Frozen In Hogwarts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Igang
Det her er en historie der er blevet blandet med Harry Potter og Frost. Det foregår i samme tid som Harry Potter går på skolen. Harry Potter er stadig populær og må dræbe Lord Voldemort men denne gang har han en extra ven med. Nemlig Anna Montgomery, en helt normal pige, der pludselig får en uventet gæst der viser sig at være lærer på en skole for Hekse og Troldmænd. Hun kommer ind på skolen men pludselig sker der noget mærkeligt. Det er nemlig ikke kun hendes heksekræfter der kommer til live. Der bliver også vækket nogle mærkelige is kræfter i hende. Hvordan kan det være? Og kan hun lære at styre sine kræfter?

13Likes
39Kommentarer
846Visninger
AA

3. The Boy Who Lived

*ikke rettet igennem*

Dagene gik og Hermione og jeg var utrolig meget sammen. Man kan vel ikke kalde det for at "lege" for det meste vi lavede var at øve os på nogle trylleformularer, læse, udveksle informationer og snakke om mit is/sne problem. Hermione fortalte at hun havde læst bogen "Specielle Kræfter" færdig, men at der intet var om is eller sne. "Jeg har tjekket hvert eneste krog i bogen men der er intet" Bekræftede hun. Jeg rejste mig op og begyndte at gå frem og tilbage. Jeg tænkte så det knagede på samme tid med at uroen strømmede op i mig. Det var som om den blev større og større og skubbede til alle mure og væge for at blive større. Det var en ubehagelig følelse jeg helst hurtigt ville slippe af med da det pludselig slog mig! Jeg sprang i ét spring hen til vores bøger så hurtigt at Hermione sprang i luften. "Rolig nu Anna, jeg er sikker på at det ikke er slemt." Hun lagde en hånd på min skulder for at berolige mig men jeg gravede videre. "Aha!" Udbrød jeg så Hermione spjættede endnu en gang. "Jeg har den!" Jeg kyssede bogen hvilket resulterede i et kraftigt hosteanfald. Hermione og jeg var flade af grin og da vi endelig havde fået pusten, spurgte hun; "Nå men hva er det så for en bog?" Jeg åbnede bogen og bladrede den lidt i gennem. "Det er en bog om mørkets kræfter. Hvis det virkelig er mørke kræfter har jeg et kæmpe problem. For jeg vil nødig ende på Slytherin", sagde jeg, hvilket fik Hermione til at fnise. Jeg havde læst at der på Hogwarts var fire kolleger: Gryffindor, Hufflepuf, Ravenclaw og Slytherin. Slytherin var det kollege hvor de fleste troldmænd eller hekse, der brugte mørk magi, var endt. Hermione rystede bare på hovedet af mig og sagde: "Anna, Anna, Anna. Det er ikke mørke kræfter! Jeg sværver! Hun rakte ivrigt ud efter bogen men jeg var forberedt. Jeg trak bogen væk fra hende og hvæsede: "Nej! Jeg vil finde ud af hvad det er om det så bliver det sidste jeg gør!" Hermione sukkede og trak sig tilbage. "Fint. Men det er min bog og jeg har ikke sagt du må låne den." Jeg kiggede op på hende og lavede min ultimative bede måde. Jeg lavede de sødeste hundeøjne, trak underlæben frem, blinkede med øjenvipperne og spurgte med en sukkersød stemme: "Sødeste rare Hermione. Må jeg ikke nok låne din bog om mørkets kræfter?" Jeg skød underlæben længere frem og ventede på svar. Hermione sukkede endnu højere og vendte det hvide ud af øjnene. Hun kiggede på mit (mega nuttede ansigt) og svarede opgivende: "Fiiiint." Hun sukkede igen men jeg kunne tydeligt se at hun kvalte et smil inde. "Yes! Åh tusind tusind tak søde Hermione! Du er bare den bedste!" Jeg krammede hende, hårdere end jeg plejer, og jeg tror jeg var ved at kvæle hende for da jeg trak med tilbage ånede hun ind som om det var hendes sidste gang. "Var mit ansigt virkelig så nuttet?" Spurgte jeg kækt, da hendes værtrækning var blevet normal igen. Hun himlede igen med øjnene og sagde: "Ja ja så siger vi det." Hun smilte og fortsatte hviskende: "Vil du lære mig det?" Jeg fniste og nikkede ivrigt. Hermione var bare den bedste veninde på denne grimme jordklode.

***

Cirka 2 måneder senere

Hermione og jeg havde stadig ikke fundet noget selvom. Vi havde brugt lige knap to måneder på at lede. Men der var absolut intet omkring is eller sne! Det gode ved det var at det betød der ikke var så stor chance for at det var mørke kræfter! For vi havde læst i allerede syv forskellige bøger (hver) omkring mørkets kræfter. Men som jeg nævnte...... Intet! På samme tid som jeg følte mig lettet følte jeg mig stadig urolig. Jeg kalder den følelse: Let-ro... Eller U-let det ved jeg ikke helt endnu.... Nå men det var den 31. Juli og lige nu hyggede min mor og jeg os inden jeg skulle afsted i morgen. Vi sad og så Grease som min mor havde valgt. Den var fin nok men alligevel lidt kedelig. "Glæder du dig?", Spurgte min mor da filmen var færdig. "Lidt" Svarede jeg stille. Jeg havde glædet mig helt vildt, men alligevel var det lidt undetligt, at gå fra at det kun var min mor og jeg, til at jeg skulle gå på en magiskole. Det vare bare en liiiiille bitte smule mærkeligt! "Gud er klokken så mange!", Lød det fra min mor, der havde øjnene mod uret. "Du må hellere se at komme i seng Anna!" Jeg traskede op ad trapperne og smed mig i sengen. Jeg var knap nok landet i sengen, før jeg var faldet i søvn.

"Bip Bip Bip." Jeg sukkede og klaskede hånden kraftigt på mit vækkeur, hvilket resulterede i, at det landede på gulvet og fortsatte sin irriterende bippe-lyd. Jeg sukkede endnu højere og rejste mig op. Jeg tog vækkeuret og slukkede det. "Fed start på dagen" mumlede jeg. Og hvorfor er mit vækkeur også tændt, når det er sommerferie? Skolen begynder da ikke den 1. August? Gisp! Det er den 1. August! Toget til Hogwarts kører klokken 11! Jeg tjekkede klokken og så at den var 9:00. Jeg skyndte mig at tage mine elskede sorte shorts på og stoppede min hvide skjorte med en sort sløjfe på, i mine shorts. Så skyndte jeg mig ind på min mors værelse og så at det var tomt. Jeg trak på skuldrene og satte kurs mod trappen. På vej ned af trappen kunne jeg dufte æg og bacon. Da jeg kom ned i køkkenet så jeg, (som jeg havde gættet) at min mor lavede æg og bacon. "Godmorgen" sagde jeg muntert men træt. "Godmorgen" mumlede min mor. Jeg kiggede på hende. Hun var iført sit arbejdstøj. "Hvor længe har du været oppe?" Spurgte jeg efter et stykke tid. Hun satte et stykke æg og bacon på min tallerken og ligeså på hendes. "Cirka en time." Wow! Det var nyt! Min mor plejede at være den af os der sov længe. "Hvorfor så tidligt?" Spurgte jeg nysgerrigt. "Jeg havde lidt arbejde at få ordnet. Og så kunne jeg ligeså godt hoppe i arbejdstøj mår jeg nu skal på arbejde når jeg har afleveret på King's Cross." Mærkeligt. Hun startede dagen med arbejde, lavede så æg og bacon, afleverede mig på King's Cross og kørte så på arbejde. Jeg trak på skuldrene. Jeg skulle ikke klage. Jeg satte mig på ved bordet og spiste grådigt og hurtigt op. "Jeg lover at sende en ugle når jeg er ankommet til skolen" sagde jeg da min mor var blevet færdig. Hun kiggede op på mig og smilte så. "Det lyder godt." Hun kiggede på klokken og fortsatte. "Du må hellere gøre dig klar. Klokken er allerede 10:00 og der er et stykke derud." Jeg rejste mig og sagde tak for mad, hvor jeg derefter begav mig op af trapperne. Jeg pakkede det sidste i min kuffert og tjekkede at jeg havde alt med. Jeg tjekkede tingene fra listen igennem og konstaterede at jeg havde alt med. Jeg havde knap nok lukket min kuffert da min mor råbte: "Kom Anna, nu kører vi." Jeg løftede kufferten og begyndte at slæve den med mig. Den var godt nok tung! Da jeg var kommet ned af trappen tog min mor min kuffert og jeg åndede lettet op. Jeg satte mig ud i bilen og så kørte vi. I lang tid var der stilhed, indtil min mor spurgte: "Er du spændt?" Jeg nikkede bestemt. Min mor grinte. "Det er godt. Husk at send mig en ugle nu og da, jeg vil gerne vide hvordan det går." Jeg nikkede endnu en gang.

Vi var nu ankommet på King´s Cross. Jeg fik mig en vogn til mine ting og fandt muren mellem perron 9 og 10. "Vi ses Anna, ha´ et fantastisk skoleår og husk at sende mig nogle ugler hvordan det går, om du har mødt nogle søde drenge og hvornår det går med Hermione. Du skal også fortælle mig om lær....." "Okay mor slap nu af jeg skal nok skrive!" Min mor talte så hurtigt at jeg næsten ikke kunne følge med. Jeg gav hende et lille kys på kinden og gav hende et kram. "Vi ses mor jeg skal nok få skrevet!" "Vi ses skat ha´et godt år." Jeg trak mig ud af hendes favn og gik hen i mod muren. Jeg kiggede mig omkring og sørgede for at ingen kiggede på mig. Jeg lukkede øjnene og tog en dyb indånding. Det er nu eller aldrig. Jeg åbnede øjnene igen og satte i løb. Muren kom tættere og tættere og med ét forsvandt al lys og varme og det blev mørkt og koldt. Men ligeså hurgtigt som det var blevet mørkt og koldt, blev det lyst og varmt igen. Jeg kiggede mig omkring og så at jeg stod på noget der lignede King´s Cross på en prik, forskellen var bare at her rendte folk rundt i kapper og perronerne hed noget som 1 en halv og så videre. "Anna!" lød det. Jeg vendte mig om efter stemmen og nåede akkurat at se Hermiones krøller før jeg var omringet af dem. "Her-mi-one du kvæ-æler mig!" stammede jeg. Hermione trak sig hurtigt og kiggede forlegent på mig. "Undskyld. Nå skal vi ikke komme ind? Toget køre snart." Jeg nikkede og fulgte med ind i toget. Vi fik vores ting løftet op og ledte nu efter en ledig kupé. Efter at have ledet i to minutter fandt vi en kupé der kun sad én dreng i. "Er det okay hvis ví sidder her?" spurgte jeg drengen efter jeg havde åbnet døren. Han kiggede ikke op men nikkede bare. Vi satte os stille ind og satte vores kufferter på en hylde ovenover sæderne. "Hvad hedder du ?" spurgte Hermione efter et lille stykke tid. Endelig kiggede drengen op. Han havde et lille rundt hoved, triste øjne og en trist mund. "N-Neville" stammede han og snøftede. Hermione og jeg kiggede på hinanden. "Er du okay?" spurgte jeg lidt efter. Han rystede på hovedet. "Jeg kan ikke finde Trevor" snøftede han.  Hermione og jeg vekslede igen et nervøst blik. "Hvem er Trevor? Er det din bror?" spurgte Hermione. "Nej" han snøftede videre. "Det er min frø." Ups! Hermione kiggede igen forlegent på mig. "Ej det er jeg virkelig ked af, skal vi hjælpe dig?" spurgte Hermione ham venligt. Jeg kiggede på hende. Hvad tænkte hun på? At finde en frø? Jeg gav hende mit bedste hvad-tænker-du-på blik og lænede mig langt tilbage i stolen. "Ja tak" sluttede Nevelle. Da vi var kommet ud af døren spurgte jeg Hermione: "Hvad laver du? Det er ikke fordi jeg er ond men jeg gider altså virkelig ikke finde en klam og slimet frø på min første dag på Hogwarts!" Hermione kiggede irriteret på mig. "Nej men vi bliver da nød til at hjælpe ham. Vi kan jo ikke bare sidde og lytte til hans snøft hele togturen!" Jeg sukkede tungt. Hermione havde ret. Men det lød bare ret klamt, at finde en klam, dum frø."Fint."

Vi havde nu spurgt i næsten alle kupéer, vi manglede bare i den sidste vogn. Vi åbnede kupé døren og to drenge mødte vores blik. Den ene sad med en tryllestav i hånden rettet mod sin fede rotte og... gisp! Han lignede drengen jeg mødte på gaden bare i en mindre version! "Uh du tryller! Lad os se!" Gispede Hermione. Vi satte os ned ved siden af dem og kiggede spændt på ham. Han rømmede sig og viftede med staven i retning af rotten. Solskin, tusindfryd, butter mellow (ved ikke lige hvad det er på dansk), gør denne fede, dumme rotte gul!" Phiv! En gul streg der lignede stød, fløj ud af hans stav og ramte rotten, der kun lavede et lille spjæt. Drengen trak på skuldrene. "Jeg tror altså ikke det der er en rigtig besværgelse" sagde Hermione. "Men se bare her." Hun trak sin tryllestav frem og tog den anden drengs runde briller. Hun mumlede noget utydeligt og med et lille sving havde hun fjernet al snavset fra drengenes briller. Drengen kiggede forbavset på hende og sagde: "Wow tak." "Det var da så lidt. Forresten er mit navn Hermione Granger-" "Mit navn er Anna Montgomery" afrød jeg Hermione. "Harry Potter" sagde drengen med de runde briller. "Virkelig?" spurgte jeg. Han nikkede. "Sejt." "Vi har læst vildt meget om dig!" sagde Hermione. Jeg nikkede. "Ja er du klar over hvor mange bøger du er med i?" "Han rystede på hovedet. "Niks. Jeg ved næsten inetet der har med den magiske verden at gøre." sagde han skuffet. Jeg kiggede forbavset på ham.  Hermione vendte sig forvirret mod den anden dreng der nu havde munden fuld af chokoladefrøer. "Og hvem er du?" "Ron Weasley" svarede han så det spyttede ud over det hele. "Lækkert" mumlede Hermione sarkastisk og tørrede Chokolade af kinden. Jeg kiggede nu skiftevis på Harry og Ron. "Nå men vi kom egentlig for at spørge om i har set en frø? En dreng ved navn Neville leder efter den." De rystede begge på hovedet. "Nej desværre" sagde Harry og rystede på hovedet. "Aveligt. Nå men vi må videre." Vi rejste os op og gik hen mod døren. Jeg vendte mig en sidste gang om og sagde til Ron: "Forresten. Så har du noget skidt på næsen." Han gned forgæves og irriteret sin næse, mens jeg trak min stav frem. Jeg rakte den mod ham og brugte den samme besværgelse som Hermione, til at få snavset væk. Han sukkede opgivende og tog endnu en chokoladefrø i det samme tidspunkt Hermione og jeg gik.

 

Okay guys jeg undskylder VIRKELIG at det kom så sent, men jeg har haft ret travlt med en danseopvisning. Nå men jeg har besluttet at jeg vil prøve at se om jeg kan få lagt et kapitel ud hver mandag. Det kan godt være jeg laver det om i sommerferien men jeg prøver at få skrevet så ofte som muligt! Jeg starter på mit hver-mandag projekt på mandag d. 23, for jeg skal til One Direction koncert på mandag, så kan ikke lægge det op der. Jeg regner med at det næste kapitel kommer på onsdag eller torsdag. Og jeg begynder på det næste kapitel lige NU!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...