Frozen In Hogwarts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Igang
Det her er en historie der er blevet blandet med Harry Potter og Frost. Det foregår i samme tid som Harry Potter går på skolen. Harry Potter er stadig populær og må dræbe Lord Voldemort men denne gang har han en extra ven med. Nemlig Anna Montgomery, en helt normal pige, der pludselig får en uventet gæst der viser sig at være lærer på en skole for Hekse og Troldmænd. Hun kommer ind på skolen men pludselig sker der noget mærkeligt. Det er nemlig ikke kun hendes heksekræfter der kommer til live. Der bliver også vækket nogle mærkelige is kræfter i hende. Hvordan kan det være? Og kan hun lære at styre sine kræfter?

13Likes
39Kommentarer
847Visninger
AA

2. Diagon Alley

*Annas synsvinkel*

 

Det var lørdag morgen og klokken var 10:00. Jeg havde læst i bøgerne siden klokken 4 i går. Jeg havde fået læst 1 hel bog og var godt i gang med den anden.

Min mor havde fået et meget større chok end mig, for jeg måtte lave hende te og hente et tæppe til hende. Hun var blevet kridhvid i hovedet og hun har høj feber. Jeg havde fortalt hende alt om det jeg havde læst men det virkede ikke til at hun hørte efter. Hun sad bare og stirrede ud i luften og var helt bleg. Jeg vidste ikke om jeg skulle ringe til lægen, for hvad skulle jeg sige? McGonnagol havde jo sagt at hekse og troldmænd havde prøvet at holde magi verdenen hemmelig for mugglere i flere år! Så jeg kunne jo ikke bare sige til lægen at min mor fik et chok fordi en dame fortalte at hendes datter har magiske kræfter i sig! Det ville nok ikke gå særligt godt! Det var også derfor at jeg, lige nu, sad og læste om planter og urter hvis nu noget af det kunne hjælpe.

"Mor?" Prøvede jeg men intet skete. Jeg læste videre. Aha! Der var noget! En mandrak kan hjælpe frosne mennesker! Men hvor skulle jeg få en mandrak fra?, Sagde en stemme i hovedet på mig. Suk. Den havde jeg ikke tænkt på. Det her var jo håbløst....... Hov! Hvad med vores egne planter i haven? Måske kan de hjælpe. Jeg sprang af stolen og løb ud i haven. Jeg kiggede mellem jordbærene, blåbærene, brombærene og hindbærene. Men der var intet. Faktisk var herude ikke andet interessant end et ugle skrig. Og det var som om det blev højere og højere. Men vent hvad lavede ugler herude på denne tid om dagen? Jeg kiggede op og så en stor brun ugle komme flyvende i mod mig. I munden havde den godt fat om en mus. Nej vent! Et brev! Det er en brevugle! Men hvem i al verden skulle skrive til mig? Jeg kender ikke nogen der sender breve med ugler. Uglen var nu kommet så tæt på at man tydeligt kunne se skriften på brevet. Den sænkede farten og dykkede hen i mod mig. Da den var helt henne ved mig satte den sig langsomt og forsigtigt på min skulder. Den nikkede med hovedet som om jeg skulle tage brevet. Jeg tog det forsigtigt ud af næbbet på den. Jeg åbnede brevet og gik ind i stuen. Uglen satte sig på køkkenbordet og kiggede rundt. Den måtte være tørstig, efter den lange rejse. Jeg tog en skål frem og hældte lidt vand i. Jeg satte det foran den men intet skete. "Slet ikke noget?" Spurgte jeg. Uglen kiggede bare på mig med sine store øjne. "Nå men jeg lader det stå hvis du nu bliver tørstig" sagde jeg og satte mig på stolen, ved siden af min mor. Hun stirrede det samme sted, med hendes kridhvide ansigt. Suk. Sådan som jeg havde forladt hende. Jeg vendte mig mod brevet og så nu at den havde en lille bule. Jeg tog pergamentet ud og læste det i gennem. Det var et brev fra Mcgonnagol der havde sendt nogle hjælpende urter til min mor. Jeg kiggede ned i konvolutten igen og så nu at nogle små urter lå dernede. Jeg tog dem op og lavede straks en kop te. Jeg gik hen til min mor og hjalp hende med at drikke det. Et øjeblik efter kom hun til livs. "Tak min skat. Nu har jeg det meget bedre" sagde hun og smilte et lille og svagt smil. "Det var godt mor. Drik nu resten af din te og hvis du får brug for mere så ligger urterne på køkkenbordet" svarede jeg og pegede. Min mor fulgte min finger og gispede. "Hvad laver den ugle her?"

"Det er den ugle der kom med urterne. Så mor drik nu din te så gør jeg mig klar okay?"

"Okay" lød svaret.

Jeg traskede op af trapperne og kiggede på mit ur. Klokken var nu 10:45. Jeg snuppede hurtigt en taske og puttede pergamentet fra i går af, nogle penge og et par bøger ned i tasken. Jeg gik nedenunder igen og så at min mor stod og nussede uglen blidt på kinden. Hun smilte og var ikke længere så bleg i ansigtet. Jeg gik hen og satte en hånd på hendes pande. "Du er ikke så varm længere. Men du skal love mig at du drikker så meget af den te så du tisser i bukserne!" Beordrede jeg. Min mor fniste bare og sagde: "Det lover jeg." "Ding-Dong", lød det. Jeg smilte tilbage og gik hen i mod døren mens uglen satte sig på min skulder. "Godmorgen Anna" Sagde Mcgonnagol med et smil. "Godmorgen Professor. Og tak for urterne, de hjalp virkelig" Svarede jeg, idet uglen fløj fra min til McGonnagols skulder. "Åh det var da så lidt! De fleste muggle forældre bliver altid stiv frosne og får feber. Nå lad os komme afsted. Du har både din seddel og penge med ikke?" "Det kan du tro."

Vi var nu på vej rundt i Diagonalstræde. McGonnagol havde vist os at man kommer ind ved hjælp af at trykke på nogle bestemte knapper på en kro væg. På vej over til kroen var der mange mugglere der kiggede underligt på os. Men jeg kan ikke bebrejde dem. Du havde nok aldrig set en voksen kvinde iført kappe komme gående med 8 piger og 5 drenge, der alle så spændte ud. Jeg kunne overhovedet ikke huske rækkefølgen på væggen men heldigvis havde McGonnagol skrevet det ned til os. Vi havde også fået vekslet vores dollars til knut, sølvsejl og galleoner. Vi havde fået lært at 29 knut gav 1 sølvsejl og at 17 sølvsejl gav en galleon. Jeg havde også fået snakket rigtig godt med en pige ved navn Hermione Granger. Vi havde grinet, snakket og udvekslet info omkring den magiske verden. "Nå nu syntes jeg det er på tide at i deler jeg op i to og to grupper" sagde Professor Mcgonnagol. "Vi vil gerne være sammen!" Halv skreg Hermione og jeg i kor, hvilket fik os til at fnise. "Godt så gå i bare. Vi mødes her foran de tre koste om en to og en halv time. Men jeg advarer jer! I må ikke gå ind i den tusmørkegyden ! Der er alt for farligt! Nå afsted med jer." Og med de ord traskede Hermione og jeg os videre. "Vent hvor skal vi starte?" Spurgte Hermione og trak sedlen op. "Skal vi ikke slutte af med bøgerne ellers skal vi slæbe på dem resten af tiden?" "Jo god idé" svarede jeg. "Hmm... Aha! Lad os starte med at få os nogle kapper!" Så gik vi videre, denne gang efter kappebutikken. Efter et stykke tid sagde Hermione: "Jeg tror det er her!" Hun pegede på et stort skilt hvor der stod: Madam Malkims Kapper. Vi gik ind ad døren og så en kvinde stå og tage målene på en dreng. "Sæt jeg bare ned, så skal jeg være der om et øjeblik" sagde hun uden så meget som at se op. Vi satte os på nogle skamler og kiggede os omkring. Der lå forskelligt stof i nogle kasser, nåle i andre og kapper hang på væggene så man kunne se hvordan de ville se ud. Efter 20 minutters tid kom hun tilbage. "Så er jeg her" Sagde hun med sin blide stemme. "Er det Hogwarts i skal gå på?" Vi nikkede. "Jamen så er det denne vej." Hun ledte os vejen hen til to skamler med målebånd ved siden af. "Nå hvem er først?" Spurgte hun. Jeg kiggede på Hermione der bare trak på skuldrene. Jeg vendte mig op og sagde lavt men tydeligt nok: "Det gør jeg."

 

Da Madam Malkim havde fået lavet min kappe gik vi imod tryllestavs forretningen. Jeg var godt tilfreds med min kappe. Den passede mig godt og den var behagelig at have på. "Åh nej!" Udbrød Hermione pludselig. " Jeg har glemt min taske hos Madam Malkims! Gå du bare ind og find en tryllestav, jeg kommer om lidt." Jeg gik ind i butikken og mødte synet af små kasser stå på enorme hylder. "Goddag!" Jeg vendte mig forskrækket om og så en mand med gråt har og iført blå gevandter. "Jeg er Ollivander. Jeg går ud fra at du er her efter en tryllestav?" Spurgte han ivrigt. "Øhm ja" svarede jeg forsigtigt. "Jamen så lad os få kigget på det." Endnu engang blev Anna målt. Til sidst rejste Ollivander sig op og traskede om mod kasserne. Han kiggede interesseret rundt og tog til sidst fat i en. Han rakte den til Anna og sagde: "Prøv den. Den er 12 tommer, med et enhjørninghorn og ålet bøjelig." Anna tog tryllestaven og kiggede nøje på den. Den var sort med nogle små mønstre på. "Sving nu med den" sagde Hr. Ollivander spændt. Anna rettede sig og svingede med staven. En istap fløj ud af den og knuste et billede. Hun lagde den hurtigt fra sig og sagde: "Det er jeg virkelig ked af!" Ollivander kiggede på hende, smilte og rakte hende en ny æske. "Ork det gør ikke noget. Sådan noget sker hver gang jeg har kunder. Nå prøv nu denne stav. 13 tommer, 1 testral fjer og en kentaur klo." Anna tog igen imod og tog en dyb inånding. Hun svingede igen og denne gang fløj der sne ud af den og væltede et par bøger og en vase. Staven blev igen lagt hurtigt tilbage. Så var det jo bedre før, tænkte Anna. Hr. Ollivander kiggede igen rundt og udbrød pludselig: "Aha! Nu skulle den gerne være der!" Han tog endnu en stav og lagde den på bordet. "Prøv nu den. Den er 12 tommer, 2 Sneugle fjer og et enhjørninghorn." Anna tog tryllestaven og svingte. Denne gang svævede der kun et par iskrystaller foran staven. Ollivander der havde kigget opmærksomt med udbrød pludselig: "Det er mærkeligt." Nu blev Anna forvirret. Var det ikke et godt tegn? "Hvad er mærkeligt?" Spurgte hun. "Jo ser du, jeg har arbejdet her i mange år. Og jeg har aldrig nogensinde set nogen trylle sne og is frem." Hån fortsatte med en så dæmpet stemme at Anna måtte læne sig forover for at høre det. "Du har nogle specielle evner, min ven." I det samme kom Hermione ind. "Så er jeg tilbage" sagde hun forpustet. "Uuh har du fået din stav?" Spurgte hun og kiggede overrasket på Annas stav. "Ja det er det" smilte Anna stolt. "Jeg elsker mønstrene" fortastte Hermione og pegede på nogle mønstre Anna slet ikke havde bemærket. Det var blomster og iskrystaller. Krystallerne lå blidt på blomsterne. Oven over stod der "Love Is Life". "Det siges" begyndte Ollivander. "At ens stav kan skrive en gåde eller en form for hjælp på sig selv." "Hvad mener du?" Spurgte Anna. "Er stavene levene?" "Neeej det kan man ikke sige men de vælger selv hvem de besidder og hvordan de ser ud...."

Da Anna havde betalt og Hermione havde fået sin tryllestav havde de sagt tak til Ollivander og begivet sig videre. De hade fået købt det hele og var nu nede ved McGonnagol igen. De var på vej hjem og Anna var ved at fortælle Hermione om hvad Ollivander havde sagt. "Tror du det er godt eller skidt?" Spurgte Anna til sidst. "Hmm jeg ved det ikke. Men McGonnagol lånte mig bogen "Specielle kræfter", så jeg kan tjekke det for dig" Smilte Hermione. "Tusind tak Hermione" smilte Anna tilbage.

Hermione og jeg snakkede hele vejen hjem. Hun fortalte mig om det lille stykke hun havde læst i bogen "Specielle kræfter". Hun fortalte at det mest handlede om sådan noget som mørke kræfter eller sjældne og kraftfulde trylleformularer. Men der var intet om is og sne. Jeg begyndte at trippe uroligt, da vi stod ved et lyskryds. Hvad nu hvis det var en dårlig ting? Hvad nu hvis det var en slags mørke kræfter? "Det skal nok gå, jeg er sikker på det ikke er noget" lød det fra Hermione, idet det blev grønt. Vi gik over og forsøgte at komme forbi de mange mennesker. Pludselig var der en mand der gik ind i mig og alle mine bøger lå på jorden. "Ej det må De virkelig undskylde" sagde han. Han havde rødt hår og fregner og lingte en på min alder. "D-Det gør ikke n-noget" stammede jeg og skyndte mig at samle mine bøger op så han ikke så dem. Da jeg havde rejst mig op hviskede han: "Bare rolig, jeg er en af dém." Han blinkede og gik hen imod en flok rødhårdet. Sikkert hans familie. Jeg blev med at kigge på ham indtil han var helt væk. "Kommer du Anna?" Det gav et sæt i mig. Jeg vendte mig om og så Hermione stå og vente. "Ja ja jeg kommer nu." Jeg kastede et sidste blik hen imod vejen drengen var gået af og gik så tilbage. "Hvorfor tog det så lang tid?" Spurgte Hermione, da jeg var kommet hen til hende. "Jeg tabte mine bøger." Svarede jeg hurtigt. Hermione hævede øjenbrynene. "Det så ikke sådan ud" fniste hun. "Hvad mener du?" Spurgte jeg uskyldigt. "Årgh hold op, jeg så hvordan du kiggede på ham drengen. Du kunne jeg ikke slippe øjnene fra ham." Jeg mærkede med ét al blodet stige op til hovedet. Hermione havde ret. Jeg kunne ikke slippe ham af syne. Tanken om hans røde hår, de søde fregner, hans blå øjne og hans søde stemme, gjorde mig helt blød i knæene. "Okay okay jeg endrømmer det, han var sød. Og han var endda en troldmand!" Hermione kiggede først forvirret, men derefter streng på mig. "Hvordan ved du det? Er du sikker? Sagde du noget til ham?" "Fordi han sagde det selv. Og han har nok set min kappe og bøger og har dermed vidst det. Og NEJ jeg sagde ikke noget til ham" tilføjede jeg, da Hermione ivrigt åbnede munden. Hun lukkede den og fniste for sig selv, hvilket irreterede mig lidt. "Tror du han går på Hogwarts?" Spurgte jeg efter et stykke tavshed. "Det ved jeg ikke. Måske?" Svarede Hermione. "Hvis du er heldig." Hun fniste igen. "Hvad er det der er så sjovt?" Nu blev jeg seriøst irriteret. "Det er bare, du har ikke snakket om andet siden du stødte ind i ham og det var virkelig tydeligt at se i ikke kunne slippe øjnene fra hinanden." Var det bare det? Pyyh der slap jeg let! "Den har du jo allerede kørt på mig, Hermione." Hun fniste igen. "Ja men du bliver rød i hovedet hver gang vi snakker om ham." Jeg mærkede på mine kinder. Blev jeg virkelig rød i hovedet hver gang? Hermione nikkede som om hun havde læst mine tanker. Pis! Jeg burde seriøst lære at styre det hvis han nu går på Hogwarts! Det virker bare så underligt" Sagde jeg. "Jeg har kun snakket med ham i 5 sekunder og-" "Du kan ikke tænke på andet end ham" Afsluttede Hermione. Jeg nikkede. Det var bare så underligt.

 

Okay! Det var så det kapitel! Jeg undskylder virkelig det tog så lang tid! Jeg er taget til København her i Weekenden og jeg skal til ridning og dans på mandag (jeg dør laaaaangsomt 😂) så der kan jeg ikke rigtigt få lavet noget. Men jeg begynder senest på Tirsdag med det næste kapitel! Nå men hvad syntes i om den indtil videre? Vil i ikke nok skrive hvad i syntes? Loooove xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...