My Lovelife 2

OBS! Dette er 2. Del af "My Lovelife" Med One Direction!! Louis får trukket Jennifer i land og tager til hospitalet. Louis finder ud af at Jennifer at den eneste ene for ham, men føler Jennifer stadig det samme for ham?

7Likes
17Kommentarer
581Visninger
AA

3. She's alright

~ Harrys synsvinkel ~

Hun havde ret. Jennifer og jeg havde de samme øjne som vores mor og det samme ansigtsstruktur. Jeg lagde mig på knæ ved siden af Jennifers seng og tog hende i hånden. Hun var kold og hendes vejrtrækninger var langsomme og lave. Jeg havde været bange for at miste hende.

~ Louis' synsvinkel ~

Niall skubbede mig over til en af de andre sygeplejersker, som havde kigget bekymret på os da vi var kommet ind. "Kan du hjælpe os? Min ven her har ondt og vi vil bare lige sikre os at det ikke er det store." Sagde Niall venligt til sygeplejersken og først smilede hun venligt, men så tabte hun kæben. "Du er jo Louis! Og du er Niall!" Sagde hun lidt højt og Niall tyssede på hende. Hun førte os ind i et lille rum. "Du har en lille hjernerystelse og har forstuvet håndledet. Det er det eneste ellers er det bare blå mærker." Hun smilede stort. "Tak,.." Jeg kiggede spørgende på hende. "Valentina. Mit navn er Valentina." Hun smilede. "Tak, Valentina." Niall satte sig på sengen hvor jeg lå. Valentina gik ud og vi sad alene.

"Louis, du må altså vælge." Kom det stille fra Niall. Jeg kiggede op på ham og kunne se at han var ved at græde. "Jeg har intet med Eleanor at gøre mere. Jeg elsker Jennifer og det er det eneste der betyder noget." Svarede jeg og lagde en hånd på hans skulder. Hans øjne lyste op o et smil bredte sig. Niall rejste sig og hjalp mig op. Jeg ville ind og se Jennifer.

Der lå hun. Stille og bleg. Godt nok ikke lige så bleg som før, men stadig væk. Jeg satte mig på stolen ved siden af hende og nussede hendes hår med min gode hånd. "Hvem bliver her med hende?" Spurgte damen om efter lidt tid. "Hvor lang tid skal hun være her?" Spurgte Harry bekymret. "To nætter. Vi skal bare sørge for at hun ikke er på noget elektronisk eller læser." Hun smilede. Harry så på mig og jeg nikkede.

"Jeg tager første nat og så tager Louis anden nat." Sagde Harry og kyssede Jennifer på hånden.

~ Nialls synsvinkel ~

Vi prøvede og tænke på noget andet imens Harry var sammen med Jennifer på hospitalet. Louis sad bare ovre i hjørnet og kiggede på en eller anden halskæde. Han var ikke til at snakke med og han spiste intet. Hvem kan lade være med at spise noget?! Vi andre sad og spillede ludo, men det var ikke særlig sjovt. Det var bare for at få tiden til at gå. Jeg kunne ikke lide at Louis var så trist, men Eleanor var endelig taget hjem. Vi har aldrig kunne lide hende. Vi besluttede os for at gå i seng. Liam og Sophia sagde ikke så meget. Godt nok har Sophia og Jennifer ikke snakket så meget sammen, men Sophia er alligevel meget ked af det. Det har taget hårdt på hende. Jeg tror hun føler, at Jennifer heller ikke ville have noget at gøre med hende, da Jennifer stak af.

Jeg lagde mig ind til Louis. Han smilede hurtigt til mig og lagde sig så ned på sengen. Jeg tog mine bukser af og smed mig ved siden af. Jeg lagde mig til og faldt hurtigt i søvn ved at tænke på de gode tider med Jennifer.

”Niall kom nu!” Råbte Liam. ”Jeg skal lige spise færdig!” Råbte jeg tilbage og spiste det sidste af min bolle. ”Niall! Kom nu!” Råbte Louis utålmodigt. ”Kommer.” Tallerkenen larmede lidt da jeg satte den på bordet. Jeg tog jakke og sko på og løb over til de andre. ”Af sted!” Råbte jeg ivrigt efter at komme af sted. ”Vi mangler stadig Zayn.” Kom det fra Liam. ”Og så er det mig i skynder på.” Sagde jeg lidt irriteret. ”Hvad kan tage så lang tid?” Spurgte Perrie med et smil. ”Han skal jo have lækkert hår så han ser hamrende lækker ud." Lavede jeg sjov med, men der var ingen der grinte. Kun Perrie, som fniste lidt. Endelig kom Zayn. ”Skal vi komme af sted eller hvad?” Spurgte han i det han gik forbi. Perrie luntede hen til ham og tog ham i hånden. Sophia tog Liam i hånden og Louis kom hen til mig og for sjov tog mig i hånden og legede en forelsket kæreste, men han stoppede hurtigt igen. Han kunne ikke lade være med at tænke på Jennifer, som lå på hospitalet, i stedet for den Jennifer, som grinede af det meste og bare var glad. Jeg puffede opmuntrende til ham og han smilede tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...