The one and only

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 apr. 2014
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Igang
Emily på 16 års forældre er kun lige blevet skilt, da hun og hendes mor ender i en bilulykke. Overlever hendes mor? Hvad sker der når hun flytter til england og finder ud af hvem hendes papbror skal være? Læs med og find ud af det!:)

4Likes
0Kommentarer
334Visninger
AA

3. Just another day

Da jeg vågnede lå jeg på rykken, og kiggede op i et hvidt loft. Hvor var jeg? Jeg vendte mit hoved og så min far sidde og sover i en stol ved siden af. Jeg havde en voldsom smerte i mit hoved. Hvad var der sket? Hvor er jeg? Hvor er mor? 

"Far..?", sagde jeg, men han gryntede kun som svar," far?!" 

Han gryntede endnu engang, men vågnede lige bagefter. "Åh, su er vågen", sagde han.

Jeg overvejede at give han et flabet svar som:" nåh virkelig", eller," det siger du ikke", men tænkte at jeg heldere må lade være. Jeg spurgte ham om hvad der var sket, og han svarede at mor og jeg havde været ude for et biluheld, og at mit ben var brækket.

"Søde skat, mor... Hun klarede den ikke...", sluttede han af.

HVAD!? Kunne det passe? Jeg havde lyst til at slå nogen! Mor... Væk...? Det er helt forkert. Det er ikke sådan det skal være. Nu skal jeg flytte til England med far, over og bo med en eller anden Anne. Hun har sikkert overbid, langt fedtet hår hår og dårlig ånde. 

"Mily min skat. Det kommer lidt pludseligt, men vi flyver til England på torsdag. Lægen siger at han lige skal tage et sidste chek på dit ben, og så må vi tage hjem".

Lige da far havde sluttet sin sætning kom lægen ind. Han spurgte om hvordan jeg havde det, og så kiggede han lidt på mit ben. Der gik ikke lang tid før vi sad ude i bilen på vej hjem. 

Da vi kom hjem så jeg på datoen. Det var tirsdag. Okay, så jeg havde altså to hele dag til at pakke mine ting ned. Det var stadig ikke gået helt op for mig at

mor ikke var der mere. Jeg kunne ikke engang være med til hendes begravelse. 

 

 

Da jeg havde fået pakket de fleste ting, råbte far på mig i de fra stuen:

"Mily! Vi spiser nu! Det er din livret, sushi".

Sushi! Manner manner, jeg elsker det! Jeg lagde min lampe ned i en kasse, og skyndte mig i ud i stuen, hvor far havde dækket bord. I tv'et var der fodbold. Manchester Unitid mod Liverpool. 

"Jeg anede ikke at Man U skulle spille i dag. Kom så!", sagde jeg. 

Far smilede til mig, og heldte noget soya op til mig. Måske bliver det ikke så slemt. At bo i England vil måske give mig en nu start. Jeg vil måske ikke komme til at savne mor ligeså meget som hvis jeg boede i Danmark. Her har jeg jo en masse minder. Jeg ved jeg jeg vil savne hende, og jeg vil i det hele taget savne at bo i Danmark, men det bliver nok ikke så slemt. 

 

____________

Mine kapitler er måske ikke så lange men sådan er det bare;) -Eva

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...