Afraid of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
19-årige Sofia Williams og hendes bedste veninde Emma Dixon er populære YouTubere. Det hele har kørt op ad bakke for dem, indtil pigernes managere fortæller, at de skal på Tour med de personer de netop ikke kan udstå - nemlig Cameron Dallas og Nash Grier. Der opstår et farligt forhold mellem Sofia og Cameron, da han allerede har en kæreste, som også er med på turnéen. Er de villige til at tage det farligt spring og fortælle hele verden om deres komplicerede forhold? Og hvad sker der, når Sofias ekskæreste bliver involveret? º 2'eren er påbegyndt i samme movellas º

102Likes
185Kommentarer
66932Visninger
AA

3. Kapitel 2| Mareridtet uden ende

 

 

 

Emmas synsvinkel

Vi stod op omkring 8 tiden, for at tage hen til vores elskede fitness-center og senere blive hentet af Ethan og Elisa omkring 11-tiden, ved vores hus. Jeg havde bokset i 17 minutter, hvilket jeg i øvrigt lever for og hørte Loyal af Chris Brown. Selvom hans komplicerede fortid havde påvirket hans karriere, elskede jeg ham stadig. Ain't nobody messing with Chris. Jeg kastede et blik på Sofia, der løb et par meter væk fra mig.

"Hvordan går det?" sagde jeg højt.

"Fint, fint" svarede hun.

"Tror du at Cameron Dallas og Nash Grier skal med på vores tour?" spurgte jeg.

"De var jo trods alt også en del af The Magcon Tour," sagde hun og trak på skuldrene. "Det håber jeg ikke."

"Ja. Jeg håber vi får den anden halvdel," sukkede jeg. Efter et kvarter var vi færdige med træningen og tog hjem. Der var vel omkring de 25 grader udenfor? Ud af det blå, kom jeg på en en meget mærkelig tanke og hev min mobil frem, og gik ind på Twitter. Gad vide om "drengende" vidste at vi skulle på tour sammen? Mon de vidste at det var os? Jeg tastede ind og den personen dukkede op. Nash Grier. Grimt navn, grimt efternavn, grimme øjne og sikke et grimt profilbillede. Jeg scrollede nedad og så the tweet.

 

 

Nash Grier @NashGrier

So excited to find out who we're going on tour with. Kinda hoping that it's some hot baes.

 

 

Nej, nej, nej. Why? Jeg tog mit til hovedet og sukkede højt.

"Hvad så?" Spurgte Sofia og skævede over til mig.

"Jeg gider virkelig ikke at tage på tour med dem! Jeg er godt klar over, at jeg opfører mig meget umoden lige nu, men jeg kan virkelig ikke klare det! Arh, han er så grim! Og ynkelig! Og latterlig!" Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige til det. For hun følte også det samme. Vi havde talt om det hele natten. Manglen på søvn, havde sat sine mærker under mine øjne. Det var blevet lilla. En mørk form for lilla og det så sikkert ud som om, at vi havde fået tæsk af manglen af søvn, eller lignende.

"Se på det fra den positive side... Vent, jeg skal lige finde på noget... Vi får en masse spotlight? Det er da godt for os?" sagde hun og forsøgte at opmuntre depressive mig.

"Det er jo ikke det vi vil have" sukkede jeg.

"Ja, I know. Jeg ville bare ønsk-"

"Oh my god! Er I ikke Emma og Sofia? Jeg elsker jeres kanal. Oh my god, må jeg ikke få billeder med jer?!" skreg flere piger i munden på hinanden. What the heck? Hvor kom de lige fra? I øvrigt, hvem gider lige, at få taget billeder når vi ser så udmattet ud? Randene under vores øjne fortalte det hele. Man kunne faktisk se på os begge, at vi havde trænet. Vi var iført træningsgamacher, sports bh'er og tynd jakke. Jeg havde aldrig forstået meningen med skrigende fans. Heller ikke det faktum at vi havde fans. Jeg mener, alle kan lave 7-minutters YouTube videoer og blive "berømte" efter et par år. Det var jo ikke fordi vi havde specielle talenter eller andre evner.

"Jo, hvorfor ikke?" Hørte jeg Sofia sige. Først stillede vi os sammen i én stor gruppe. Derefter var det tid til solobilleder. Vi fik taget en masse billeder, men blev nødt til at tage hjem, hurtigst som muligt. Vi skulle stadig nå en masse ting. Fx. at gå i bad, spise morgenmad osv. hvilket mindede mig om, at Sofia stadig ikke havde pakket sin kuffert færdig endnu. Such a retard. Alt hvad hun skulle have med, lå på hendes seng og på gulvet som en stor bunke. Det lignede at hendes værelse var blevet oversvømmet af en tøj tornado. Der var dog en smule orden over det, måtte jeg indrømme.

 

 

 

Med en klikkende lyd, gik døren op og vi trådte ind. Hurtigt løb vi op ad trapperne og ind på vores værelser. Sofia pakkede det sidste ned i hendes kuffert, mens jeg gik i bad. Når hun var færdig, skulle hun i bad og jeg skulle finde et outfit, som jeg faktisk ville være tilfreds over, at have på.

"Er du klar Em?" lød Sofias stemme. Hun stod ved døren til mit værelse. Hendes ansigt gik fra roligt, til måbende da hun så det.

"Det tager jeg tilbage" sagde hun hurtigt og kløede sig bag øret. Det plejede hun at gøre, når hun blev pinlig berørt eller følte sig utilpas. Jeg kiggede hurtigt på hendes outfit. Hendes hår var glattet, hun havde en hvid croptop på, guld halskæde, en sort nederdel med margueritter, creme farvet cardigan og sorte Converse sko. Damn. Hvorfor kunne jeg ikke også være så stilfuld? Suk hjerte brist.

"Jeg går ud fra, at du vil have hjælp?" Uden svar fra min side, skubbede hun mig væk fra sengen og gav sig til at tænke. Somme tider lod hun "hm" lyde komme ud fra hendes mund. Jeg var ved at sætte mig på sengen, da hun sagde "tag det her på" og smed en masse tøj i ansigtet på mig. Uden spørgsmål eller kommentarer tog jeg det hurtigt på. I mellemtiden tog hun alt mit tøj ud fra kufferten, smed det ud over min seng og satte nyt derind. Hun hørte Mmm Yeah af Austin Mahone og nynnede med.

"Hvordan ser det så ud?" spurgte jeg usikkert. Jeg havde aldrig rigtig været confident med min påklædning. Hun foldede et par croptops og shorts ned i min Dylan O'Brien kuffert. Ja, det kan godt lade sig gøre at have sådan en kuffert. Jeg fik lavet den, da jeg var i Barcelona sidste år (studietur). Den var vildt dyr, men det var helt klart det værd!

"All that I can say is mmm yeah" sang hun og snurrede rundt om mig, der fik mig til at bryde ud i latter.

"Du ser godt ud" sagde hun smilende. Jeg så faktisk hamrende godt ud, ikke for at prale eller noget. Da jeg var færdig, gik jeg ind på mit værelse igen og tog min rygtaske. Jep, der er Dylan O'Briens på. Don't get jealous! Jeg åbnede den og tjekkede om alt var deri. Oplader, snacks, høretelefoner, iPad, oplader til min iPad, solbriller, GoPro kamera, kamera til at filme andre ting med og en vandflaske. Jeg gik ned, hvor Sofia sad ude i stuen med hendes mobil. Ved siden af sofaen stod hendes kuffert. En Charizard kuffert? Men jeg var ikke overrasket. Det er typisk hende, at være speciel.

"Suuuuup?" sagde hun med en dyb stemme, og prøvede at virke lidt thug agtig. Jeg hadede, når hun gjorde det og havde også tænkt mig at ignorere hende.

"Hvornår er de her?" spurgte jeg og ignorerede hende med vilje. Det er så sjovt at drille hende.

"Fint. Lad du bare vær med at svare mig" fnøs hun.

"De kommer om 20 minutter, tror jeg. Du kender Elisa". Klokken var 10:40. Hvis jeg kendte Elisa, bare en lille smule, ville hun være her præcis klokken 11. Ikke et minut i, ikke et minut over. Hun er meget påpasselig med aftaler. Sofia smed sin mobil på sofaen og rejste sig op. Hun rettede på nederdelen, tog hurtigt sin mobil igen, gik ud i køkkenet, hev hårdt i køleskabet og tog noget mælk ud. Det var Cornflakes tid, som hun selv kaldte det.

 

 

Emma Hale Dixon @EmmaHaleD

Going on my first tour with @sofiawilliams! So excited!

 

 

"Thinkin' about her, she's gone all the time" sagde en høj mandestemme lige pludselig. Jeg kiggede hurtigt over på Sofia. Hun hørte musik. Pyha. Troede lige, at vi blev røvet eller sådan noget. Fordi det var jo vildt realistisk...

"Don't give me that look" sagde hun og truede med at smide cornflakes efter mig. Nej, hvor blev jeg bange. Jeg var efterhånden blevet vant til alle de cornflakes trusler hun kom med, og jeg plejede som regel bare at ignorere hende. Hun kunne være så umoden nogle gange.

"Du ved at jeg elsker The Neighborhood" hun sang videre, men blev afbrudt af en ringetone. Heldigvis, for hendes stemme var hæslig. Eller ikke sådan hæslig hæslig. Hun havde en meget smuk stemme og var flere gange blevet rost for det, men nogle gange sang hun i det her vildt irriterende stemmeleje, der kunne være til at græde over.

"Jaa?" Hun himlede med øjnene og rystede hovedet. Hun prøvede desperat at fange de sidste stykke, der svømmede tosset rundt i mælken, og nåede akkurat lige at fange en, som selvfølgelig lavede en undladelses-manøvre. Hun sukkede trist og kiggede bare ned i mælken. Der var egentlig meget symbolik over hendes forhold til cornflakes.

"Vi kommer ud nu. Farvel" klukkede hun og lagde på. Hun smed derefter sin mobil ned i hendes Charizard rygtaske. Hun skulle jo have en rygtaske, som matchede kufferten.

"Ems, kan du ikke smutte ind på mit værelse og hent mit board? Den skulle gerne ligge ved siden af mine sko. Mens du er deroppe, ville det være en god idé at tage din egen med også". Jeg løb op, gik ind på mit værelse, greb mit board, løb derefter ind på Sofias værelse og tog hendes. Hvad var der med ham Charizard figuren? Jeez! Han var overalt. Kufferten, tasken og nu boardet.

"Grib!" sagde jeg og kastede hendes board, da jeg kom ned. Hun greb den, slyngede den under armen og tog sin kuffert. Jeg løb ovenpå igen og løftede min kuffert ned af trapperne. Mit board, havde Sofia taget. Dejligt. Hun plejede ellers at tænke på sig selv. Hurtigt løb jeg ud, låste døren, skubbede min kuffert mod Ethan og satte mig i Elisa's bil.

"Heeej!" fik jeg sagt forpustet. Elisa smilede tilbage i bakspejlet. Ethan lagde vores kufferter og Pennyboards i bagagen og satte sig ind. Han vendte sit lykkelige ansigt mod os og smilede stort. Man skulle tro at manden havde glædet sig til vores tour mere end os selv. Lidt komisk hvis du spørger mig...

"Hvad så piger? Er I nervøse? For det er jeg i hvert fald. Det er næsten som om det er mig, der skal performe og ikke jer" grinte han over sin egen "joke" og klappede en enkelt gang med hænderne, som tegn på hans nervøsitet.

"Lidt" fik både Sofia og jeg sagt. Ethan vendte endnu en gang ansigtet mod os, som om vi manglede at sige mere. Hvis han blev ved det ville han få hold i nakken. Han var også altid så nysgerrig.

"Jeg mener, jeg er meget spændt for selve tour'en, men ikke for de personer jeg skal på tour med" fik jeg sagt og uddybede mit svar, som kongen Ethan ønskede. Sofia smilte kort, som tegn på alt nok skulle gå og at det værste der kunne ske, var at vi ville være i enerum med drengene og dø.

"Tag det nu roligt, ikke?" sagde hun og blinkede roligt. Jeg himlede med øjnene. Inderst inde var hun lige så irriteret som mig, måske mere end jeg var, men hun var god til at skjule det. Sådan var jeg ikke. Hvis jeg var frustreret eller vred, viste jeg det. Det var ligesom at mit filter forsvandt, og at jeg bare eksploderede. Jeg var også rimelig sikker på, at jeg op til flere gange, ville blive vildt sur på tour'en, mest på grund af de mennesker vi skulle være sammen med. Jeg kunne simpelthen ikke tage dem. Snotunger.

 

 

 

Sofias synsvinkel

 

Efter en halv times tid, var vi i lufthavnen, i London. Herfra skulle vi tage et fly til Westchester lufthavn, hvor vi sammen med drengene, skulle flyve til L.A. De drenge var simpelthen så forkælede. Jeg forstod ikke hvorfor vi skulle flyve alverdens timer, bare for at møde dem der. Det var simpelthen for åndssvagt, for dumt og uanset hvor mange gange både Ethan og Elisa skulle forklare det til os, gav det stadig ikke mening. Screw those guys.

 

Den halve time var passeret rimelig hurtigt og vi befandt nu i flyet, mod Westchester. Med stor vrede og utålmodighed, var både Emma og jeg faldet i søvn. Det var en åbenbaring for typer som mig, der overhovedet ikke kunne falde i søvn end i min egen seng. Jeg gentager, det var en åbenbaring. 

 

En gigantisk pigegruppe skreg uden for dørene til lufthaven, hvilket gjorde, at jeg gik ud fra at drengene var i nærheden. Elisa parkerede bilen og to mænd kom gående over til os. De var åbenbart kameramænd, som skulle filme vores tour, lave funny moments osv. De tog vores kufferter, hvilket kun betød én ting. Emma og jeg tog vores boards og skatede lykkeligt over til indgangen. Desværre der hvor taberne stod, men hvad kunne vi gøre? Der skulle jo også være plads til de unormale mennesker i samfundet i dag.

Vores fans gik helt amok, da Emma og jeg tog billeder med dem og der var flere af pigerne der sagde at de var villige til at ofre deres liv, for at blive vores venner. Ekstremt. Der var vel omkring 60 - 80 fans, som var kommet for os. De andre fans var jeg en smule ligeglade med. De virkede også ligeglade med os. Win-win situation, right? Vores fans var de bedste. De havde støttet os i 3 hele år, uden at blive trætte af os eller blive skræmt væk af vores ret så specielle personligheder.

"Hvad så piger?" sagde en ulækker, klam, ækel drengestemme, med et venligt smil. Emma kiggede overrasket på ham. Sid, kaldte jeg ham, men han hed nu Cameron.

"Fede boards i har" sagde en anden. Ham kunne jeg godt lide. Eller nej. Ham kunne jeg heller ikke lide. Han hed vist Nash eller sådan noget. Ikke fordi jeg ikke vidste hvem han var, men fordi jeg ikke ville kendes ved ham.

"Tak" sagde Emma koldt og vendte sig mod mig.

"Det der er Charizard X, ikke?" Spurgte Sid og så lige pludselig interesseret ud.

"Jo" svarede jeg kort og 'tvang' et smil frem. Jeg gav Emma tag-nu-roligt-blikket. Stemningen var blevet rimelig spændt og de besluttede sig for at gå. Godt valgt by the way. Da de var ved de andre drenge, vendte de sig om mod os og grinte kort. Idioter. Jeg ville kyle mit board efter dem, hvis det ikke havde været så forbandet helligt. Min mobil vibrerede og det samme gjorde Emmas. Vi mumlede begge "twitter" og smilte. Vores smil visnede dog, da vi fandt ud af hvorfor vi havde fået notifikationen. Emma læste højt og mine øjne fulgte med.

 

 

Nash Grier @NashGrier

Nice to finally meet some of the girls that we are going on tour with. Looking pretty good girls. Especially with them boards @SofiaWilliams @EmmaHaleD

 

 

Vi kiggede chokeret op på hinanden.

"Det mener han fandeme ikke" sagde Emma surt.

"Nu får vi at se" mumlede hun for sig selv og skrev løs på sin mobil.

"Emma lad nu vær" smilede jeg og læste hendes tweet.

"Ingen og jeg mener virkelig ingen skal sige at jeg ser godt ud, udover freaking Dylan O'Brien okay? Og desuden er jeg udmærket klar over at jeg ser godt ud" fnøs hun og fik mig til at grine. Hun har en mindre og ikkebekymrende obsession med Dylan O'Brien og har fået ham printet på sin hovedpude, så hun kan 'sove' med ham hver nat. Til tider mener hun det på en normal måde og når hun så har fået lidt for meget cola og er blevet hyper, taler vi om ting som er 18+.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...