My Lovelife 2

OBS! Dette er 2. Del af "My Lovelife" Med One Direction!! Louis får trukket Jennifer i land og tager til hospitalet. Louis finder ud af at Jennifer at den eneste ene for ham, men føler Jennifer stadig det samme for ham?

7Likes
17Kommentarer
588Visninger
AA

12. Bang

~ Jennifers synsvinkel ~

 

Jeg kunne høre tunge fodtrin på trappen. Mit hjerte begyndte at banke hurtigt. Jeg skubbede Stine ind i skabet. "Vær stille!" Hviskede jeg og stillede mig hen til vinduet med ryggen til Christian.

Døren gik op og Christian kom ind. "Hej Babe" hviskede i mit øre. Jeg fik kuldegysninger. "Har du savnet mig?" Han lagde en hånd på min ene balle. "Næh" svarede jeg kort. "Indrøm det nu, Babe. Du savner denne krop" han tog armene om mig og holdte hænderne på hver side af mit mellemgulv. Jeg håbede inderligt at han ikke kunne mærke bulen på min mave.

Han pressede sit underliv ind mod mig. Min mave vendte sig. Jeg fortrak ikke en mine og blinkede hurtigt med øjnene, for at få tårerne væk.

 

Han kyssede min hals og mit kraveben, men trak sig tilbage, da en lyd fra skabet til at få hans opmærksom flyttet væk fra mig.

Han gik over mod skabet. Jeg panikkede og hoppede op på ryggen af ham. Han tog fat i min skulder og slyngede mig ind i stolpen af sengen. Jeg ramte med maven først og en smerte gav sig til at brede sig. Først maven. Så bækken, så ryggen. Benene svigtede under mig. Jeg drejede hovedet og så Christian tager fat i Stines skulder mere så jeg ikke før jeg forsvandt ind i mørket.


 

~ Louis' synsvinkel ~

Jeg tastede hurtigt 112 imens jeg løb ud til bilen med Sophia, Liam og Harry i hælene. Jeg kastede mig næsten ind på passagersædet.

Vi nåede frem før politiet, men var kun lige nået ud af bilen da de kom rundt om hjørnet. De havde blinkene kørende, men ikke sirenerne og det var jeg taknemmelig for. Hvad ville Christian ikke gøre hvis han havde hørt politiet?

 

"Hvad ved i om situationen?" Spurgte en af politimændene hurtigt. Jeg var gået i stå. Jeg stod og rystede og kunne ikke få et ord ud.

"Christian Jensen har taget Jennifer Harrison og holder hende fanget. Han har voldelige tendenser og har før slået Jennifer. Jennifer og også gravid og er 2 måneder henne.

Christians lillesøster er også i huset og det er hende vi har haft kontakt med." Svarede Sophia hurtigt. Betjenten nikkede og forsvandt hen til de andre betjente.

De delte sig op i to grupper. Der var dem der tog hoveddøren og dem der tog bagdøren.

I det dørene blev flået op så jeg Christian springe ud af stuevinduet og løbe ned af vejen.

"Han stikker af!" Råbte jeg til betjentene. Harry var den første der satte efter ham.

Christian drejede ind gennem en have og man så dem komme løbende oppe på en bakke. Jeg tænkte mere på Jennifer, så jeg løb ind i huset og ledte efter hende.

 

~ Sophias synsvinkel ~

Jeg stod og fulgte Harry og Christian med øjnene. Flere af betjentene var også kommet ud og var på vej op til dem.

Pludselig stoppede Christian og trak en pistol. Harry stoppede op og tog armene op. Han stod et stykke tid sådan, indtil betjentene nåede derop og Christian ikke vidste hvem han skulle sigte på.

Mit hjerte panikkede og jeg kunne mærke på Liams greb omkring mig, at han heller ikke var helt tryg ved det her.

 

~ Harrys synsvinkel ~

Mit hjerte sprang et slag over da jeg så pistolen. Jeg trak automatisk hænderne op.

Nogle få sekunder efter kunne jeg høre betjentene bag mig. Christian vidste ikke hvem han skulle sigte på, så han rykkede frem og tilbage mellem os og rystede på hænderne. Jeg sprang mod ham og tvang han hånd til siden og prøvede at få ham væltet, men det var svære end som så.

Han fik tvunget armen ned og fik fyret et skud af. Det snittede siden af min mave. Jeg slap ham og tog fat til såret. Det skulle han ikke slippe afsted med. Jeg satte i løb efter ham og hoppede op på ryggen af ham. Vi væltede begge forover og jeg fik sparket pistolen væk fra hans rækkevidde. Jeg tvang armene om på ryggen. Kort efter dukkede der en betjent op bag mig og tog over. Jeg rejste mig og fulgte en sti, som gik ned til huset.

"Harry!!" Sophia kom løbende mod mig. Hun slog armene om mig. Jeg rømmede mig lidt og hun trak sig hurtigt tilbage. Hun gispede.

Liam kom gående med en af redderne, som fik guidet mig hen til ambulancen.

Han rensede såret og det sveg mere end man skulle tro.

"Det var modigt det du gjorde, men godt nok også utrolig dumt!" Sagde han og rystede let på hovedet. "Jeg ville bare ikke have at han skulle stikke af og ikke blive straffet for hvad han har gjort mod min søster." Jeg kiggede forlegent ned i skødet. "Er pigen i den anden ambulance din søster?" Spurgte han chokeret. Jeg nikkede lidt tåget. Mit hoved var blevet lidt ør.

"Skal du med i ambulancen der?" Spurgte han hurtigt. "Nej, det lader jeg hendes kæreste om, for jeg skal jo lige selv tjekkes først, så hvis vi kan køre til hospitalet nu, så jeg kan møde dem der?" Jeg kiggede usikkert på redderen. "Selvfølgelig. Hvis du holder denne pude mod såret og bare presser, så kører vi med det samme" Redderen rakte mig en lille pude lignede ting, som man normalt har over større sår. Jeg pressede på såret, som han sagde og lagde mig på briksen. Mit hoved begyndte også at gøre ondt, men jeg prøvede at holde mig vågen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...