Afraid of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
19-årige Sofia Williams og hendes bedste veninde Emma Dixon er populære YouTubere. Det hele har kørt op ad bakke for dem, indtil pigernes managere fortæller, at de skal på Tour med de personer de netop ikke kan udstå - nemlig Cameron Dallas og Nash Grier. Der opstår et farligt forhold mellem Sofia og Cameron, da han allerede har en kæreste, som også er med på turnéen. Er de villige til at tage det farligt spring og fortælle hele verden om deres komplicerede forhold? Og hvad sker der, når Sofias ekskæreste bliver involveret? º 2'eren er påbegyndt i samme movellas º

102Likes
185Kommentarer
66713Visninger
AA

13. Kapitel 12| Fortryllet

 

 

Camerons synsvinkel

"Hvad tænkte I på?" råbte Elisa ad Emma og Sofia.

"Ved I godt hvor meget ballade vi får på grund er jer? Flyet er fløjet til London med vores kufferter. Er I godt klar over hvor mange penge og hvor meget tid vi skal bruge på det her?" Både pigerne og jeg turde ikke at sige noget. Vi stod op, side om side og kiggede alle tre ned i gulvet. Det hele var min skyld. Sådan følte jeg i hvert fald. Jeg måtte sige eller gøre noget, for at få dem til at tro på mig.

"Elisa og Ethan. Det er ikke som I tror. Jeg opfordrede Sofia til at ombestemme sig. Det er ikke hendes skyld" sagde jeg overtalende og fik Elisa til at falde en smule til ro. Hun satte sig tungt ned i en sort sofa. Hotellets reception lignede dét til i LA. Der hvor jeg fortalte Matthew om Sofia og mit chrush. Tanken om hende fik mig til at smile, som en idiot.

"Hvad? Det passer altså ikke. Elisa, det hele var min skyld. Han har ikke noget med det at gøre" sagde hun hurtigt.

"Mhm. Selvfølgelig. Han har heller ikke noget med kysset at gøre?" Spurgte hun sarkastisk, med et løftet øjenbryn.

"Øh" mumlede hun rødmende og kiggede ned i gulvet igen, med det smukkeste smil på læberne.

"Hør her. Vi har ikke noget imod, at I har nogle følelser for hinanden, eller hvad det så er, men I kan ikke gøre hvad der passer jer. Såsom at stikke af i en lufthavn. Det er altså ikke i orden. Forstået?" sagde Ethan.

"Forstået" mumlede vi i kor.

"Vi er vist færdige her, så I må gerne gå. Vi skal lige ringe til lufthavnen osv." sukkede Ethan og rejste sig op. Sammen med Elisa gik de over til receptionen. Vi stod tilbage, totalt ydmyget.

"Jeg tror bare, at jeg går op så I turdelduer kan være alene" sagde Emma grinende og gik ind i elevatoren.

"Not cool Emma! Not cool" Råbte Sofia efter hende, før elevatoren lukkede.

 

 

"Hvorfor kom du tilbage?" Spurgte jeg for sjov, da Sofia og jeg satte os ned i sofaen og gjorde ikke andet, end at være stille.

"Hvorfor ventede du?" Spurgte hun tilbage.

"Fordi jeg håbede, at du ville komme tilbage" sagde jeg stille. Jeg hader og har altid hadet klichéer. Men det var sandt. "Jeg ventede, for en lille del af mig, troede på at du ville komme tilbage og bevise, at du var lige så vild med mig, som jeg er med dig".

"Gosh, du er smooth" grinede hun.

"Hvad? Det er da rigtigt? Spørg selv Nash" grinte jeg. Hendes ansigtsudtryk ændrede sig, da jeg nævnte Nash. Hun kiggede hurtigt væk. Det var som om jeg havde krænket hende eller gået over stregen.

"Apropos Nash. Jeg tror ikke at han kan lide mig" sagde hun stille.

"Han kan ikke fordrage mig. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort ham, men jeg kan med sikkerhed sige, at han ikke er glad for at jeg er med på touren" tilføjede hun. Jeg rykkede mig tættere på hende og lagde min hånd på hendes kind.

"Det passer ikke. Jeg kan med sikkerhed sige, at han godt kan lide dig. Han viser det bare ikke, fordi du er en ny person for ham. Sådan har han altid været" sagde jeg smilende, i håb om at hun ville få det en smule bedre. Jeg havde skam talt med Nash om det her. Om hende. Og som Sofia selv havde sagt, var Nash ikke så glad for hende.

"Jeg synes, at du passer bedre med Sarah. I er næsten skabt for hinanden. Jeg kan bare ikke forestille mig dig være sammen med Sofia. Sorry".

Jeg fik dårlig samvittighed over at lyve for hende. Hun fortjente bedre og Nash kunne ikke se hvor godt et menneske hun var.

"Jeg ved det ikke" sukkede hun og kiggede ned på sine hænder.

"Det virker stadig som om-" "Shh" tyssede jeg og løftede hendes ansigt op og blev mødt med de smukkeste øjne jeg nogensinde havde set.

"Hvad er der?" Grinte hun så hendes smilehuller blev synlige.

"Der er et eller andet ved dig jeg ikke kan modstå. Du er en ligesom en fristelse" rettede jeg mig selv.

"Oh my god, kom nu videre" grinte hun nærmede sig mit ansigt.

"Er du kommet tilbage?!" Lød Hayes stemme og vi fjernede os hurtigt fra hinanden. Perfekt timing Hayes. Perfekt timing.

"Hvorfor sagde du ikke noget til os? Er det rigtigt at I stak af fra Ethan og Elisa? Der var måske en eller anden speciel grund?" Spurgte han lige efter hinanden og gav Sofia ikke mulighed for at svare på hans spørgsmål.

"Hayes. Har du ikke noget vigtigere at lave?" Blev jeg nødt til at afbryde ham.

"Altså jeg blev sendt over til jer af vores managere, for at sige, at vi skulle mødes da de har lavet skemaer for ugen og alt muligt andet, men så tænkte jeg er Sofia og Emma overhovedet kommet tilbage hvilket i jo var, så jeg skyndte mig at kommer her over. Carter og Emma skulle komme ned sammen, da han også er på sit værelse" fortsatte han.

"Hayes. Det er forstået" smilede Sofia.

"Du går bare i forvejen, så kommer vi om lidt". Han sad her i et par sekunder, før han forstod hvad vi mente.

"Nå okay" grinte han og løb over mød mødelokalet.

"Hvor var vi?" Grinte hun, da vi ikke kunne se Hayes mere. Hendes smukke øjne mødte mine igen og gjorde mig nervøs. Mit hjerte bankede ligesom den første gang, da jeg havde lagt armen rundt om hende i lufthavnen. Der var 2 mm mellem hendes skønne læber og mine. De nåede akkurat lige at strejfe hinanden.

"Come on lovebirds" grinede Emma og Carter, da de trådte ud af elevatoren og fik os automatisk til at fjerne os fra hinanden.

"Oh my fucking god Emma" sukkede Sofia højt.

 

 

"Som I kan se, har I ikke tid til sjov og ballade om eftermiddagen, da I skal lave shows osv. fra 12 til 16. Men derefter får I fuldstændig frie tøjler. Næsten frie tøjler. I må ikke tage ud efter kl. 23:00 og sådan er det bare" forklarede William og gav mig blikketYep. Han fandt ud af, hvad Sofia og jeg havde lavet den aften i L.A., hvor vi tog ud halv et om natten. Jeg vidste ikke hvordan han havde fundet ud af det, men jeg havde mine anelser.

"Hvad siger klokken? 19:00. Hold da fast!" Udbrød Louisa.

"Allesammen, over til restauranten. Vi skal spise aftensmad, også må I gøre som I har lyst til" Tilføjede hun og vi satte kurs mod restauranten.

"Hvem er pænest? Adriana Lima eller Rosie Huntington-Whitely?" Spurgte Carter om og fik alle drengenes opmærksomhed.

"Adriana!" Råbte Hayes, som om han vidste hvem hun var.

"Rosie" sagde Nash.

"Dude. Rosie har en folover. Hun er ikke available" skød Johnson ind fra enden af bordet.

"Om hun er forlovet eller ej, så er hun altså hottest" sagde Gilinsky. Matthew gav ham et langvarigt dræberblik.

"Ingen og jeg mener ingen, er hottere end Adriana Lima". Måske var det af frygt eller noget helt andet, som fik Gilinsky til at glide tilbage på sædet. Ingen turde at diskutere med Matthew mere.

"Hvad med dig Cameron?" Spurgte Carter, men jeg var optaget af Sofias øjne, som kiggede blinkende ned på Emmas mobil.

"Hvor meget er din rekord på?" Spurgte Sofia om og kiggede opmærksomt på Emmas mobil. Flappy Bird.

"148" mumlede hun koncentreret. Sofia satte sig tilbage på hendes plads.

"Vil du gerne række mig vandet?" Intet svar.

"Emma?" Emma rakte ud efter vandkanden, mens hun forsigt trykkede på skærmen, stillede den uopmærksomt på bordkanten, så den væltede ud over Sofia's tøj.

"Ej Emma. Hvad laver du?" Sagde hun højt, og rejste sig i det samme øjeblik, som vandet flød over hendes tøj.

"Ups" grinte hun.

"Ej just kidding. Du kan jo bare gå op og skifte tøj. Bare rolig" grinnede hun og forsøgte at nå Sofias skulder, så hun kunne klappe den.

"Vi har ikke vores kufferter, dumbass" sukkede hun. Elisa rejste sig fra "voksenbordet", som Hayes havde kaldt det, og kom over til pigerne.

"Kan du ikke låne noget tøj af Angelina? Bare i dag, så kan du gå ud og købe noget andet, eller sådan noget, i morgen?"

"Jeg tror altså ikke, at hun kan passe mit tøj" sagde Angelina.

"Altså ikke fordi du er tyk eller noget, men fordi jeg bruger et par størrelse mindre end dig" rettede hun sig selv.

"Kan du låne noget af Sarah, måske?" Spurgte Elisa forsigtigt og kom til at fortryde det.

"Nej. Fandeme nej" sagde hun.

"Hvis I er færdige, må I gerne gå op på jeres værelser. Vi skal lige have talt om noget" blev der sagt af vores managere og alle drengene løb ud af restauranten og over mod elevatoren.

"Er du okay?" Spurgte jeg, da alle var gået og hun stod alene tilbage.

"Hvad? Nå jo. Jeg er bare lidt irriteret, for nu har jeg slet ikke noget at sove i" sukkede hun og trådte ind i elevatoren. Jeg trykkede på 16 og vi blev langsomt hejst op ad.

"Du må gerne låne et af mine t-shirts" foreslog jeg.

"Helt seriøst?" Spurgte hun efter et par sekunder.

"Hvorfor ikke?"

"Jo, hvorfor ikke?" Gentog hun grinende. Metaldøren åbnede sig og vi gik over mod mit og Nash's hotelværelse.

 

 

"Hvad skal du sove med?" Spurgte hun efter, at jeg havde lagt alle mine t-shirts på kanten af min seng.

"Jeg plejer ikke at sove med t-shirt. Ellers får jeg det for varmt" sagde jeg og trak på mine skuldre.

"Mhm" mumlede hun og studerede dem allesammen.

"Må jeg gerne få et håndklæde, så jeg kan tørre mig?" Spurgte hun om, da hun endelig fik valgt en.

"Selvfølgelig" sagde jeg. Jeg rejste mig op, sendte hende et smil før jeg gik ud af værelet og tog et tilfældigt håndklæde fra badeværelset. Da jeg kom tilbage stod døren på klem. Skulle jeg banke på eller bare gå der ind? Langsomt åbnede jeg døren og så hende stå det samme sted med noget i hænderne.

"Hvad så?" Spurgte jeg usikkert og gik over mod hende.

"Jeg vidste ikke, at du læste The Fault In Our Stars" sagde hun og bladrede lidt.

"Har du læst den?" Jeg lagde håndklædet rundt om hende og tørrede hendes ryg. Mit savn til hende, hendes krop og hendes øjne var blevet enormt. Jeg savnede at være i kontakt med hende, at snakke med hende.

"Nope. Jeg har læst den sidste side. Det plejer jeg altid at gøre" mumlede hun.

"Hvorfor dog det?" Grinte jeg.

"Måske dør jeg før jeg når at læse den sidste side" sagde hun også grinende. Hun lagde en seddel i mellem to sider og stillede bogen væk. Derefter tog hun min t-shirt på og vendte sig mod mig.

"Tak fordi jeg måtte låne din t-shirt" sagde hun.

"Hvis du opfører dig pænt, må du gerne beholde den" jokede jeg.

"Det ved jeg ikke om jeg kan overholde" smilede hun og lod sin ene hånd kærtegne min kind.

"Så vil jeg gerne have den tilbage" sagde jeg. Jeg lod mine hænder glide ind under hendes t-shirt og lagde dem på hendes varme ryg.

"Er det ikke noget med at Augustus dør i bogen" spolerede hun lige pludselig.

"Du er simpelthen for meget" sagde jeg, før jeg lænede mig ind og startede vores passioneret kys. Vi smeltede sammen. Hende og jeg, som om vi var skabt for hinanden.

 

 

"Du vidste det, ikke sandt?" Spurgte hun grinende.

"Det er anden gang jeg læser den. Too late" sagde jeg og nød hvert sekund af vores kram ved døren.

"Øv" sukkede hun bare.

"Nå. Jeg må videre. Jeg skal jo stadig finde vores værelse og alt det" sagde hun og trak sig ud af min favn.

"Skal jeg gå med?" Spurgte jeg.

"Næ. Gå du bare ind og læs dødscenen igen" sagde hun drillende og kyssede mig farvel. Sammen med sit våde tøj, forsvandt hun rundt om hjørnet på gangen. Jeg lukkede døren, gik ind på mit værelse og smed mig på sengen. Jeg havde ikke lysten til at læse i dag. Jeg ville hellere se hvad der stod på notatet. Et blåt notat sad fast mellem side 241 og 242.

 

 

 

It's that kiss.

That one you lose yourself in.

You realize that you don't want to kiss anyone else,

and that you are in love;

the world around you disappears except you and I.

 

 

 

Jeg sad bare der og smilede som en idiot. Mine fingre gled ned over hendes pæne skråskrift og læste det om og om igen, indtil jeg havde det indgraveret.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...