Frozen In Hogwarts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Igang
Det her er en historie der er blevet blandet med Harry Potter og Frost. Det foregår i samme tid som Harry Potter går på skolen. Harry Potter er stadig populær og må dræbe Lord Voldemort men denne gang har han en extra ven med. Nemlig Anna Montgomery, en helt normal pige, der pludselig får en uventet gæst der viser sig at være lærer på en skole for Hekse og Troldmænd. Hun kommer ind på skolen men pludselig sker der noget mærkeligt. Det er nemlig ikke kun hendes heksekræfter der kommer til live. Der bliver også vækket nogle mærkelige is kræfter i hende. Hvordan kan det være? Og kan hun lære at styre sine kræfter?

13Likes
39Kommentarer
842Visninger
AA

4. "How can I do this?"

"Beklager Neville. Men der var ingen, der havde set Trevor", sagde Hermione, da vi var kommet ind igen. Neville kiggede skuffet ned på sine fødder. "Vi er altså virkelig kede af det" bekræftede jeg. For selvom jeg syntes det var åndssvagt at blive så ked af det over en frø (jeg mener det er jo en frø!), så syntes jeg stadig det var lidt synd for ham. "Men jeg er sikker på at han nok skal dukke op!" Neville kiggede op. Der var igen tårer i hans øjne. "Tror du virkelig?" Jeg nikkede. "Jeg tror vi skal til at skifte" lød det fra Hermione, der kiggede spændt ud af vinduet. "Vi er der vidst meget snart." Jeg nikkede og inden jeg havde rejst mig op var Neville nået hen til døren og mumlede: "I starter." Hermione og jeg kiggede på hinanden men trak bare på skuldrene. Vi fandt vores tøj i kufferterne og tog det ned. Mens vi skiftede, snakkede vi lidt om Neville og hans frø. "Jeg syntes bare det er lidt mærkeligt at blive så bekymret for en frø. Jeg mener det er jo en frø!" Hermione trak igen på skuldrene. "Måske har han bare haft den frø i lang tid og er måske lidt ensom:" Hermione har nok ret. Det er bare stadig lidt mærkeligt. Vi byttede med Neville, sådan så vi gik ud og han skiftede inde i kupèen. Jeg havde nu fået mit elskede Hogwarts tøj på, som jeg elskede at gå i, fordi det ga mig sådan en behagelig følelse.

"Første års elever! Første års elever denne vej!" Lød det da vi steg ud af toget. Manden der råbte, var mindst 3 meter høj og var klædt i en enorm kappe. "Første års!" Blev han ved med at råbe indtil der kun var første års tilbage. "Go'dag alle sammen. Følg med mig!" Han begyndte at gå hen i mod nogle små både med plads til 6 personer i hver båd. Selvom han nærmest haltede, måtte vi stadig løbe efter ham. Han tog så store skridt at vi næsten ikke kunne følge med. Vi satte os i bådene og uden advarsel begyndte de at sejle. Vi kunne langsomt begynde at se slottet der strålede op og var enormt smuk! Lys lyste inde fra i nogle vinduer og ugle fløj omkring og skreg som gale. Da vi var ved at nå den anden side af floden kørte jeg min hånd igennem vandet, der blev til... Is? Heldigvis var det ikke hele søen men bare et lille stykke. Jeg kiggede overrasket på søen, trak så på skuldrene og tænkte at det måtte vente.

Da vi var kommet op på slottet stod Professor McGonnagol og ventede på os. "Godaften Hagrid" hilste hun på den kæmpe mand, der åbenbart hed Hagrid. "Go'aften Professor McGonnagol. Jeg vil overlade dem til dig her fra." McGonnagol nikkede bare som svar. Hun vendte om på hælen og begyndte at gå. Vi gik alle tøvende med hende. Vi gik op og op af trapper og da vi endelig var kommet op, stønnede alle, efter vejret, i kor. Professor McGonnagol vendte sig om mod os og tog en lang seddel op. "I vil nu blive fordelt på 4 forskellige kollegier. Hufflepuf, Ravenclaw, Gryffindor-" "Trevor!" råbte Neville og løb hen i mod en stor slimet frø. Han kiggede flovt op på Professor McGonnagol. "Undskyld" peb han og gik tilbage mellem de andre. "Og Slytherin" afsluttede McGonnagol." Nogle drenge bad ved fniste da McGonnagol nævnte Slytherin. "Jeg råber jeres navne op" fortsatte McGonnagol. "I sætter jer på skamlen og tager hatten på. Jeg er tilbage om et øjeblik" så vendte hun igen om på hælen og var ude ad syne. "Så det er sandt" sagde en dreng der smirkede over hele fjæsset. Han havde sat håret tilbage så det blonde hår løb ned langs hans nakke. "Harry Potter er kommet til Hogwarts." Der lød begejstret mumlen blandt de fleste mens Hermione og jeg bare smilte til hinanden. Drengen gik forbi alle de andre og gik op foran Harry. "Det her er Crabbe og Goyle" han pegede på sine 2 venner ved siden af. "Mit navn er Malfoy. Draco Malfoy." Ved de ord grinte Ron men klemte hurtigt grinet inde. Malfoy vendte sig mod ham og fnyste. "Jeg ved da godt hvem du er. Rødt hår og en gammel slidt kappe. Du må være en Weasley." Ron blev straks rød i hovedet. Malfoy vendte sig igen mod Harry. "Jeg skal nok hjælpe dig med at finde nogle ordentlige venner" han rakte hånden frem, men Harry afslog. "Ellers tak. Jeg har ikke brug for din hjælp, blondie." Ved Harrys sidste ord, kunne jeg ikke lade være med at fnise. Hermione puffede til mig og jeg opdagede hurtigt at det var fordi Malfoy gik hen i mod mig. "Og hvem er du så? Jeg syntes ikke jeg kan kende din slags så du må være en mudderblods!" Mange gispede og jeg tror ikke det kun var fordi han kaldte mig mudderblod, men fordi at McGonnagol netop var dukket op i det øjeblik han kaldte mig det. "50 point fra det kollegie du ender på Hr. Malfoy." Malfoy kiggede skræmt op på McGonnagol. Så vente han sig om og hviskede: "Jeg får min hævn" "Vi får se" svarede jeg. McGonnagol vendte sig mod os alle denne gang. "Vi er klar til at tage i mod jer." Hun vente sig om og gik mod en stor dør. Hun åbnede døren og over 100 piger og drenges øjne kiggede på os. Der var 4 lange borde og 1 længere oppe. Dumbeldore sad på det længst væk fra døren på en slags trone. Ved siden af ham sad alle de andre lærere der nu også havde vendt hovederne. McGonnagol tog en skammel frem og fordelingshatten. Hun tog det store stykke pergament med navne op til øjnene og sagde: "Abbot, Hannah!" En lille blond pige gik langsomt mod stolen og satte sig. McGonnagol satte hatten på Hannah der rystede utroligt meget. Og puf! Så havde der åbnet sig en lille sprække på hatten, der lignte en mund. "HUFFLEPUF!" Skreg den med så høj en kræft at det næsten gjorde ondt. Alle i hallen klappede. Hannah rejste sig og gik hen i mod det bord der klappede højest og havde Hufflepuf flaget over sig. Da McGonnagol var færdig med at klappe tog hun den lange rulle papir op til sine øjne igen. "Malfoy, Draco!" Malfoy gik med selvsikrer skridt op mod hatten. Den havde knap nok rørt ham da den skreg: "SLYTHERIN!" Han gik mod Slytherin bordet men inden han nåede det kunne jeg høre McGonnagol hviske "50 point fra Slytherin." Jeg kunne ikke lade være med at grine. "Montgomery, Anna!" Nu det nu, tænkte jeg. Jeg sank en klump og gik langsomt frem. Hermione gav mig et klap på skulderen og sendte mig et smil. Jeg gik op mod skamlen og blev ved med at synke. Jeg satte mig på stolen og med et lille bump landte hatten ovenpå mit hoved og alt jeg kunne se var nu hatten og ud af øjenkrogen mine lår og skamlen. Okay hat, tænkte jeg. Jeg ved ikke om du kan høre mig men- "ja jeg kan høre dig." Super. Øhm nå men jeg har 2 ønsker! Jeg vil IKKE på Slytherin og jeg vil gerne ende det samme sted som Hermione Granger. Der gik et stykke tid før hatten svarede. Jeg pressede mine hænder, ad nervøsitet, ned i stolen. Pludselig kunne jeg mærke noget koldt under mine hænder. Jeg kiggede ud af øjenkrogen og så noget sne ligge under min hånd. Jeg flyttede hurtigt mine ben over sneen, så ingen så det. "GRYFFINDOR!" Skreg hatten der fik mig til at hoppe af forskrækkelse. "Tak hat" hviskede jeg og løb over mod Gryffindor bordet, fyldt med glæde og overraskelse. Inden jeg løb satte jeg hurtigt hatten over sneen så ingen så det. Til mit held var det Hermione der skulle op efter mig. "GRYFFINDOR!" Skreg hatten endnu en gang. Og Hermione løb så hurtigt hun kunne over i mod mig. "Hvad skete der?" Hendes ansigt blev fyldt fra glæde til bekymring. "Jeg så sneet der og det var ret koldt! Hvordan gjorde du det?" Jeg kiggede skræmt over på hende. "Jeg aner det ikke!" Og det var sandheden. For hvordan kunne der komme sne på stolen? Jeg sad der jo bare! Da alle førsteårs elever var kommet på plads begyndte de ældre Gryffindor elever at råbe. "Vi fik Potter! Vi fik Potter!" For Harry Potter og hans ven Ron Weasley var også endt på Gryffindor. "Velkommen elever!" Jeg kiggede op. Dumbledore havde rejst sig op og hans lange hvide skæg bølgede helt ned til hans knæ. "Jeg siger med glæde velkommen tilbage, til dem der har været hos os i nogle år og velkommen til de nye! Jeg vil ikke spilde jeres tid så alt jeg har at sige er at 3. sals korridor på højre hånd er forbudt for alle der ikke ønsker en smertefuld død. Og det sidste er at den forbudte skov er der ingen der må gå ind i med mindre de bliver fulgt af en lærer eller mig! Nå det eneste jeg har at sige til jer nu...... Er spis op!" Han satte sig ned og der lød begejstret mumlen blandt eleverne. "Hermione hvad mener han?" Jeg kiggede på Hermione der kiggede yndefulgt ned på bordet. "Hvor er maden?" Hun pegede på bordet og jeg fulgte hendes finger. For på bordet var der et halvt dosin mad. Der var kylling, majs, gris, alt hvad man kunne forestille sig. "Mand jeg har ikke fået så god mad i lang tid!" lød det fra Ron der sad overfor Hermione. "Jeg har aldrig fået så god mad!" gumlede Harry ved siden af Ron. Hermione snakkede og snakkede, mens jeg bare blev ved med at lytte halvt. For det meste af måltidet brugte jeg på at tænke over hvad der var sket. Jeg sad jeg bare på den stol og så pludselig var der sne! Det var jo vildt under- "Er det ikke rigtigt Anna?" "Huh?" Jeg havde besluttet at jeg ikke ville plabre løs om alt muligt foran Harry og Ron, for de virkede ligeglade, men det lagde Hermione vidst ikke mærke til. "Er det ikke rigtigt at loftet kun lyser op med stjerner fordi det forestiller himlen udenfor?" Jeg kiggede hen på Harry og Ron. De så ud til at være taknemmelige for at Hermione endelig havde holdt en pause. "Øhm jo" smilede jeg. Da Hermione begyndte at plabre videre, kiggede jeg rundt. Jeg fik pludselig øje på drengen jeg havde mødt, den dag vi var i Diagonalstræde. Og ved siden af ham sad.... Hans dobbeltgænger? Nej det måtte være hans bror. "Ron?" spurgte jeg og afbrød Hermione, der bare kiggede forbavset på mig. "Har du søskende?" Ron nikkede med en halv kylling i munden. Han sank og pegede på en dreng der sad på Harrys anden side. "Det der er Percy." Så kiggede han lidt ned af bordet og råbte: "Fred! George!" Fred og George kiggede op. "Ham der sidder tættest på er George." Det er ham jeg har mødt, tænkte jeg. "Og den anden er Fred. Og så har jeg to andre brødre, der for længst gået ud af Hogwarts. Og så en lillesøster, der starter næste år." Jeg nikkede bare. George og jeg fik et øjeblik øjenkontakt men jeg blev hurtigt så nervøs at jeg måtte kigge væk. Men så igen, mærkede jeg noget koldt under mine hænder. Jeg løftede hænderne og puffede til Hermione. Hun kiggede på mig med et smil. Jeg pegede ned og hun gispede. For der var igen landet en klump sne under mine hænder. Men denne gang også is. Vi kiggede hurtigt på hinanden da Harry spurgte: "Hvad er der?" Hermione og jeg kiggede forskrækket op. "Ikke noget" sagde vi i kor og prøvede begge at sætte sig oven på sneen hvilket resulterede bare med smerter, i begge vores hofter. Jeg ømmede mig og skubbede noget af min kappe over i stedet. Resten af tiden lod jeg bare som om intet var hent og spiste. Til sidst da vi alle blev bedt om at gå op i sovesalene, åndede jeg lettet op og fulgte efter Percy, Rons bror, der åbenbart var vejleder. Han førte os hen til et portræt af en gammel og tyk dame der bad om et kodeord. "Kaput Drakonis" sagde Percy højt og tydeligt. Portrættet svingede til side og viste et hul der førte ind til en lille stue. "Drengenes sovesal er op ad trapperne til venstre" han pegede på trapperne til venstre. "Pigernes ligeså til højre" denne gang pegede han på trapperne til højre. "Jeres ting er allerede blevet båret op." Og med de ord gik han op mod drengenes sovesal, hvor drengene fulgte efter, mens pigerne gik til de andre trapper. Da vi var kommet op og vi havde fundet vores ting, faldt Parvati Patil og Lavender Brown hurtigt i søvn og Hermione og jeg begyndte straks at snakke om hvad der var sket. "Hvordan kunne det ske?" spurgte jeg hysterisk. Det spørgsmål havde brændt inde i mig siden det skete ved festmåltidet. "Shhhh" tyssede Hermione på mig, da Parvati og Lavender rykkede på sig. "Jeg ved det ikke men hvad skete der?" Jeg tog en dyb indånding og sagde det så. "Jo jeg kiggede George i øjnene" jeg kunne ikke lade være med at smile over det, men det sank hurtigt da jeg fortsatte. "Men så blev jeg så nervøs at jeg måtte kigge væk og pludselig var der is og sne under min hånd." Hermione tænkte sig godt om før hun svarede. "Hvad med oppe ved fordelingshatten? Blev du også nervøs der?" Jeg nikkede. "Så er det derfor! Når du bliver nervøs kommer du til at "skyde" med is og sne!" Jeg kiggede begejstret op på hende. Hun er godt nok klog. "Kan du gøre det igen?" spurgte hun. "Også selvom du ikke er nervøs?" Jeg tænkte mig om. Kan jeg det? Jeg trak på skuldrene. "Det ved jeg ikke. Hvad skal jeg så lave?" "Øhm..... En snebold!" Jeg nikkede. Jeg tog en dyb inånding og koncentrede mig så. Jeg løftede mine hænder og bevægede dem som om jeg formede en snebold. Men der skete intet. Jeg kiggede skuffet op på Hermione. "Prøv igen!" sagde hun. Jeg trak på skuldrene og bevægede mine hænder på samme måde som før. Denne gang koncentrerede jeg mig bare lidt mere. Og ud af mine hænder, kom der små snefnug der løb ind i hinanden mellem mine hænder og til sidst blev til en snebold. Jeg flyttede mine hænder og snebolden fulgte frivilligt med. Jeg løftede snebolden op i luften og skildte mine hænder væk fra hinanden, så snebolden gik itu og blev til en masse snefnug. "Wow" lød det fra Hermione. "Jeg vidste slet ikke jeg kunne det" hviskede jeg. Jeg løftede mine hænder og formede en istape der hurtigt dukkede op. "Eller det." Jeg kiggede forbavset på Hermione der bare smilte over hele hovedet. Jeg besluttede mig for at drille hende så jeg formede, så hurtigt jeg nu kunne, en stor snebold og kylede den i hovedet på hende. Hendes ansigt var dækket med sne og jeg kunne ikke lade være med at fnise. "Anna!" grinte hun. "Det der er unfair når jeg ikke kan kaste tilbage!" Jeg begyndte at grine så meget at jeg måtte stikke hovedet i puden, for ikke at vække de andre. Hermione tørrede sneen af hovedet og skulle lige til at kaste det i mit ansigt, da jeg holdte hånden op for at advare hende. "Jeg håber du er klar over at jeg kan lave dem endnu større" fniste jeg. Selvom Hermione kiggede surt på mig, kunne jeg se at hun kvalte et smil inde.

Undskyld det kom så sent men glæd jer til det næste i morgen! Hvad syntes i om den indtil videre? Går det for hurtigt, langsomt eller hvad syntes i? Pleeease skriv! Love xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...