Frozen In Hogwarts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Igang
Det her er en historie der er blevet blandet med Harry Potter og Frost. Det foregår i samme tid som Harry Potter går på skolen. Harry Potter er stadig populær og må dræbe Lord Voldemort men denne gang har han en extra ven med. Nemlig Anna Montgomery, en helt normal pige, der pludselig får en uventet gæst der viser sig at være lærer på en skole for Hekse og Troldmænd. Hun kommer ind på skolen men pludselig sker der noget mærkeligt. Det er nemlig ikke kun hendes heksekræfter der kommer til live. Der bliver også vækket nogle mærkelige is kræfter i hende. Hvordan kan det være? Og kan hun lære at styre sine kræfter?

13Likes
39Kommentarer
848Visninger
AA

7. Halloween

Ikke rettet igennem 😁😁

Næste morgen vågnede alle Gryffindorer op til noget underligt. Hele tårnet var dækket ind i mønstre lavet ud af is. Alle havde fået et kæmpe chok men jeg tror jeg var den der så mest chokket ud. Ligeså snart jeg vågnede løb jeg ned i opholdsstuen og så det jeg mest frygtede. En masse Gryffindorer kiggede beundret på de smukke mønstre, ud af is, der var langs væggene og loftet. Jeg styrtede op på værelset og gemte mig under min dyne. Lidt efter kom Hermione. "Anna" sukkede hun. "Jeg ved godt du er klumpen under din dyne", hun satte sig i min seng og jeg svarede: "Hold dig væk, jeg er et monster!" Hermione sukkede. "Anna du er ikke et monster. Du skal bare lige lære det. Det er jeg sikker på!" Jeg mærkede tydeligt hvordan Hermione kiggede på mig. "Det er sværre end det lyder!" svarede jeg koldt. Hermione lød opgivende. "Kom i det mindste med ned og få noget at spise!" sagde hun men da jeg ikke svarede, sukkede hun og gik. Så lå jeg dér i 20 minutter, indtil der igen lød trin på trappen."Du kan ikke gemme dig for evigt, Anna" lød Hermiones stemme og sengen blev straks tungere. "Jeg kan prøve" mumlede jeg irriteret og dynen blev flået af mig. Duften Af æg og bacon fyldte med det samme mine næsebore og noget hårdt blev sat oven på  skulder. Jeg tog imod maden uden at sige ét ord. Jeg kiggede på mit ur der fortalte mig at der var 20 min til første time. "Skal du ikke I skole?" spurgte jeg hende. "Jo og det skal du også" svarede hun. Hun tog fat i min hånd men jeg råbte: "Nej!" og trak hånden så hårdt til mig at jeg faldt bagover og landte med et ordentligt bump på gulvet. Jeg rejste mig og kiggede på gulvet. Der var ét stort kropsmærke lige dér hvor jeg havde ligget. Jeg havde altså efterladt et kæmpe mærke af min krop. Lavet af is! Jeg kiggede op på Hermione og sagde stædigt; "Jeg bliver her!" Hermione sukkede. "Fint! Jeg tager noter, så du kan lave lektierne." Hun rejste sig og smækkede døren efter sig. "Du tager altid noter" mumlede jeg surt for mig selv. Jeg lagde tallerknen på mit bord og smed mig igen i sengen. Jeg lå der og stirrede ud i luften og tænkte over hvad jeg havde gjort i en hel time. Indtil jeg faldt i søvn.

 

Jeg vågnede 2 timer senere af trappetrin. Jeg kiggede på uret og regnede mig frem til at det var midt i en forvandlingstime. Hermione ville aldrig gå glip af forvandling. "Anna? Er du vågen?" lød en stemme jeg ikke havde regnet med at høre her og nu. En stemme der burde være nede til forvandling lige nu. Jeg vendte mig om. "Professor McGonagoll? Hvad laver du her?" McGonagoll stod foran mig med et lille smil på læben og kappen godt tæt om sig. "Jeg tænkte at jeg lige ville kigge forbi, for at se hvordan du havde det." Jeg satte mig forvirret op. "Men hvordan vidste du at jeg var her?" McGonagoll satte sig i min seng og sukkede. "I nat, blev jeg vækket af en husalf. Den fortalte mig at der foregik noget underligt oppe i Gryffindor tårnet." Jeg sank. Hun vidste det. Nu var det ude med mig. Jeg ville blive sendt til Azkaban og dø. "Jeg gik heroppe for at kigge. Jeg opdagede at de smukkeste mønstre ud af is var ved at dække tårnet. Jeg begyndte straks at se mig omkring her i tårnet for at se hvor det kom fra. Og der fandt jeg dig der lå dybt i din søvn mens isen strømmede ud fra din krop og delte sig ud over tårnet." Jeg gemte ansigtet i hænderne. "Skal jeg nu til Azkaban?" spurgte jeg og McGonagoll lo  kærligt. Jeg havde aldrig set hende sådan her. Hun plejede altid at være streng. "Nej Anna. Bare rolig. Din hemmelighed er sikret. Det er kun dig og lærerne, der ved det, med mindre du har fortalt andre det." Jeg rystede på hovedet. "Kun Hermione. Med hvad så med Peeves?" "Peeves?" "Ja Peeves! Han truede mig med at fortælle hemmeligheden." McGonagoll sukkede. "Bare rolig, Anna. Selv at røve dén hemmelighed ville gå over Peeves streg" sagde hun og kiggede på mig. Du kan ikke styre det vel?" Spurgte hun lidt efter at hun havde kigget på mit ansigt der ikke så så glad ud.Jeg rystede på hovedet. "Så syntes jeg at du fremover skal prøve at slappe af, så er jeg sikker på at det gør en del. Og så prøv kun at bruge dine kræfter når du finder det nyttigt. er jeg sikker på at det nok skal gå! Nå. Nu syntes jeg at du skal lægge dig til at sove så du kan samle mod til i aften. Du vil vel nødigt gå glip af allehelgensaften?" Jeg rystede på hovedet og takkede Professor McGonagoll. Hun gik og jeg vendte mig om på siden. Men jeg kunne ikke sove. McGonagoll havde givet mig en masse at tænke over. Hvorfor var hun så venlig? Var min hemmelighed virkelig så  stor at ikke engang Peeves ville røve den? Og hvorfor har ingen fortalt mig at vi har husalfe på slottet? Til sidst efter en halvtime kunne jeg ikke trække den længere. Jeg rejste mig op og fik tøjet på og kiggede på klokken. Hermione skulle vist lige have fået fri for forvandling. Jeg fandt lynhurtigt Hermione. Hun var på vej ned ad trapperne og hun gik bag Ron og Harry. Ron gik og plabrede og lige pludselig masede Hermione sig forbi og løb. Selv på lang afstand kunne jeg se tårerne løbe ned ad kinderne på Hermione. Jeg spurgtede ned til Ron og Harry og masede mig forbi folk der sendte mig irriterende bemærkninger som jeg bare ignorerede. Da jeg nåede ned til Harry og Ron tog jeg hårdt fat i Rons krave og løftede ham lidt op. "Hvad sagde du?" spurgte jeg koldt. "Hvor har du været henne hele dagen, Anna?" spurgte Ron bare men så dog overrasket ud over hvor stærk jeg var. "Svar!" hvæsede jeg koldt og løftede ham højere op så han stod på tær. Harry gik et skridt nærmere men jeg hvæsede bare at han gerne måtte få samme tur hvis han ville. Ron svarede endelig. "Jeg sagde at hun var et mareridt og grunden til at du var syg var nok fordi du havde været sammen med hende." Jeg satte Ron ned. Han kiggede på mig og spurgte: "Er der mere?" Jeg svarede ham ikke men stak ham den hårdeste lussing, du kan forestille dig. Det rungede så højt at jeg tror selv dyrene, nede i den forbudte skov, kunne høre det. "Hvor er du dum" sagde jeg og løb efter Hermione. På vejen mødte jeg Lavender Brown. Jeg åbnede munden men inden jeg nåede at sige noget svarede hun mig. "Toilettet" sagde hun og jeg nikkede som tak. Jeg løb mod pigetoilettet og stoppede ikke, før jeg var der. "Hermione....Jeg...Ved...Du....Er....Her....." stønnede jeg og hørte straks en snøftende lyd. Jeg gik stønnende hen mod båsen lyden kom fra og forsøgte at åbne den. Men den var låst. Jeg sukkede. "Hermione åben døren" sagde jeg men hun åbnede den ikke. "Udmærket. Jeg har ikke noget valg, Hermione." Jeg lagde mig ned på alle fire og stak hovedet og en arm en i selve båsen. Jeg pegede mod låsen og frøs den.  rejste jeg mig igen og åbnede døren hvor låsen derefter knækkede. "Hermione du kan ikke gemme dig for altid!" sagde jeg og gav hende et kram. "Jeg kan prøve" svarede hun og jeg mærkede hvordan tårerne løb fra hendes øjne og til min kappe. "Hermione du ved godt at Ron kun sagde det fordi han er irriteret over hvor dygtig du er!" Hermione kiggede op. "Hvordan vi-vidste d-du at det var n-noget m-med skolen a-at gø-gøre?" spurgte hun forundret. Jeg kunne ikke lade være med at le kærligt. "Hermione jeg ved hvor klog du er og hvor dum Ron er!" Hermione fniste. "Så kom Hermione. Lad os fejre at jeg ødelagde den her lås uden at ødelægge noget andet" sagde jeg lidt nervøst og kiggede mig omkring. Hermione grinte et lille øjeblik men tårerne fortsatte med at løbe ned ad kinderne på hende. "Det er rigtig flot, Anna, men jeg bliver altså her" snøftede hun. "Og der er ik-". Men mere nåede hun ikke at sige for jeg var begyndt at kilde hende. Hermione faldt om på gulvet og flækkede af grin. "Stop, Anna, stop!" skreg hun ad grin. Et kæmpe bump lød i det fjerne. Det lød som om nogen tog en kæmpe hammer og smadrede den ned i gulvet. BUM, der var den igen. Jeg stoppede med at kilde Hermione der nu lå på gulvet."Hvad er der?" spurgte Hermione og der kom med det samme endnu et kæmpe bump. Bumpende kom tættere og tættere på. Til sidst var det lige udenfor pige toilettet. Døren fløj op og Hermione og jeg kiggede op og synet tog pusten af os. Det var en trold. En stor grim trold. "ANNA, HERMIONE PAS PÅ!" lød en velkendt stemme og vi dukkede os. Trolden svingede sin kølle og ødelagde alle toilet båsene der nu lå over Hermione og jeg. Vi fik dem fjernet og vi flygtede under vaskene som trolden hurtigt ødelagde. Vi forsøgte at flygte men jeg nåede det ikke. Trolden svingede sin kølle mod mig og jeg satte hænderne op over hovedet for at beskytte mit hoved. Jeg lukkede øjnene og der lød et ordentligt dunk, men jeg var stadig i live. Jeg åbnede øjnene og så en stolt Hermione, forvirret drenge, en dum trold og en mur af is der havde rejst sig foran mig. "Selvfølgelig!" skreg jeg. Trolden blev så irriteret af at den ikke havde ramt fjenden så den blev ved med at slå køllen efter mig, men missede. Jeg blev ved med at lave de mure men på et tidspunkt da jeg slet ikke var klar, fordi jeg troede den havde givet op, svingede den køllen bag over, klar til endnu et slag, og Harry sprang på. På en eller anden måde endte han på troldens skuldrer. Trolden prøvede at smide ham af men det endte med at Harry, ved et uheld, stak sin stav op i næsen på trolden. Trolden hev Harry ned og holdte ham i sit greb. Han prøvede at ramme Harry med køllen men blev ved med at misse. "Gør noget!" skreg Harry. Ron kiggede sig forvirret omkring. Han så ud til ikke at have den fjerneste idé. "Hvad?" Skreg han til Harry. "Hvad som helst!" Lød svaret. Ron fik endelig en idé og hev sin tryllestav frem og rettede den mod trolden. Jeg besluttede mig for at aflede den. "Hey trold!" skreg jeg og lavede en snebold. Trolden kiggede dumt på den og jeg sagde: "Slip Harry!" Trolden slap Harry og begyndte at løbe efter snebolden. Jeg skreg på Ron og med en eller anden besværgelse (jeg aldrig havde prøvet før) fik han troldens kølle til at flyve. Trolden slap blikket fra snebolden og kiggede på køllen. Ron hyrede køllen ind i trolden som begyndte at sveje rundt indtil den til sidst faldt med et brag. "Er den.. død?" spurgte Hermione. "Det tror jeg ikke" svarede Harry der nu var kommet på benene igen. "Jeg tror bare den er bevistløs." Han trak staven ud af næsen på den og skulle lige til at tørre den af i sin kappe men jeg stoppede ham. "Vent" sagde jeg. Jeg kørte min hånd rundt om den så den blev dækket med sne. "Nu er det mindre klamt." Harry tørte staven af og sagde: "Du skylder os en forklaring." Jeg nikkede. Et gisp lød bag Harry og vi vendte os alle om. Professor McGonagoll og alle de andre lærere stod og kiggede på os. "Hvad I alverden tænkte I dog på?" spurgte hun. "I kan prise jer lykkelige for at I stadig er i live. Hvorfor er I ikke på jeres sovesale sammen med de andre elever?" Harry kiggede ned på jorden og jeg skulle lige til at dække mine is mure da jeg kom i tanke om at de alle kendte til det. Pludselig trådte Hermione frem. "Det er min skyld Professor. Jeg ledte efter trolden på egen hånd, fordi jeg troede, at jeg kunne klare den fordi jeg har læst så meget om den. Hvis ikke Anna havde fortalt Harry og Ron om min plan og de alle havde hjulpet mig, ville jeg nok være død nu." Professor McGonagoll kiggede overrasket på Hermione. "Jaså hvis det er sådan det gik til. Frøken Granger hvordan kunne du overhovedet komme på den tanke at ville håndtere sådan et bjerg af en trold på egen hånd?" Jeg stirrede på Hermione. Hvad havde hun gang i? Det var som at se Hermione skrive 'jeg er ligeglad' på et stykke pergament og aflevere det til Snape i stedet for en 10 siders lang stil. "Frøken Granger der vil blive fratrukket fem point fra Gryffindor på grund af din tåbelighed. Jeg er meget skuffet over dig. Hvis du ikke er kommet noget til må du hellere se at komme tilbage til Gryffindor tårnet." Hermione gik. McGonagoll vendte sig mod Harry, Ron og jeg. "I var heldige som få vil jeg sige. Der er ikke mange førsteårs elever der vinder en kamp mod en fuldvoksen bjergtrold. I vinder hver fem point. Nu må i gerne gå." Vi begyndte at gå men Snape stoppede mig. "Anna har du lavet det der?" spurgte han og pegede på de mønstrede mure. Jeg nikkede. "Jeg fandt det nyttigt" sagde jeg og skævede mod McGonagoll som smilede stolt til mig. Snappe kiggede mere dumt på mig end den bevidstløse trold havde gjort.

Jeg ved godt det blev et lidt kort kapitel. Jeg kunne ikke helt huske om jeg lagde et op i mandags så jeg besluttede at lægge det her kapitel lidt tidligere op. Jeg er allerede i gang med det næste kapitel så det bliver ikke noget problem 😄. Næste gang er vi nået til Quidditch kapitlet hvor Harrys kost går totalt i crazy mode. Hvad tror I der kommer til at ske? Vil Anna kunne styre sine kræfter når det går helt galt for Harry? Eller går det helt galt? Glæd jer 😄😘😍. Remember! I love you! Husk at skrive hvad syntes! Det her kapitel tog jo en kæmpe drejning da McGonagoll kom ind i billedet! Love xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...