Jagten på identitet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 apr. 2014
  • Opdateret: 20 apr. 2014
  • Status: Igang
Jeg så godt ud på papiret, men jeg indså, hvor kedeligt og uinteressant menneske jeg var. Det besluttede jeg at lave om på. Jeg ville være spændende, mystik og vanvittig interessant. Jeg ville skabe mig selv en identitet. Efterhånden kom jeg ud i nogle problemer og fik oplevet en masse, men var jeg gået for langt?

0Likes
0Kommentarer
167Visninger
AA

1. Ændringer forude

Jeg satte den ene fod foran den anden, på den mørklagte vej, ned mod mit hus. Et stykke borte bragede de sidste rester af fyrværkeriet fra den forrige aften, og alt liv var fjernet fra vejen, så imellem bragene var den eneste lyd, mine støvlehæle der blev slæbt gennem villakvarteret. Mine venner og jeg havde haft en hyggelig aften og var kommet godt ind i det nye år, men jeg havde selvfølgelig sovet alt for lidt, så min krop føltes tung som sten. 

"Dette år ville blive mit år", tænkte jeg, da jeg rev døren til mit hus op. Alt skulle ændres. Dagen forinden havde mine venner og jeg afholdt en runde, hvor vi hver i sig skulle tilkendegive vores nytårsfortsæt. Jeg havde svaret et eller andet ligegyldigt, fordi jeg ikke kunne fortælle dem mit rigtige mål. 

Jeg var den type, der så godt ud på papiret. Jeg boede i et enormt strand hus, var godt opdraget og scorede topkarakterer, men alligvel følte jeg mig selv som en omvandrende zombie, uden nogen virkelig identitet. 

Ligemeget hvem jeg var sammen med, opstod der denne sære akavethed. Det var som om, ingen af os havde noget vigtigt på hjerte, at det bare var snak, som fyldte tomheden ud. Ingen af de mennesker, jeg kendte, var særlig interessante. Mit liv var ikke særligt interessant. Derfor opslugte jeg mig selv i bøger og film, så jeg kunne flygte fra kedsomheden og den ikke-eksisterende interessanthed. I dette univers var der masser af drama, mystik og interessante mennesker. Men det var ikke mine venner, min familie og mit miljø der var problemet. Det var mig selv.  

Hvis jeg havde givet det lidt mere tid, ville identiteten sikkert have kommet til mig efter mange år, når jeg havde oplevet en masse, og ud fra de erfaringer skabte mig selv en identitet. Men en stemme i mit hoved sagde: hvorfor vente? Hvorfor spilde livet på uinteressante samtaler og tomrum?

 

Jeg havde hørt om folk, der tog ud at rejse, for at ”finde dem selv”, men siden jeg kun var femtem år gammel, var det ikke just en mulighed. Og desuden syntes jeg ikke, at det gik ud på at finde sig selv, et sted i USA eller Asien. Det var om at skabe sig selv, og det kunne jeg forhåbenligt også gøre her i Danmark. 

 

Men hvordan kunne jeg komme til det, med kun mine ikke-eksisterende erfaringer at kigge tilbage på? Jeg var meget forvirret. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle starte. Måske kunne jeg starte med ændre hvordan verden så på mig, og på den måde narre min selvopfattelse. Det sugede helt i maven på mig, da jeg lagde mig til at sove den samme aften. Det var noget nyt og spændende, som jeg ikke kunne vente med at tage huld på. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...