My Lovelife 2

OBS! Dette er 2. Del af "My Lovelife" Med One Direction!! Louis får trukket Jennifer i land og tager til hospitalet. Louis finder ud af at Jennifer at den eneste ene for ham, men føler Jennifer stadig det samme for ham?

7Likes
17Kommentarer
589Visninger
AA

9. Abduct

~ Louis' synsvinkel ~

Det er næsten 2 måneder siden, at vi kom hjem fra Touren. Vi har alle sammen slappet af.
Jennifer har været meget indelukket de sidste to uger og man kan ikke rigtig komme til at snakke med hende. Jeg er meget bekymret for hende. Jeg har kunne høre hende græde og når jeg så har banket på hendes dør og kigget ind til hende, så lader hun som om hun sover.

Jeg smed mig på sofaen sammen med drengene. De sad og se en eller anden gyser. Jeg kunne ikke rigtig følge med. Jeg var bekymret for Jennifer.
"Jeg går lige en tur." Vi kiggede alle over mod døren. Der stod hun. Hun var sort rundt om øjnene og var blevet meget spinkel. Hun havde heller ikke rigtig spist noget.
Jeg skulle til at rejse mig, du hun gik ud af hoveddøren og lukkede den efter sig. Jeg satte mig ned på sofaen igen. "Hun har bare en dårlig periode, Louis. Hun skal nok blive god igen." Harry klappede min skulder og fulgte med i filmen igen.



 

~ Jennifers synsvinkel ~
Hvordan skulle jeg få fortalt ham det? Hvordan ville han håndtere det? Jeg kiggede ned af mig selv. Man kunne godt se at det nederste af min mave var vokset, men man lægger kun mærke til det, hvis man ved det, og det er kun Sophia og jeg der ved det. Hun fandt mig grædende ude på badeværelset, imens drengene var til et interview. Hun gættede sig til det, for der lå 5 graviditetsteste på gulvet, som alle viste positivt.



Ville han blive rasende? Ville han forlade mig?
Jeg kiggede ned i jorden. Det eneste lys der var i gaden var lyset fra gadelygterne.
Jeg gik i min egen verden, da der pludselig kom en sort varevogn op på siden af mig. Et på stærke arme lagde sig om livet på mig og en hånd holdte mig for munden. Jeg skreg af smerte, for armen om min mave pressede hårdt.
Jeg blev smidt ind bag i bilen og fik noget gafatape for munden. Jeg spjættede for at komme fri, men de holdte mig fast. De bandt mine arme og ben, så jeg ikke kunne gøre noget.
Da den ene prøvede at binde mine arme nikkede jeg ham en skalde, men det resulterede i at jeg fik en knytnæve i ansigtet og alt blev sort.




 

~ Louis' synsvinkel ~

De andre er gået i seng og jeg sidder og venter på at Jennifer kommer hjem igen. Det er en time siden hun tog af sted. Jeg var ved at være træt. Mit hoved blev tungere og det samme blev mine øjenlåg. Kort efter faldt de i og jeg faldt hen.

Da jeg slog øjnene op igen var der blevet lidt lyst. Solen var ved at stå op. Jeg gik stille op af trappen uden at vække nogen. Jeg listede hen til mit værelse, men stoppede foran Jennifers dør. Jeg åbnede den stille og kiggede ind. Hun var der ikke. Jeg gik hen til badeværelset. Det var også tomt.
Mine hænder begyndte at ryste.
"Louis? Hvad laver du oppe så tidligt?" Niall kløede sig i nakken og gabte. "Jennifer er stadig ikke kommet hjem." Jeg gled ned langs væggen. "Der er sket hende noget. Jeg ved det! Hun ville aldrig være blevet så lang tid væk." Jeg vippede frem og tilbage. "Jeg vækker de andre og så ringer vi til Poul. Vi skal nok finde hende." Niall løb hen af gangen og bankede på alle døren og skubbede dørene op. De kom alle sammen ud på gangen efter lidt tid.
"Hvad sker der?" Spurgte de alle sammen og kiggede på mig.
"Jennifer er ikke kommet hjem, så vi skal ud og lede efter hende. Harry, ring til Poul og få dem til at lede efter hende omkring hendes lejlighed." Niall tog sin jakke på og Harry ringede til Poul.

Jeg sad i bilen sammen med Liam og Sophia. Sophia sagde ikke så meget, men Liam prøvede at berolige mig. Jeg kiggede panisk ud gennem vinduerne fra bagsædet. Vi kørte rundt om parken, for hun plejer at være i parken, når hun vil være alene. Jeg prøvede at ringe til hende, men hendes mobil blev ikke taget. For hver gang hun ikke tog den, blev jeg mere panisk. Liams snak blev bare til en mumlen i mit hoved. Det ville alligevel ikke hjælpe. Jeg kunne mærke at hun var skadet. Der var sket hende noget. Jeg vidste bare ikke hvad eller hvor hun var. Det var første gang, at jeg har følt mig så hjælpeløs.




 

~ Sophias synsvinkel ~

Mine hænder rystede. Jeg kunne ikke tænke på andet end hvor hun var og barnet. Louis ved ikke noget om barnet og Jennifer havde overvejet at have fortalt det i dag. Hun gik turen i går, for at finde ud af hvordan hun skulle sige det.
"Sophia, er du okay?" Jeg kiggede op på Liam. "Du er helt bleg og du ryster utrolig meget." Han kiggede bekymret på mig. "Øh.. Ja, jeg har det fint." Løj jeg. Liam så ikke overbevist ud, men lod emnet falde.

Jeg skrev til Harry.

#Har i set hende? – Sophia#

#Nej, hvordan har Louis det?#

#Ikke godt. Jeg tror, at hun er blevet kidnappet.#

#Det gør vi også, men ikke nævn det for Louis.#

#Gør jeg heller ikke.#

#Har du nogle idèr om hvem det kunne være der har taget hende?#

#Nej. Har du?#

#Måske. Mød os der hjemme, så kan vi lige snakke sammen.#

 

Jeg lagde mobilen ned i skødet. ”Vi tager hjem og ringer til politiet.” Sagde jeg til Liam. Han nikkede og vendte om. Jeg havde følelsen af, at hun var i nærheden, men jeg vidste bare ikke, hvor hun var, men en ting var jeg sikker på. Hun var ikke alene.

 

Hvad tænker i? Hvem tror i det kunne være? Det er ikke en person i har hørt om før, men personen ved hvem Jennifer er, men hvor fra?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...