Afraid of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
19-årige Sofia Williams og hendes bedste veninde Emma Dixon er populære YouTubere. Det hele har kørt op ad bakke for dem, indtil pigernes managere fortæller, at de skal på Tour med de personer de netop ikke kan udstå - nemlig Cameron Dallas og Nash Grier. Der opstår et farligt forhold mellem Sofia og Cameron, da han allerede har en kæreste, som også er med på turnéen. Er de villige til at tage det farligt spring og fortælle hele verden om deres komplicerede forhold? Og hvad sker der, når Sofias ekskæreste bliver involveret? º 2'eren er påbegyndt i samme movellas º

102Likes
185Kommentarer
66941Visninger
AA

16. Kapitel 15| Skyldig

 

 

"Der var du" smilede Luke, da jeg kom gående imod ham.

"Har du overhovedet fået lov?" Spurgte han, som om han var interesseret og rakte mig en caramel frappucino med Sofia skrevet på. Hvordan han vidste, at det var min yndlings, havde jeg ærligt talt ingen anelse om og var på en måde skræmt.

"Jeg sagde, at jeg ville gå ud og købe noget tøj. Ikke at jeg skulle være sammen med dig" fnøs jeg og satte kurs mod den nærmeste Vans butik.

"Så du løj for dem?" Han smågrinte.

"Næ. Jeg er skam kommet for at shoppe" sagde jeg skarpt.

"Til Cameron går jeg ud fra" grinte han, da vi kom ind i butikken. Det føltes så forkert, at jeg gik rundt med Luke her, mens Cameron sov og regnede sikkert med at se mig, når han stod op. Jeg overvejede virkelig at tage tilbage, men…

"Du sagde, at du ville tale om noget?" Spurgte jeg lød ikke spor interesseret. Han nikkede, men sagde ikke noget, så jeg gik videre til "Shoes" afdelingen. Hvilke par havde Cameron ikke endnu? Jeg kiggede forvirret på hylderne og faldt for et par, som jeg mente at han endnu ikke havde. Sorte "old skool" Vans. Not pretty bad actually.

"Hvor lang tid har I været sammen?" Spurgte han lige pludselig.

"Altså siden du køber tøj til ham og alt det der" tilføjede han.

"Længere tid end vi var" svarede jeg køligt tilbage og ignorerede resten.

"Nå nå" mumlede han og studerede den T-shirt jeg havde i hånden og jeg blev vildt irriteret efterhånden.

"Luke. Hvad er det du vil? Kan du ikke bare lade mig være i fred?" Spurgte jeg vredt, da jeg havde betalt og vi var gået udenfor.

"Jeg sagde det jo i går" svarede han flabet tilbage.

"Du må fandeme lave sjov" sagde jeg og rystede på hovedet. Min frappucino havnede i skraldespanden og jeg begyndte at gå fra ham. Han var syg i hovedet og talte kun om de samme ting: "Sofia jeg vil have dig tilbage". Synd og skam.

"Hvor skal du hen?" Grinte han, hev mig tilbage og pressede mig op ad en væg i en gyde.

"Fjern dig" vrissede jeg og prøvede at komme fri.

"Shh" sagde han og smilede skævt.

"Luke. Jeg melder dig for det her" sagde jeg vredt.

 

 

 

 

"Sofia? Er der noget i vejen?" Spurgte Emma, da jeg satte mig i sengen med et suk. Poserne faldt ud af mine hænder og det samme gjorde tårerne fra mine øjne.

"Alting er i vejen" hulkede jeg og chokerede Emma. Hun stod musestille i døråbningen, men kom over til mig og gav mig et stort kram.

"Tag dig god tid" mumlede hun og smilede svagt. Jeg prøvede hurtigst muligt, at få kontrol over mig selv, så jeg kunne fortælle hende, hvad modbydelige Luke havde gjort.

"Han... Han sagde at vi skulle mødes osv. så vi kunne tale sammen" startede jeg ud.

"Oh my freaking God!" råbte hun højt og gav et sæt i mig.

”Hvad?” Snøftede jeg.

Har han voldtaget dig!” Råbte hun i mit ansigtet og var 100 % ved at besvime, hvilket fik mig til at grine, selvom situationen var dødseriøs.

”Nej, idiot” sukkede jeg og gav mig til at forklare.

”Han kyssede mig, og har på en eller anden måde, fået en anden til at tage et billede af det og derefter sendt det til mig med en besked” sagde jeg og fiskede mig mobil op af baglommen.

 

Fra: Luke Ayalon.

Til: Sofia Williams.

11:05

 

Hvad vil din "kæreste" sige, hvis han så dette?

[Vis Fil]

 

“Og alt muligt med, at jeg ikke kunne eller måtte sige det til nogen, får hvis han fandt ud af det, ville han uploade billedet osv.” sukkede jeg og blev med et vildt bange. Hun stirrede på billedet i ekstremt lang tid og rynkede på panden.

”Er du gal, han ligner Austin Butler” mumlede hun for sig selv.

”Em. Hvad gør jeg, hvis han gør det? Hvis det kommer ud på nettet? Oh my God jeg dør! Cameron slår først op med mig og derefter dræber han mig” sagde jeg og gav mig til at græde igen.

”Ej okay pigebarn” sagde Emma og satte sig ned på sengen, ved siden af mig.

”Så han vil gerne havde dig til, at holde det hele hemmeligt, ellers uploader han billedet?” Spurgte hun, hvilket jeg nikkede til med tårer dryppende ned af mine kinder. Gud hvor jeg savnede Cameron lige nu…

”Vi gør det sådan her: Du holder det hemmeligt indtil videre, men vi bliver nødt til at sige det til Ethan og Elisa på et tidspunkt, og jeg lover dig, at ingen får lov til at separere dig og Cameron aka Sid. Ok?” Spurgte hun og virkede som den ældste.

”Mm” sagde jeg stadig snøftende.

”Gå ud og tag et bad nu, så du kan komme lidt til dig selv. Derefter synes jeg, at du skulle give Cameron hans gaver” smilede hun og løftede poserne fra gulvet.

 

 

Med halvt tørt hår bankede jeg på døren til drengenes værelse og efter et par sekunder blev den åbnet op af Cameron, som indlysende var lidt forvirret. Ligemeget.

”Hej?” Sagde han lidt usikkert, men jeg havde ikke i sinde, at svare ham. Jeg slap poserne og lod mine læber ramme hans. Hvor havde jeg savnet ham, selvom vi kun havde været splittet i en halvanden time.

”Du må vist have savnet mig” grinte han.

”Om jeg har” smilede jeg tilbage.

”Men det er faktisk ikke derfor jeg er kommet” forklarede jeg og samlede poserne igen. Vi gik ind til hans værelse og lukkede automatisk døren. Jeg smed poserne op på hans seng og lagde mig ved siden af.

”Hvad er det?” Spurgte han og kiggede på dem.

”Gaver til dig, fordi”

”Fordi?” Spurgte han smilende.

”Well. Why not?” Sagde jeg og smilede af hans reaktion.

”Jeg ved ikke helt om du kan bruge de der ting, men der er i hvert fald en bon i alle poser, skulle jeg mene, så du sagtens få dem byttet” sagde jeg og kiggede udmattet op i loftet. Han pakkede sine gaver op en efter en og kom med en lykkelig kommentar til dem alle. Jubii.

”Jeg forstår det stadig ikke” klukkede han og samlede alt gavepapiret.

”Hvad forstår du ikke?” Spurgte jeg og sank en klump.

”Hvorfor ventede du ikke på, at jeg vågnede så vi kunne gå ud og shoppe sammen? Så behøvede du heller ikke at købe det” Smilede han sødt.

”Nåå” sukkede jeg lettet ud.

”Fordi jeg gerne ville overraske dig” sagde jeg lavt og smilede. Jeg hader virkelig at lyve.

 

Fra: Emmaaa ✖

Til: Sofia Williams.

11:49

 

Morgenmad. Nu. Dør af sult.

For resten, vi venter kun på jer, så fucking skynd jer!

 

“Emma siger, at vi skal ned og spise morgenmad nu” smilede jeg og kiggede op på Cameron.

”Eller vi kunne blive her” sagde han med en sensuel stemme og bed sig i underlæben. Åh nej ikke igen.

”Det kan vi altså ikke” grinede jeg og rejste mig op.

”Sagtens” afbrød han og tog fat i mine hænder. En følelse af skam bredde sig i mig.

”Ej come on Cameron” grinede jeg, men kunne ikke undgå at kysse ham.

“Senere” sagde jeg og forsøgte at smile.

 

 

 

”Godt I kunne komme” grinede Matthew og startede en klapsalme.

”Ja ja” sukkede jeg og satte mig ned ved siden af Emma, som gav mig et opmuntrende smil.

”Vi går lige igennem i dags plan” ignorerede William os, og læste op.

”13:00 – 15:00 skal I på scenen og gøre det I plejer at gøre” forklarede han kort.

”16:00 til 18:00 skal I interviewes og få taget billeder med fans, og for guds skyld, undgå at diskussioner og alt muligt unødvendigt” sagde han og kiggede over på tourens troublemaker, hvilket fik Emma og til at fnise, indtil han kiggede over på os.

Sorry” mumlede Emma.

”Vi tager afsted i morgen kl. 16:00, efter lunch, og kører til New York” fortsatte William, men blev afbrud af Hayes.

”Tager vi allerede afsted i morgen?” Gispede han.

”Ja?”

”Hvordan er fem dage gået så hurtigt?” Spurgte Gilinsky om.

”Det tænkte jeg også” tilføjede Emma og de satte alle sammen gang i en diskussion.

”Hvad har vi overhovedet lavet?” Spurgte Sarah om, og deltog faktisk i en samtale for første gang.

”Drenge og piger. Hold jer nu bare til skemaet. Ok?” Sagde Louisa og vi blev stille igen.

”Og så har vi en lille udfordring” lød Ethans stemme og kiggede på Emma og jeg.

”En af jeres fans har fødselsdag i dag, Mary-Jane Hill, og hendes mor vil gerne lave en surprise til hende, da hun lider af..” holdt han en pause og jeg glemte lige pludselig at trække vejret.

”Hun har fået diagnoseret lungekræft og ingen ved hvor lang tid hun har tilbage” blev Elisa nødt til at bryde ind, da Ethan blev meget stille.

”Åh gud” mumlede jeg trist.

”Så piger I skal lave en surprise til hende, helst en hvor hun bliver glad og opmuntret. Okay?”

”Jo selvfølgelig” sagde både Emma og jeg. Jeg havde allerede fået et par idéer.

 

 

”Øh… Vi vil først gerne starte med en lille video, som er blevet lavet til Mary-Jane” sagde Emma ind i mikrofonen og smilede stolt.

”Vi har brugt alle vores forberedelsestimer på denne video og undskylder derfor, for at ikke have andet klar. Sorry guys” sagde jeg smilende og fik en kameramand til, at starte videoen på den store, hvide skærm bag os. Vi gik ud til kanten af scenen og satte os ned ved siden af Mary-Jane, som allerede havde tårer i øjnene. Videoen gik egentlig bare ud på, at jeg sang Be Alright af Justin Bieber, da han var hendes yndlingssanger, og efter det sagde både Emma, drengene og jeg, som noget personligt hver til Mary-Jane, hvilket fik hende til at græde på scenen. Efter et stort gruppekram, skulle vi videre i programmet aka jeg skulle synge som sædvanligt.

”For første gang i meget lang tid, har jeg valgt en sang” sagde jeg og den samme mand kom ud på scenen med min guitar og en ”barstol”.

”Hvis der er nogle Directioners til stedet ligesom Sofia og jeg, kommer det her til at blive herre fedt” sagde Emma og fansene skreg automatisk.

”Det er en ny single. Den starter med fire og slutter med proof” grinte hun og kiggede over på mig.

Fireproof

Oh my god Emma. Kunne du i det mindste ikke holde det hemmeligt?” sukkede jeg, men kunne ikke lade vær med at grine.

”Sorry not sorry” sagde hun og gik ud til siden. Jeg fik øjenkontakt med Cameron, blinkede til ham og prøvede at fortælle med mit blink, at sangen var til ham, men kunne ikke helt registrere om han forstod det.

 

 

I think I'm gonna lose my mind

Something deep inside me I can't give up

I think I'm gonna lose my mind

I roll and I roll till I'm out of luck

Yeah I roll and I roll till I'm out of luck

 

I'm feeling something deep inside

Hotter than a jet stream burnin' up

I got a feeling deep inside

It's taking, it's takin', all I got

Yeah it's taking, it's takin', all I got

 

'Cause nobody knows you baby the way I do

And nobody loves you baby the way I do

 

It's been so long

It's been so long

 

Maybe we're fireproof

'Cause nobody saves me baby the way you do

 

I think I'm gonna win this time

Ridin' on the wind and I won't give up

I think I'm gonna win this time

I roll and I roll 'till I change my luck

Yeah, I roll and I roll 'till I changed my luck

 

'Cause nobody knows you baby the way I do

And nobody loves you baby the way I do

 

It's been so long

It's been so long

 

You must be fireproof

'Cause nobody saves me baby the way you do

 

'Cause nobody knows you baby the way I do

And nobody loves you baby the way I do

 

It's been so long

It's been so long

 

Maybe we're fireproof

'Cause nobody saves me baby the way you do

 

 

 

 

 

“Hvordan er forholdet mellem jer alle?” Spurgte en eller anden random voksen person om, og jeg nåede vist heller ikke at registrere noget, da Carter allerede havde svaret.

”Vi har det alle sammen meget godt med hinanden. Ligesom brødre og søskende” smilede han lidt.

”Men hvis I er ligesom brødre og søskende, kan du så også forklare forholdet mellem Sofia og Cameron?” Spurgte en anden og de grinte.

”Lad mig sige det på denne måde. Er i, i et forhold?” Både Cameron og jeg stak vores hoveder ud og fik øjenkontakt, da vi sad lidt væk fra hinanden. Vi skulle åbenbart sidde i alfabetisk orden. Pisse åndsvagt.

”Vil du svare?” Spurgte han.

”Du må gerne. Altså hvis du har lyst” sagde jeg.

”Hvis du ikke vil kan jeg nemlig godt”.

”Jamen hvis du gerne vil, så gør du det bare”.

”Men vil du gerne?” Spurgte han og vi lagde mærke til at alle grinte. Igen.

”Det er vi” blev jeg nødt til at sige og smilede bare.

”I hvor lang tid har I været det?” Spurgte en lyshåret fan om.

”Øh. En uge? To måske? Vi har ikke en officiel dato på det” svarede han lidt usikkert.

”Men var du ikke allerede kærester med Sarah?” Spurgte en anden. Vildt akavet spørgsmål, hvis du spørger mig…

”Nej. Vi har aldrig været kærester. Det er bare noget medierne har fundet på” sagde Sarah smilende og fik os alle andre til at kigge chokeret på hende. Wtf?

 

 

Efter en veloverstået aften, aftensmad, sjov og ballade på hotellet, lidt svømning i pool’en, var det tid til at sove.

”Ikke i dag. Sorry” sagde jeg og betragtede Cameron, mens han redigerede en video på hans pc.

Hvorfor ikke?” Han vendte sit ansigt mod mig.

”Fordi vi sov sammen i går” svarede jeg.

”Derfor kan man godt sove sammen igen” grinte han og kiggede stadig med tiggende øjne.

”Det kan man godt. Men det betyder ikke, at man skal” sagde jeg og prøvede at overbevise ham.

"Det er ligesom, når vi er færdig med at optræde og vi sidder i backstagerummet med mad. Bare fordi der er herre lækkert mad, betyder det ikke at man skal spise det" prøvede jeg at forklare.

"Det giver ikke mening".

”Men du har allerede nattøj på, så du er faktisk klar til at sove” sagde han og overbeviste mig mere og mere.

”Men... åh så lad gå" sagde jeg og grinte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...