My Lovelife 2

OBS! Dette er 2. Del af "My Lovelife" Med One Direction!! Louis får trukket Jennifer i land og tager til hospitalet. Louis finder ud af at Jennifer at den eneste ene for ham, men føler Jennifer stadig det samme for ham?

7Likes
17Kommentarer
590Visninger
AA

4. Get out!

~ Jennifers synsvinkel ~
Jeg åbnede langsomt øjnene. Lyset var skarpt. Jeg kiggede rundt i rummet og fik øje på en skikkelse henne i hjørnet. Det var Harry. Han sad og bed negle og kiggede bekymret på mig. Jeg smilede til am og først der gik det op for ham at jeg var vågn.
"Jennifer" han rejste sig og satte sig på sengekanten. "Harry" jeg kom i tanke om hvad jeg havde gjort. Brevet. Han hadede mig sikkert.
"Undskyld" mumlede jeg med tårerne løbende ned af kinderne. "Det får nok, søde. Men hvis du får det sådan igen, så sig det og vi lader dig være." Han holdte mit hoved mellem sine hænder og havde sit ansigt så vores pander rørte hinanden. "Selv hvis du ikke vil have os som en del af dit liv, så vil jeg altid være der for dig og vil altid sørge for at du har det godt." Han kyssede min pande.
"Jenny!" Råbte en velkendt stemme. "Nialler!" Jeg smilede stort til ham. "Hvordan har du det prinsesse?" Liam kom frem bag ham med Sophia under armen. "Aldrig haft det bedre" Jeg smilede kækt til ham. Jeg fik øjenkontakt med Sophia. Hun var trist. Jeg smilede kærligt til hende og hun lyste op.
"Hvad så tøsen?" Zayn hoppede ind i rummet og lagde sig ved siden af mig i sengen. Jeg lagde automatisk mit hoved på hans brystkasse.


Jeg kunne mærke på Harrys hånd, som lå i min blev spændt. Jeg kiggede bekymret over på ham. Måske for hurtigt, for mit hoved begyndte at dunke. Han kiggede stift frem for sig. Jeg kiggede i samme retning og fik øje på Louis. Mit hjerte begyndte at hamre. Jeg tog min hånd ud af Harrys og lagde den oven på hans. Jeg smilede roligt til ham og han slappede mere af. ”Jenny..” Han var helt bleg. Det fantastiske smil han plejede at have var væk. Han så så skrøbelig ud. ”Drenge, jeg vil gerne lige snakke med Louis alene.” Jeg kiggede over på Harry, som nikkede og fik de andre drenge med sig ud på gangen.

 

”Hvordan har du det?” Han prøvede at smile, men det forsvandt hurtigt igen. Jo tættere han kom på, jo tydeligere var renderne under hans øjne. ”Jeg skulle måske også spørge dig om det samme.” Jeg smilede usikkert til ham, mens han satte sig på sengen. ”Tænk ikke på mig.” Han kiggede roligt på mig. ”D-det kan jeg ikke lade være med.” Jeg lagde min hånd på Louis’. Han kiggede overrasket på mig. Der var en gnist af håb i hans øjne. ”Jennifer, jeg er ked af at jeg har såret dig så meget. Da vi fandt ud af at du var løbet væk, der gik det op for mig, hvor tomt jeg havde det indeni når du ikke var der. Jeg elsker dig.” Han havde fået tårer i øjnene. Jeg kunne ikke lade være med at smile, men det forsvandt hurtigt. ”Hvad med Eleanor?” Jeg tog min hånd til mig. ”Hun er glemt. Hun er på vej tilbage til England.” Han smilede så charmerende til mig. Jeg kiggede væk fra ham. ”Jennifer, du er den eneste jeg elsker.” Han lagde sin hånd på mit lår. ”Tror du ikke jeg har hørt den før?” Råbte jeg næsten. Tårerne strømmede ned af mine kinder. ”Jenny..” Han nåede ikke at sige mere før jeg afbrød ham. ”Bare gå Louis!” snerrede jeg. Han kiggede ned i gulvet og rejste sig. Han forsvandt ud af døren og forsvandt.

På dynen lå der en lille klump. Jeg tog den op og fandt ud af, at det var den halskæde, som han havde givet mig på vores første date. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage mere.

”Jenny?” Harry stak usikkert hovedet ind i rummet. Han gik ind og satte sig på sengen og slog armene om mig. Mit hoved fandt hulningen mellem skulder og hals. Tårerne gjorde hans grå trøje mørkere der hvor de landede. Drengene tog hjem undtagen Harry. Han lå ved mig i sengen og krammede mig imens jeg græd.

 

~ Louis’ synsvinkel ~

Jeg følte mig helt tom inden i. Det udtryk hun havde i ansigtet, da hun sagde, at jeg skulle gå. Hun hader mig.

Da vi kom hjem gik jeg direkte op på mit værelse. Jeg satte mig på gulvet med ryggen mod væggen. Jeg sad bare i stilhed og håbede på at verdenen ville styrte sammen, så det ikke bare var inde i mit hoved den var det, for det var lige hvad den var. Hele min verden var styrtet sammen om ørerne på mig. Den eksisterede ikke mere. Jeg kunne mærke tårerne presse på og jeg lod dem komme. Jeg kunne mærke min mobil vibrere. Eleanor stod der på displayet. Jeg lagde på. Jeg ville ikke snakke med nogen og især ikke hende.

Jeg kunne høre at drengene sad inde i fællesrummet, men der var ingen der sagde noget. Efter lidt tid gik de andre døre og jeg gættede på, at de var gået i seng, for at få lidt søvn til koncerten i morgen. Det skulle jeg måske også prøve at få. Jeg tog mine bukser af og lagde mig på sengen. Billeder og tanker af Jennifer væltede gennem mit hoved. Hvad havde jeg dog gjort…

 

Jeg er glad for at der allerede er et par stykker der læser med, for jeg var lidt usikker på om det var en dum idè at lave en 2'er. Hvad synes i om, at jeg har lavet en 2'er?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...