My Lovelife 2

OBS! Dette er 2. Del af "My Lovelife" Med One Direction!! Louis får trukket Jennifer i land og tager til hospitalet. Louis finder ud af at Jennifer at den eneste ene for ham, men føler Jennifer stadig det samme for ham?

7Likes
17Kommentarer
578Visninger
AA

10. I'm gonna be a mom, hopefully

~ Sophias synsvinkel ~

Louis ville ikke hjem, men Liam kørte alligevel hjem. Louis var nær gået sin vej, hvis ikke Liam havde kastet ham over skulderen.

“Hvorfor sidder vi her, når Jennifer er alene derude?” Han slog ud med armene. “Fordi vi må tænke over, hvor hun er!” Harry var også frustreret. “Hvor tror i så hun kunne være?” Råbte Louis. “Louis, fald til ro!” Sagde Liam lidt hårdt. Louis kiggede trist ned i sit skød. “Okay. Jeg ved ikke hvor hun kunne være, men jeg har måske en idè om hvem.” Harry rejste sig op og i det samme blev døren flået op. Vi kiggede alle hen mod døren og håbede på, at Jennifer ville komme ind af døren, men det var det ikke. Det var Mads der kom ind af døren. Han var iført natbukser og en T-shirt. “Mads?” Jeg rejste sig og gik hen til Mads med et tæppe. “Hvad er der sket? Har i fundet hende?” Han tog tæppet over skuldrene. “Vi har ikke fundet hende endnu, men vi har måske en idè om hvem der har taget hende.” Sagde Harry satte sig ned i sofaen ved siden af Louis. Mads kiggede utålmodigt på ham. “Jeg har på fornemmelsen af at det er hendes ekskæreste Christian.” Harry kiggede på Mads.

“Ham, kan jeg godt huske. Han var helt vildt sød, men efter at hun slog op med ham blev han vildt underlig og har været i ungdomsfængsel en gang. Jeg kender hans forældre. Måske skulle vi køre forbi hos dem.” Mads smed tæppet fra sig og var på vej hen til døren. “Mads?” Harry rejste sig op og lagde armene over kors. Mads vendte sig rundt og kiggede hurtigt på Harry. “Vi kan ikke bare komme hjem til dem midt om natten.” Harry smilte kort. Mads’ kinder blev røde. “Lad os få noget søvn først.” Sagde Sophia stille.


~ Jennifers synvinkel ~

Mit hoved gjorde forfærdelig ondt. Jeg tog mig til maven. Jeg kunne mærke kvalmen komme op i halsen. Jeg fløj over til skraldespanden i hjørnet.

Da jeg var færdig satte jeg mig ved siden af skraldespanden og lænede hovedet tilbage mod muren. Jeg kiggede rundt i rummet jeg var i. Væggene var lilla og der stod en stor himmelseng midt i det egentlig meget store rum. Den havde hvidt sengetøj på og hvidt slør hængende ned over siderne. Jeg rejste mig op og satte mig på sengen. Der var også et hvidt skrivebord med blyanter og papir. Jeg gik rundt og studerede hver enkelt lille ting i rummet.

Jeg fik et chok da døren gik op. ”Dejligt at du er vågen, min egen” Jeg vendte mit rundt og fik øje på et velkendt ansigt. ”Christian” Snerrede jeg. ”Rolig, babe. Jeg gør dig ikke noget” Han stod nu lige foran mig. Han bøjede sit hoved ned til mig øre. ”Hvis du gør akkurat, som jeg siger” Han kærtegnede min kind, men jeg fejede den væk. ”Det kan du godt glemme” Snerrede jeg og kradsede ham på kinden. Han slog en arm om livet på mig og pressede mig hårdt ind til sig. Jeg vred mig i smerte. ”Pas på, babe. Det bliver værst for dig selv” Han gav mig et klem før han stormede ud af døren. Jeg brød grædende sammen på gulvet. Smerten i mave blev kraftigere og kraftigere.

Hvorfor blev jeg ikke hjemme. Jeg er skrøbeligere end nogensinde før. ”Christian!” Råbte jeg. Kort efter blev døren åbnet. Han kiggede ventende på mig. ”Jeg gør hvad du siger” Sagde jeg stille. ”Hvis! Hvis du køber en guitar til mig” Jeg rettede mig op og bed smerten i mig. ”Hvad får dig til at tro jeg vil gøre det?” Grinte han hånligt. ”Du har penge. Du har sat dette værelse i stand til mig, så hvorfor ville du ikke også kunne købe en guitar til mig?” Svarede jeg sikkert. ”Okay. Jeg køber en guitar til dig, men kun fordi du er dig” Han trådte hen til mig og løftede min hage med sin pegefinger. Jeg fortrak ikke en mine før han forsvandt ud af værelset.

Jeg ventede på at jeg kunne høre hoveddøren lukke og bilen blive startet. Jeg gik hen til spejlet og løftede op i min trøje. Min mave havde allerede fået blå mærker, men det var ikke det der fik tårerne frem i mine øjne. Det var synet af den lille bule på min mave. Jeg skal være mor. Håber jeg…

 

Undskyld for den lange ventetid. Jeg vil begyndte på næste afsnit hurtigst muligt.

 

Hvad synes i ellers? Kom gerne med konstruktiv kritik!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...