Afraid of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
19-årige Sofia Williams og hendes bedste veninde Emma Dixon er populære YouTubere. Det hele har kørt op ad bakke for dem, indtil pigernes managere fortæller, at de skal på Tour med de personer de netop ikke kan udstå - nemlig Cameron Dallas og Nash Grier. Der opstår et farligt forhold mellem Sofia og Cameron, da han allerede har en kæreste, som også er med på turnéen. Er de villige til at tage det farligt spring og fortælle hele verden om deres komplicerede forhold? Og hvad sker der, når Sofias ekskæreste bliver involveret? º 2'eren er påbegyndt i samme movellas º

102Likes
185Kommentarer
66844Visninger
AA

23. Kapitel 22| Blå øjne og et hjerteslag

 

 

Sofias synsvinkel

Efter 5 paniske minutter, hvor jeg sad fast i trafikken, gik den i opløsning og jeg kørte ind på parkeringspladsen og parkerede min bil. Motoren blev slukket og jeg tog min taske over skulderen og gik over til indgangen.

"Er du ny her?" spurgte en dreng.

"Ja. Hvad med dig?" spurgte jeg og kiggede op på drengen, med de smukkeste blå øjne jeg nogensinde havde set. Elliot la CoeurEn deja-vu følelse gik gennem min krop og jeg mindedes den dag i lufthavnen.

"Samme her. Hvad skal du studere? Psykologi?" spurgte han interesseret og så allerede ud som om, at han lavede en psykoanalyse.

"Mhm," nikkede jeg kort og åbnede døren for os.

"Du hed Sofia Williams, ikke?"

"Jo. Og du hed Elliot et eller andet, ikke?" spurgte jeg.

"Jo. Elliot la Coeur. Det er fransk," smilte han og gav mig en seddel omkring "første universitetdag" fra vejlederen.

"Det kunne jeg tyde," grinte jeg og kunne fornemme en vis kemi mellem os.

 

 

Tre lange måneder senere

Der var nu gået tre hele måneder, hvor Elliot og jeg havde været sammen hver dag efter skole, for at lave lektier, have det sjovt og se American Horror Story. Vi havde en masse ting tilfælles og det var ofte kun det vi talte om eller lavede. Jeg havde imellemtiden næsten glemt alt om Cameron, for hver gang hans navn blev nævnt eller bare Cameron Diaz for den sags skyld, blev jeg utilpas.

"Hvad fuck er meningen med det her?" udbrød jeg frustreret og læste min opgave højt for Elliot. "Two boats on opposite banks of a river start moving towards each other. They first pass each other 1400 meters from one bank. They each continue to the opposite bank, immediately turn around and start back to the other bank. When they pass each other a second time, they are 600 meters from the other bank. We assume that each boat travels at a constant speed all along the journey. Find the width of the river. Hvad fanden dude?" sagde jeg kiggede olmt på min matematikaflevering.

"Skal du have hjælp?" grinte Elliot og øvede på sin audition til musikalen i morgen.

"Nej tak. Du kan ikke lave mine matematikopgaver hele tiden..." mumlede jeg først. Med nærmere eftertanke, ville nok være bedst hvis jeg ike dumpede til matematik, så hvorfor ikke. "Men i dag er en undtagelse, så jo," sukkede jeg og var ked af, at jeg var blevet så dårlig til matematik. Ikke fordi jeg var bedre før, men altså.

"Lad mig se," sagde han, rejste sig fra sin plads og lænede sig mod min pc.

"Det giver 3500," sagde han efter at have skimmelæst opgaven og jeg havde ikke lagt mærke til, hvor tæt han egentlig var på mig. Hans lange øjenvipper og blå øjne var simpelthen alt for tiltrækkende.

"3500," gentog jeg og udfyldte den tomme svarplads.

"Nej det er 3600 meter," sagde han pludseligt og fjernede mine kolde hænder fra tastaturet.

"Hvorfor er dine hænder så kolde?" spurgte han og omskrev svaret.

"Fordi det er koldt," svarede jeg og brokkede mig for 117. gang.

"Hvorfor er du altid så utilfreds med, hvordan tingene fungerer på universitet?" grinte han og vendte sit ansigt mod mit. "Du tager bare mine på," han gik over til sin plads, gav mig sine alt for store handsker og sin jakke. Jeg smilte taknemmeligt tilbage. Han lagde sin dejlige jakke, der havde en speciel og god duft af en parfume, rundt om mig og tvang mig til at tage hans handsker på. Efter yderligere 20 minutter på afleveringen var jeg færdig.

"Endelig færdig!" sagde jeg solidarisk og sendte mig aflevering. Elliot gav mig en thumps up.

"Melder du dig egentlig ikke til musicalen?" spurgte han.

"Nej..." sagde jeg og rynkede med øjenbrynene. "Meningen med at jeg valgte drama var at jeg kunne udvikle min personlighed. Ikke at spille musical foran andre mennesker," forklarede jeg og pakkede min taske sammen.

"Are you joking? Du skal da have hovedrollen med mig," grinte han og pakkede også sammen.

"Jeg dur ikke til at spille skuespil. Plus, er det ikke Highschool Musical tema eller noget?" modargumenterede jeg.

"Hold da op Sofia. Du skal ikke være bange for at prøve nye ting ellers bliver dit liv kedeligt. Det kan jeg garantere dig," smilte han og fik mig på den måde overtalt. Damn it.

 

 

"Jeg er hjemme!" sagde jeg højt, med Burger King poser i hænderne, som Emma havde ønsket, og kunne høre en stemme summe ude fra køkkenet. Var det Emma?

"Vi bliver altså nødt til at gøre noget," lød Emmas stemme. Det var Emma. Hvorfor ville hun ignorere mig? Jeg mener, jeg råbte så højt, at selv aliens i den ydre galakse kunne høre det, er jeg meget sikker på...

"Du bliver nødt til at sige det Nash. Ok. Farvel," sagde hun og opdagede mig.

"Hvorfor taler du med Nash?" spurgte jeg og grinte lavt. Især fordi hun "hadede" ham. Jeg lagde poserne på bordet og de satte sig ned for at spise aftensmad.

"Det var bare en venne-samtale," sagde hun og lagde nervøst mobilen væk.

"Hvor er Keiser?" spurgte jeg, da jeg ikke havde set ham i alt for lang tid.

"Han leger ude i haven med King," grinte Emma og tog imod sin mad.

"Tilbage til emnet. Jeg troede altså ikke at Nash og dig var venner," klukkede jeg.

"Det er vi heller ikke. Vi talte bare om noget," sagde hun og undgik øjenkontakt.

"Det lyder godt nok spændende," sagde jeg ironisk og blinkede til Emma.

"Ej, Sofia. Hold da op," sukkede hun og jeg nød at Emma var irriteret. Det var et af de måder jeg fandt lykken i livet - at irritere hende grænseløst. Det er faktisk ved at blive en hobby, nu da jeg tænker over det.

Efter at vi havde ryddet op i køkkenet og alt var på plads, gik vi ind på hver vores værelser. Emma skulle færdiggøre sin historiefremlæggelse og jeg var bare træt. Som altid.

Jeg skiftede til pyjamas, som bestod af shorts og min vildt kedelig, hvide T-shirt, som næsten dækkede for for mine Charizard X version short. Jeg lå med min mobil i hånden og surfede lidt rundt på Tumblr, da jeg ikke havde andet at give mig til. Fordi mit liv tilfældigvist er meget kedeligt...

 

Fra: Elliot la Coeur.

Til: Sofia Williams.

19:36

Hvad sååå? Hvad laver du? By the way, du glemte din pc's oplader. Den er i min taske. Skal jeg aflevere den?

 

 

Fra: Sofia Williams.

To: Elliot la Cour.

19:40

Hvad sååå selv? Jeg overvejer at filme en video, men jeg ved det ikke helt...

Hvis du er i nærheden, så jaaa 

 

Og da jeg bogstaveligt lige havde sent beskeden, ikke helt men overdrivelse fremmer forståelse, bankede det på døren.

"Jeg åbner," sagde jeg, da Emma stod i døråbningen til sit værelse.

"Alright," svarede hun og gik ind på sit værelse emo igen. Emo og emo. Måske ikke helt...

Jeg løb ned af trapperne, forbi de legende hunde og åbnede døren.

"Hey Elliot," sagde jeg forpustet og lagde mærke til at han stod med ryggen til.

"Hej," grinte han tilbage og vendte sig om, mens han rettede lidt på sit åh så skønne hår.

"Jeg vidste ikke at du ville være så hurtig," smilede han med glimtende øjne og gav mig et kram.

"Pæne shorts for resten," grinte han, efter at jeg havde krammet ham igen og budt indefor.

"I know right?" grinte jeg og tog i mod hans jakke, som blev hængt op på knagerækken.

"Dig og Charizard altså," sukkede han og hev hans beanie af, så det smukke, blonde, uglede hår kom til syne. Han løftede armen og lod sin hånd køre rundt i det, så kanten af hans Calvin Klein boxershorts kom til syne. Okay Sofia, stop.

"Du har vist aldrig været her før, vel?" spurgte jeg og ignorerede hans pæne hår, hans spydelige kommentar om Charizard og lavede i stedet noget caramel latté til til ham. Han fandt imellemtiden min oplader frem og gav den med et sødt smil.

"Nope. Men jeg fandt adressen fra vores "klasseliste". Bare så du ikke tror at jeg er en stalker," grinte han kort og tog i mod sin varme drik. "Thanks".

"Lad mig give dig en lille tour så," smilte jeg og viste ham rundt i hele huset og manglede kun Emmas værelse.

"Hun er vist ved at lave noget vigtigt. Jeg tror ikke at vi skal forstyrre hende," hviskede Elliot, da vi stod udenfor Emmas værelse.

"Ej, det tager kun to sekunder" hviskede jeg tilbage. "Og i øvrigt, så er det mit job at være irriterende som den ældste," klukkede jeg og åbnede døren.

"Hey. Jeg viser lige Elliot rundt. Undskyld hvis vi forstyrrer," sagde jeg smilende og var ved at lukke døren igen efter at have tænkt på hvad Elliot sagde. Jeg havde allerede irriteret hende nok for i dag.

"Sofia, vent! Hvis I ved noget om Romerriget, må I meget gerne hjælpe mig," sagde hun og redigerede lidt på en tekst, vist nok på Powerpoint. Og før jeg havde lagt mærke til det, stod Elliot ved siden af Emma og kom med en masse forslag til, hvad hun kunne tilføje til sin fremlæggelse.

"Du bør tage Seneca med i din fremlæggelse. Han var den eneste mand, der var imod gladiator kampe. Meget interessant, hvis du spørger mig," forklarede han og havde fanget hendes opmærksomhed. Efter 20 minutter, hvor Elliot og delvist mig selv, havde hjulpet Emma med hendes fremlæggelse, gik nedenunder.

 

"Jeg troede ikke, at du var god til det med Romerriget," grinte jeg og kiggede på Elliot.

"Jeg troede at jeg skulle være historielærer, som barn, så det er nok bare interessen for romerriget, der gjorde det," sagde han og blinkede til mig. Vi sad sammen i stuen på sofaen, med mine ben over hans fordi jeg kunne, og så den nyeste episode af Amerian Horror Story.

"Hvor meget skal vi vædde med at hun dør?" spurgte Elliot og rystede på hovedet, da damen fik skåret halsen over. "Klamt," sukkede han så efter og stillede sin hvide kop på bordet.

"Det var altså også lidt indlysende," grinte jeg og episoden havde nu nået slutningen.

"Nå, jeg må gå nu Sofia. Jeg mangler satdig at øve på en masse til musikalen i morgen," sukkede han smilende og klappede mig en enkelt gang på knæet med sine brandvarme hænder, så det sendte en elektrisk følelse gennem hele min krop. Hvad fanden skete der lige der?

"Ja selvfølgelig," smilte jeg og rejste mig hurtigt op. "Vi ses i morgen" sagde vi begge og krammede hinanden.

"Husk, at det er i morgen vi har psykologi igen, så vi skal analysere hinanden," smilte han og bed sig i læben.

"Åh nej. Er det allerede i morgen?" sukkede jeg havde frygtet denne dag lige siden jeg var begyndt på universitetet. Det var dagen, hvor de bedste psykologer fra London ville komme og lære os om at analysere hinanden ved hjælp af auraer, kropssprog osv. Vi skulle altså åbne os op for hinanden og fortælle vores dybeste hemmeligheder. Nej tak.

"Det er da i det mindste en god ting, at jeg har dig som makker," smilte jeg. Måske ville det blive en god dag alligevel?

"Det var også lige det jeg tænkte på. Vi har analyseret hinanden så meget, at der næsten ikke er mere tilbage at analysere," jokede han og fik mig til at smile stort.

"True that," grinte jeg og vinkede, da han satte sig ind i sin bil og kørte væk.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...