giv slip tak," grinte jeg og kiggede op på ham.

"Sure thing," smilte han og gav slip. Næsten. Han tog fat i mit hår og rodede rundt i det, så det lignede en fuglerede.

"Det er ikke i orden" sagde jeg lavmælt, da han gav slip. "Ikke i orden" gentog jeg og rystede på hovedet.

"Nu da vi har fået rollerne, som forventet og alt informationen, bør vi gå over mod psykologi lokalet" smilede han og lagde armene rundt om mig og tvang mig til at gå fremmad.

 

 

 

"Hej allesammen og velkommen til jeres tolvte psykologi time. Jeg er rigtig glad for at I alle er kommet," smilte vores alt for ivrige lærerinde og havde vist ikke forstået meningen af alle sammen. Vi var 75 elever, som havde valgt psykologi - tre klasser med 25 i hver og knap 10 elever var dukket op fra min klasse.

"Som I allerede ved, fra de forrige lektioner omkring psykologi, så handler det om menneskets psyke…" og resten af hendes prædiken blev hørt som "blah, blah, blah" i mine øre. Kæft det var kedeligt og hvis det ikke var for den vibrerende besked, der poppede op på min mobil, ville jeg med garanti have faldet i søvn.

 

Fra: Elliot la Coeur.

Til: Sofia Williams.

12:18

 

Hvis hun ikke stopper med at tale, bliver det her årsagen til min død. Er det nu, at vi stikker af eller?

 

Amelia, der sad foran mig, havde stillet sin taske op på bordet, hvilket gjorde at jeg kunne skrive tilbage til Elliot, som sad et par få meter væk fra mig, uden at blive opdaget.

 

Fra: Sofia Williams.

Til: Elliot la Coeur.

12:20

 

Man må ikke pjække Elliot! Plus, jeg troede at du havde ventet på det her? Men jo, sure thing jeg joiner dig gerne.

 

Skrev jeg og sendte sms'en.

 

Fra: Elliot la Coeur.

Til: Sofia Williams.

12:21

 

Jeg siger da ikke at vi skal pjække. Haha, tværtimod. Jeg foreslår at vi tager hjem til mig og ser Netflix sammen. Og jo, jeg har faktisk ventet på denne dag i vildt lang tid, men helt ærligt, hun bliver jo aldrig færdig. Jeg vil ikke dø på denne måde..

 

Fra: Sofia Williams.

Til: Elliot la Coeur.

12:24

 

Yea right? Hvilken undskyldning vil overbevise tre psykologer? Held og lykke Elli (;

 

Elli var hans kælenavn, som kun jeg benyttede mig af og måtte benytte mig af. Han hadede navnet "Elli", fordi det lød feminint og når andre end jeg brugte det, blev han sur og pisset af, hvilket også forklarede vores tætte venskab. Han rømmede sig kort, som et tegn til at det kun kunne gå for langsomt og lænede sig tilbage i stolen. Hvis jeg kunne tyde ham 100 %, var hans tålmodighed brugt godt op. Han smøgede ærmerne på hans strik sweater op til albuerne og trippede med det ene ben. Han så faktisk rimelig godt ud. Som altid. I dag var han klædt i sort tøj og en sølv ring på langefingeren, på venstre hånd. Det vibrerede fra min mobil og jeg læste sms'en.

 

Fra: Elliot la Coeur.

Til: Sofia Williams.

12:26

 

Hvem siger, at jeg skal komme med en undskyldning? Jeg går da bare op til hende og siger "min babygirl og jeg går nu, for vi har andre ting at give os til," også flyver vi ud af vinduet og tager hjem. Lidt ligesom Peter Pan og Wendy. Genius Elliot strikes again.

 

Fra: Sofia Williams.

Til: Elliot la Coeur.

12:26

 

What the actual heck, Elliot? Det er den værste plan jeg nogensinde har hørt, hahahah 

 

Jeg havde ingen anelse om, hvad idioten talte om, men han fik mig både til at trække på smilebåndet og blive trist på samme tid. Cameron plejede at kalde mig "babygirl" og det gjorde ondt i hjertet, hver gang jeg hørte det.

 

 

Fra: Elliot la Coeur.

Til: Sofia Williams.

12:26

 

Du er så sød, når du smiler. Gør det noget oftere <3

 

 

Han lagde mobilen fra sig og vendte sig mod den side jeg sad på. Elliot havde givet mig mange mange komplimenter og jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle svare tilbage. Jeg havde altid været usikker efter, ja, mit forfærdelig break up. Min selvtillid havde haft det meget bedre, og uanset hvad folk kom med af komplimenter, følte jeg at de løj for mig.

 

 

Fra: Sofia Williams.

Til: Elliot la Coeur.

12:30

 

Du er nu også ret sød. Især når du holder mine bøger, hjælper mig med mine lektier og afleveringer, holder en plads til mig nede i kantinen, tvinger mig i skole når jeg er syg, prøver at lære mig at spille klaver, selvom vi begge ved at det er håbløst og ja. Du er bare sød (;

 

 

Jeg lagde mobilen fra mig, idet vores lærerinde sagde "og nu må i gerne gå ud i jeres par". Amelia fandt hurtigt sammen med Cara, James med Lucas, Katherine W. med den anden Katherine B. og Arthur med Jenna. Elliot sad stadig på hans plads, som tegn på at jeg skulle gå over til ham. Han sad gledet lidt ned af stolen, med fødderne på nabostolen, mens hans desperat forsøgte at sætte hans blonde og kludrede hår.

"Hey," smilte jeg og satte mig ned.

"What's up" sagde han lavt. En ny psykolog tog ordet.

"Jeg vil gerne have at i sidder over for jeres makker, men en meters mellemrum," startede han og hele klassen rykkede stolene tættere på hinanden.

"Shit han ser gammel ud" grinte Elliot lavt og holdt en hånd for sin mund.

"Shh" kommanderede jeg og slog ham blidt på knæet. "Vær stille, meanie".

"Først og fremmest skal I vælge, hvem der skal starte med at analysen."

"Dig," sagde jeg hurtigt, så jeg slap for alt det hårde arbejde først og kiggede op mod psykologen igen.

"Kig på jeres partner. Kun ved hjælp af jeres partners udseende, skal i lave en psykoanalyse og skrive det ned. Når i er færdige rykker i tættere på hinanden, får kropskontakt og skriver en ny analyse ned," forklarede han. Elliot satte sig op og rykkede stolen lidt tilbage. Han fandt en papirblok og sit penalhus frem fra sin taske og kiggede op på mig igen.

"Det her er virkelig åndssvagt," mumlede han.

"Hvad er åndssvagt?" spurgte jeg og han skrev "forsøg 1" på sit papir.

"Man kan sgu da ikke analysere en person ved hjælp af udseende. Det kaldes at bedømme," sukkede han og besluttede sig for at prøve alligevel. Jeg sagde intet. Det var tydeligt at han startede med den klassiske model "hoved, skulder, overkrop". Han studerede mit ansigt til hver en lille detalje og skrev ned. Sommetider stregede han det hele ud og startede forfra, der fik mig til at sukke.

"Er vi færdige?" spurgte jeg spændt og kiggede på hans noter.

"Jep," sagde han og smed papirblokken i skødet.

"Elliot. Hvad fanden har du lavet?" spurgte jeg igen og kiggede på hans tegning.

"Tegnet dig?" klukkede han stille.

"Elliot for fanden. Det var ikke det du skulle," grinte jeg og strakte hals for at kigge på den. "Men den er god" mumlede jeg, idet han fjernede den igen.

"Den er grim. Ikke fordi du er, men ja…" sukkede han og hev siden af, som landede på mit skød. "Du må gerne få den alligevel, hvis du vil have den," sagde han og nikkede ivrigt, som et tegn på ja.

 

 

"Lilla…" mumlede han og så farven rundt om mig. Altså min aura. "Bag dit store og smukke smil, er der en ødelagt Sofia, der ikke stoler på nogen fordi hun er blevet svigtet så mange gange," sagde han og jeg nikkede som en form for accept. Altså at det han sagde var sandt.

"Jeg er altså ikke så god til at tegne, som dig, så jeg springer bare den del over," smilte jeg. Elliot havde, som den eneste, kodet mig. Jeg følte mig svag, fordi han kendte til det. Kendte til den lille hemmelighed jeg havde haft på hjerte, i tre hele måneder. Jeg ville i forvejen ikke dele det med nogen, da det gjorde mig mere ulykkelig end jeg var i forvejen. Tanken om at var ovre mig og havde det "fedt", som han selv havde sagt, ødelagde mig mere og mere jo længere jeg tænkte på det. Derfor valgte jeg at ignorere ham og hans eksistens og beskyttede mig selv på den måde, indtil Elliot havde analyseret mig igen.

Efter at have kigget på Elliot i omkring 7 minutter dukkede en svag farve op, omkring hele hans krop. Sort. Jeg skrev et par få ord ned, men kunne ikke rigtig forklare, hvad jeg mente. Jeg kiggede bekymret op på hans ansigt og blev mødt af smilende øjne.

"Hvad så?" Spurgte han.

"Sort," svarede jeg bare og skrev de muligheder ned, som jeg troede kunne være forklaringen. Sygdom, død i familien, ekstrem stor mangel på energi, følsomhed. Jeg læste mine nøgleord op og kiggede en smule forvirret på hans aura igen. Stadig sort. Var der noget han ikke havde fortalt mig?

"Du vil måske gerne have en forklaring?" spurgte han og samlede sine hænder.

"Det behøver jeg ikke," sagde jeg og smilede svagt som en form for støtte. Måske ville han ikke sige det og han skulle slet ikke for min skyld. Der gik et par lange sekunder, før han forklarede.

"Min far skulle rigtigt have blevet gift med en brite, ligesom ham selv, men da han var på business tur i Frankrig, forelskede han sig i min mor. Claire hed hun... Da hun blev gravid uden for ægteskab med min far, blev min farfar og morfar vrede og skuffede på ham og boycottede alt kontakten. Jeg voksede op i Frankrig med min mor og far i 17 år, inden hun døde af en trafikulykke. Hun blev påkørt af fuld lastbilchauffør. Kort tid efter flyttede min far og jeg tilbage til England," sagde han og tog en halskæde frem, under hans sorte T-shirt. Han åbnede den hjerteformede halskæde og tog et billede ud, som jeg fik. Jeg studerede Claire og kiggede op på Elliot igen. De lignede hinanden på mange måder. Samme øjne, samme smil, lange øjenvipper og smukke kindben.

"Det er jeg altså ked af at høre Elli," sukkede jeg af tristhed og gav ham et kram.

"Den værste del er, at det skete foran mine øjne," tilføjede han og lagde også armene rundt om mig. Hvis det ikke havde været for de andre i klassen, ville jeg have grædt for længst. Han havde set sin egen mor blive kørt ned. Han havde set hende dø. Jeg havde ingen ret til at tro, at min liv var hårdt, bare fordi jeg havde mistet Cameron... Hvad Elliot havde været igennem var langt værre end hvad jeg havde. Klassen blev meget larmende pludselig og vi  kiggede hen mod vores klassekammerater. Vi havde fået fri. Jeg klappede Elliot en gang på skulderen og sendte ham jeg-vil-altid-være-der-for-dig-blikket, som hurtigt blev sendt retur.

"Hey, Elliot og Sofia," lød Jennas stemme.

"Hej" gengældte jeg og Elliot nøjes med at sende hende et akavet smil.

"Vil I med på baren i aften? Bare for at fejre, at vi stadig er i live endnu, trods alle de afleveringer vi har lavet. De andre fra klassen kommer også," forklarede hun.

"Hvad siger du Elliot?" spurgte jeg og kiggede op på ham.

"Ved det ikke. Hvad synes du?" spurgte han igen og krammede mig bagfra.

"Jeg ved det heller ikke," klukkede jeg. At tage på bar betød at vi skulle drikke og jeg havde aldrig drukket før. Kun fordi jeg ikke ville. Tanken om at skade min nyre, hjerne og muskler gjorde mig ikke spor tryg.

"Ej, hold da op. Man skulle tro at I var kærester eller noget, siden I skal have lov af hinanden," jokede hun.

"Det er vi også" sagde Elliot og blinkede til hende. Jenna havde haft et chrush på ham lige siden vi startede på universitet. Ikke alle vidste det, men nogle få gjorde, inklusiv ham selv og jeg, selvom vi lod som at vi ikke anede noget overhovedet. Det var altid så akavet, at være i nærheden af Elliot, når Jenna også var der. Han blev så stille og ledte altid efter undskyldninger for at komme væk, hurtigst muligt. "Jeg tror, at Sofia kaldte på mig, vi ses" eller "Jeg kom til at udskyde vores afleveringer, så jeg har desværre ikke tid lige nu. Hvad med senere?" eller "Jeg glemte noget på mit værelse, vi ses" osv.

"Vel er vi ej," grinte jeg og slog blidt hans hovede, der hvilede på min skulder.

"Men jo vi kommer," smilte jeg og med de ord gik Jenna.

"Tag bare hendes side. Det har jeg slet ikke noget imod," fnøs Elliot og pakkede sin taske sammen.

"Come on, Elliot. Hun ved altså godt, at du ikke føler det samme, så chill dude," grinte jeg og gik tilbage til min plads, og pakkede også sammen.

"Hvordan ved du det?" spurgte han, da han var færdig og var kommet over til mig.

"Det er bare noget piger ved. Personlig erfaring," forklarede jeg kort og med de ord gik vi hjem.

 

 

"Tager vi din bil eller?" spurgte jeg, da Elliot stod i døråbningen med begge hænder i buskelommerne og var iklædt en denim skjorte.

"First of all, hvorfor ser du så godt ud?" spurgte han og ignorerede mig fuldstændig.

"Elli, svar på mit spørgsmål, tak," kommanderede jeg, men var ved at eksplodere inden i, fordi rødmen steg helt op til mine kinder.

"Vi tager min," sagde han efter jeg havde låst døren til huset. Vi gik over til hans bil og han åbnede bildøren for mig, for 177. gang. Det plejede han altid at gøre, ligesom på vores "første skoledag". Langsomt gik han over på den anden side af bilen og steg ind.

"Det er altså bare en flannel," sagde jeg og svarede på hans tidligere spørgsmål.

"Så burde du at tage den på noget oftere," smilede han og tændte for radioen. Han nynnede med på en sang og slog fingerne mod instrumentbrættet i takt med sangen.

"Cause the players gonna play, play, play and the haters gonna hate, hate, hate," sang han og slog hånden ud mod mig, så jeg grinte.

"Elliot hvad laver du?" spurgte jeg og grinte stadig.

"Baby I'm just gonna shake, shake, shake shake it off," fortsatte han og så ud til at nyde det en hel den, indtil vi kom over til pub'en og var nødt til at slukke.

"Jeg når aldrig at synge den færdig," grinte han og sukkede.

"Godt I kunne komme!" lød Marcus stemme, da vi trådte ind. Han kom over til os, tog mig i hånden og førte os over til de andre. De havde knap nok været her i fem minutter og han var allerede fuld. Great, great, great.

"Hvad skal I have at drikke?" spurgte Jenna, som var på vej op mod baren.

"Ikke noget," sagde jeg og tog min jakke af.

"Heller ikke mig," sagde Elliot og satte sig ned ved siden af mig.

Et par timer senere havde jeg fået for meget at drikke, på en eller anden mystisk måde, da jeg havde svoret at jeg ikke ville drikke, og følte at det var tid til at danse. Og heldigvis tænkte Jenna det samme som jeg.

"Skal vi ikke op og danse?" spurgte hun hele klassen om og de var hurtige til at sige ja.

"Kom Elliot," rejste mig op og tog hans varme hånd.

"Jeg tror bare, at jeg bliver her," smilte han, men holdt stadig min hånd.

"Hold da op Elli" grinte jeg og hev ham op.

"Sofia, jeg tror ikke at det er en god ide," grinte han, men fulgte stadig med. Vi maste os gennem flere utallige ukendte mennesker og stoppede op. Bassen var stærk, musikken var høj og alkoholen flød i mine årer. Ni**as in Paris sangen fyldte hele rummet og det var lige Elliot og mit jam.

"So I ball so hard muhfuckas wanna fine me" sang jeg og dansede til rytmen.

"But first niggas gotta find me" sang Elliot og dansede også. Jenna og Marcus dansede ved siden af os og kom ved et uheld til at skubbe til mig, så jeg var ved at falde. Men som forventet  blev jeg hurtigt redet af Elliot, der holdt mig tæt ind til ham. Vi stod bare helt uden at sige noget, i et par få sekunder. Jeg studererede kort hans smukke ansigt, før jeg meget spontant kyssede hans bløde læber. Han trak sig væk og kiggede kort på mig.

"Undskyld Elliot. Det var ikke meningen," sagde jeg og bed mig i læben. Og før jeg vidste af det, blev mit kys returneret. Jeg vidste ikke om det var på grund af alkoholen, men et sus flød gennem hele min krop, så snart vores læber havde mødtes. Jeg stillede mig tæt op af ham og lagde mine hænder på hans ryg. Smagen af alkohol bredte sig i min mund, som vi stod der og kyssede hinanden.

 

 

 

Flere shots senere

"Elliot. Kan vi ikke tage hjem?" spurgte jeg og lagde min hånd på hans lår. Han vendte sit ansigt mod mig og så lidt bekymret ud. Nej han så godt ud. Ja. Meget godt ud. De blinkende diskolys i baggrunden, ramte hans ansigt og fik kindbene til at blive synlige.

"Jo selvfølgelig," smilte han skævt og blev meget lækker. Jeg rejste mig op og mistede balancen i samme øjeblik. Elliot greb mig og grinte.

"Jeg vil nødig bande, men shit du er helt væk," sagde han og lod mig læne mig op af ham. "Kom lad os gå," sagde han og skubbede mig blidt hen mod udgangen.

"Vi ses på mandag folkens," sagde han og blev nødt til at koncentrere sig igen, da jeg mistede balancen for anden gang og var ved at snuble over mine egne ben.

"Du bliver enten nødt til at stoppe med at drikke eller blive lavere" sagde Elliot.

"Jeg drikker altså ikke... Det plejer jeg ikke at ikke gøre. Og jeg er kun 176," sagde og forestillede mig selv som en dværg. Nej.

Vi fandt vores vej ud af pub'en og satte os i bilen. Han klikkede min sele og fjernede noget hår fra mit ansigt. Jeg var blevet vild med hans berøringer.

"Må jeg få din mobil?" spurgte han, da han var færdig.

"Sure thing," mumlede jeg og gav ham tasken, så han selv kunne finde den.

"Hvad er koden?" spurgte han. Hvad var min kode egentlig? Jeg løftede mit hovede og kiggede omlt på min mobil.

"Øh.. Det kan jeg ikke huske," fik jeg sagt og prøvede virkelig hårdt at huske den.

"Nevermind. Jeg har låst den op," mumlede han og gik ind på mine kontakter og fandt Emma. Hvad ville han med hende?

"Hey Emma, det er mig Elliot. Jeg ville bare sige, at Sofia er blevet lidt..." sagde han og kiggede over på mig.

"Hvad er jeg blevet?" hviskede jeg og følte at der foregik noget hemmeligt, som jeg i hvert fald skulle være en del af. "Hun har måske fået et par genstande for meget," forklarede han og smilte. Jeg fulgte ikke med i resten af deres kedelige samtale, men prøvede i stedet at løse min kode. Hvad var det nu? Måske Elliot? Nej. Keiser eller King? Nej. Jeg blev træt af det hele og opgav til sidst.

"Hey, Elli. Vil du høre en joke?" spurgte jeg og betragtede hans smukke øjne, som kort kiggede på mig og derefter op på vejen igen.

"Kom med den," sagde han og skruede lidt ned for radioen, så det blev til baggrundsmusik.

"Hvad sagde Snehvide, da hun kom ud af en photobooth?" spurgte jeg og måtte kæmpe hårdt, for at ikke grine.

"Aner det ikke. Hvad sagde hun?" spurgte han.

"Jeg kan ikke vente på at mine prints kommer ud," sagde jeg og grinte, som om det var den bedste joke i hele universet.

"Kæft den var dårlig," sagde han og rystede på hovedet, mens jeg fortsat grinte videre. Kæft den var god.

"Var den ikke mega god?" spurgte jeg og så væk fra hans kommentar.

"Jo meget," sagde han ironisk og grinte af mig.

"Vil du høre en til?" spurgte jeg og måtte hurtigt finde på en ny. Han nikkede kort.

"To nisser taler sammen," startede jeg. "Jamen det er jo ikke engang december endnu?" sagde Elliot og afbrød mig.

"Shh. Og det er december om en uge" kommanderede jeg og fortsatte. "To nisser taler sammen. Den ene nisse siger 'jeg har hørt at julen falder på en fredag i år'. Derefter siger den anden nisse 'jeg håber ikke at det er fredag den 13." sagde jeg og grinte igen af min brilliante joke.

"Den var endnu dårligere, end alle de andre" sagde han kort og grinte dog alligevel. Sikkert for sympatiens skyld. Jeg tog hans ene hånd og flettede mine fingre ind i hans.

"Elli. Skal vi ikke gifte os?" spurgte jeg og følte, at det var det rette at gøre. Lige her, lige nu. Hvorfor havde jeg egentlig ikke tænkt på det noget før? Vi passede så godt sammen alligevel.

"Jo selvfølgelig" sukkede han og hvis jeg ikke tog fejl, himlede han smilende med øjnene.

 

 

 

"Hvad fuck er der sket med hende?" sagde Emma, da vi stod i døråbningen.

"Jeg kom til at spise de der svampe fra Super Mario" grinte jeg og forstod ikke, hvorfor Emma og ikke også grinte af min joke.

"Den var dårlig," sagde hun bare og sukkede.

"Lysseslukker," klukkede jeg stille.

"Har du hørt den med Snehvide?" spurgte Elliot og stod lænet op af døren.

"Snehvide? Det har jeg heldigvis ikke," sagde hun og de grinte begge lavt. Jeg gik forbi hende og mistede selvfølgelig balancen igen.

"Jeg skal nok bære hende op" sagde Elliot og på en mystisk måde, lå jeg i hans arme og var kommet op på anden etage.

"Vi skal der ind," sagde jeg og pegede et tilfældigt sted, i håb om at kunne finde mit værelse.

"Det er badeværelset," svarede han og drejede til højre.

"Jeg vidste ikke at vi havde et badeværelse herinde" erkendte jeg og grinte igen. Den var god.

"Åh Sofia.." sukkede han og lagde mig ned på en blød og meget bekendt seng.

"Er det her mit værelse?" spurgte jeg og kiggede lidt rundt i værelset. Hm, der var meget orden i det.

"Hvor lang tid har du boet her?" spurgte han og tog min jakke af.

"Øh... 12 måneder" svarede jeg usikkert.

"Du mener vel et år, måske?" spurgte han.

"Ja. Et år. Jeg havde lige glemt ordet år," indrømmede jeg. Han sukkede kort.

"Hvis du har boet her i et år, burde du også at genkende dit værelse," grinte han og satte sig på kanten af min seng.

"Elliot," sukkede jeg og forsøgte at knappe min flannel op. "Hjælp mig lige," klukkede jeg og hentydede til at han skulle knappe dem op.

"Sofia, det kan du få Emma til at gøre," svarede han kort og skulle til at kalde på hende.

"Elli, bedstevenner er der altid for hinanden, så jeg regner med at du hjælper mig. Ellers kan vi ikke gifte os, remember?" sukkede jeg og fik den øverste op. Kun 7 to goYes.

"Jeg ville gerne, men igen ikke rigtigt," sagde han og tog sin mobil ud af lommen. Jeg satte mig irriteret op i sengen og ramte min svævehylde med hovedet.

"Fuck," sagde jeg og tog mig til hovedet.

"Er du ok?" spurgte Elliot og grinte, så Emma kom op til os og stod i døråbningen.

"Ja," mumlede jeg. "Hvad skal du med mobilen?" spurgte jeg.

"Skaffer beviser til den ædru Sofia," mumlede han og filmede.

"Hey, Sofia. Er du glad?" spurgte Elliot og holdt mobilen oppe.

"Jaa" svarede jeg med begge arme i vejret, uden at ramme hylden denne gang. Yes.

"Har du det sjovt?"

"Jaa" svarede jeg igen.

"Hvad er 1 plus 1?"

"Jaaa?"

"Er du fuld?"

"Jaa," svarede jeg for fjerde gang og kunne ikke forstå, hvorfor han hele tiden spurgte om jeg var glad. Ja, for helvede.

"Jeg tror at det er bedst, hvis du får dig noget søvn" sagde Elliot, da Emma var kommet med et glas vand og gået igen. Jeg lagde mig udmattet ned på sengen og sukkede højt.

"Godnat" mumlede Elliot og kyssede mig på panden før han gik ud af mit værelse.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...