My Lovelife 2

OBS! Dette er 2. Del af "My Lovelife" Med One Direction!! Louis får trukket Jennifer i land og tager til hospitalet. Louis finder ud af at Jennifer at den eneste ene for ham, men føler Jennifer stadig det samme for ham?

7Likes
17Kommentarer
584Visninger
AA

11. The message

~ Jennifers synsvinkel ~

Jeg vågnede til duften af pandekager. Der stod nogle dampede pandekager på natbordet. Ved siden af bordet stod der en splinter ny guitar. Jeg tog den op i mit skød og begyndte at stemme den.

Pludselig bankede det let på døren. Jeg kiggede usikkert hen på døren. Christian plejer ikke at banke på. Døren blev stille åbnet og en ung pige på 14 år stak sit hoved ind. ”Undskyld jeg forstyrre, Jennifer” Hun kiggede usikkert på mig. Jeg studerede hende lidt, for at finde ud af hvor jeg har set hende før. Jeg gispede. ”Stine” Jeg tog mig til munden. Jeg vinkede hende ind og bad hende om at lukke døren. ”Kom her hen, søde” sagde jeg og klappede på sengen. Hun kravlede hen på sengen med et smil på læberne. ”Hvordan har du det?” Spurgte hun stille. ”Har haft det bedre.” Jeg kiggede ubevidst ned på min mave. ”Har han slået dig?” Gispede hun panisk. Jeg rystede på hovedet. ”Men har fået lidt blå mærker” Jeg lagde en arm over min mave. ”Må jeg se?” Hun løftede hånden i retning af min mave. Jeg trak vejret dybt. Jeg kunne ikke skjule det for altid. Snart lægger de mærke til det alligevel.

Jeg nikkede og fjernede armen. Hun løftede op i min trøje og gispede. Hun slap hurtigt trøjen og kiggede ned i dynen, som om hun var blevet opdaget i noget hun ikke måtte. ”Bare rolig, det er ikke så slemt” Trøstede jeg hende. ”Er… Er det Christians?” Hun kiggede usikkert på mig. Jeg rystede på hovedet. ”Det er min kærestes” Jeg smilede ved tanken af Louis.

”Jeg skal nok hjælpe dig med at komme væk herfra” Sagde hun efter noget tid. ”Det kan du ikke, søde” Sagde jeg stille og skubbede en tot hår bag hendes øre. ”Jo. Jeg har en plan. Kan du huske Louis’ telefonnummer?” Hun kiggede glad på mig. Jeg nikkede usikkert. Hun rejste sig og hentede papir og en blyant. ”Skriv det på sedlen her” sagde hun hurtigt. ”Jeg ringer til ham og får ham til at parkere rundt om hjørnet i morgen aften, for Christian tager i byen med nogle venner og jeg skal hjem til mine forældre. Jeg lader vinduet stå åbent inde på mit værelse og skubber nøglen ind til dig. Christian låser din dør, men det er samme nøgle.” Hun smilede kort til mig og puttede papiret ned i lommen. ”Tak” svarede jeg kort før hun forsvandt ud af døren.

 

~ Louis’ synsvinkel ~

Jo tættere jeg kom på døren, des mere begyndte mine hænder at ryste. ”Lad mig føre ordet. Jeg kender dem i forvejen.” Sagde Mads hurtigt før han bankede på deres dør.

Der gik ikke lang tid før den gik op og en ældre dame stod i døren. ”Mads?” Spurgte hun kort efterfulgt af et stort smil. ”Hvad kan jeg gøre for jer?” Hun kiggede på hver enkelt af os. Det var Harry, Mads, Sophia og mig.

”Vi leder faktisk efter Christian. Ved du hvor han er?” Mads spurgte stille og roligt. Hun nikkede. ”Han skulle gerne være på vej her over, men i kan lige få hans adresse, så kan i se om i møder ham på vejen.” Hun smilte venligt og forsvandt et kort øjeblik. Hun dukkede op med en seddel hvor der stod en adresse på.

”Tusind tak. Hils George fra mig” Mads vinkede glad til den ældre dame og satte sig ind i bilen.

”Vi kan ikke bare møde op og sige at vi gerne vil have Jennifer med.” Harry sad på passagersædet. ”Jeg har en anden idè.” Svarede jeg hurtigt. Jeg skulle lige til at forklare min plan da jeg fik en sms.

 

# Hej Louis

Dette er Christians lillesøster. Jennifer har det fint. Lidt blåmærker, men hun har det fint. Barnet ser også ud til at have det fint.

Jeg har en idè til hvordan vi får Jennifer ud. Hold ved nærmeste hjørne til Christians hus. Jeg ved at min mor har givet jer adressen, for har lige snakket med hende og forklaret hende hvad der sker.

Jeg får Jennifer ud af huset at lade et vindue stå åbent så hun kan komme ud. Christian skal i byen i morgen aften og tager af sted kl. 19 og jeg har sagt til Jennifer at hun skal bevæge sig ud af værelset 19:30.

Held og lykke#

Jeg skulle lige til at fortælle de andre om beskeden da der var noget der gik op for mig. ”Jennifer er gravid!” Jeg begyndte at panikke endnu mere. Jeg kiggede op på de andre, som kiggede på mig med store øjne. ”Ja” Kom det stille fra Sophia. Jeg kiggede hurtigt på hende. ”Vidste du det?” Næsten råbte jeg. Jeg kunne se tårerne i hendes øjne. ”Jennifer ville ikk have jeg skulle sige det, for hun ville selv finde ud af om hun ville beholde det. Hun havde lige besluttet sig og så ville hun gå en tur ned i parken, for at tage sig sammen til at fortælle dig det” Hun begyndte at græde. ”Hvor lagt henne er hun?” Spurgte jeg med tåre i øjnene. ”Jeg vil gætte på omkring 2 måneder.” Hun tørrede den ene kind af. Jeg lænede mig tilbage sædet.

”Lad os køre hjem. Vi skal bare holde på nærmeste hjørne til Christians hus og så skulle Jennifer gerne komme derhen. Christians lillesøster hjælper Jennifer.” Jeg fortrak ikke en mine eller flyttede mit blik. Mads nikkede og kørte hjem.

Jeg steg hurtigt ud af bilen og trak Sophia til side. ”Hvor længe har du vidst det?” Spurgt jeg stille. ”En månedstid. Jeg fandt hende grædende ude på badeværelset, da i var til interview om hvordan det var at være hjemme igen” Hun rømmede sig lidt ved tanken om Jennifer. Jeg nikkede. ”Undskyld jeg råbte af dig i bilen. Jeg var bare lidt overvældet” Jeg kiggede ned i jorden. ”Det ved jeg godt. Jeg bebrejder dig ikke” Hun smilede kort og gik ind i huset. Jeg fulgte stille med.

Vi sad i stilhed inde i stuen da jeg fik endnu en sms.

#Louis, problem!

Christian tager ikke af sted i morgen alligevel, så planen virker ikke. I bliver nød til at ringe til politiet og få dem til at komme. Christian har fundet ud af, at jeg hjælper Jennifer og han er sur!#

 

Hvad synes i om dette kapitel? Hvad tror i Christian vil gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...