Tanken- Novelle

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 apr. 2014
  • Opdateret: 19 apr. 2014
  • Status: Igang
Okay, denne novelle skal afleveres til min kusine Ibens lærer og jeg vil meget gerne have jeres mening omkring den. Den handler om en pige der en aften for af vide hvad tanken er, fra den aften har hun simuleret tanken som sin ven. Men det volder hende med tiden problemer, for tanken dømmer hende.

0Likes
0Kommentarer
422Visninger
AA

1. Tanken- Novelle

Tanken:
Det havde været en mørk aften, mor havde lige fortalt hende en masse ting om hjernen, og hvad der foregår der oppe. Mor havde puttet hende, og da mor var gået, kom 'Den'. 'Den' fortalte hende at 'Den' ville blive ved hende for evigt. Først havde 'Den' lignet en hjerne, men efter de dage der var gået ændrede 'Den'  form. Faktisk havde 'Den' ændret form hele tiden, det var som om at hun bestemte hvad 'Den' skulle ligne.

Tag den. Siger 'Den' der havde ændret form, og nu ligner 'Den' en 100 krone seddel. 'Den' ligner den 100 krone seddel som lå på bordet foran hende. Tag den nu, bliver 'Den' ved. Hun tager de 100 kroner og går. Hun går ned af trappen mens hun føler på papiret, Så kigger hun på sine sjæleven. Hun smiler lidt til 'Den' ,'Den' smiler til hende. De går hen til skolen. 
Da de står ved skolen, ryster den meget. Der er han! Der er han. Okay rolig nu. Vær cool! 'Den' går helt amok omkring Simon. Hun havde været forelsket i Simon i lang tid, og 'Den' hjalp hende med hvad hun skulle gøre når hun så ham. Nej, 'Den' hjalp hende i alle situationer, 'Den' følger hende over alt. 'Den' ændre form igen. Nu er 'Den' en kopi af Simon. " Hey se! Det er særlingen!" Råber Benjamin. 'Den' kigger surt på ham. Hun bliver sur indeni. Men hun har vænnet sig til det. De andre kalder hende en særling fordi hun snakker med 'Den'. De andre kan ikke se 'Den', 'Den' er jo kun for hende. Hun har haft den i mange år. Nu er hun 14, og 'Den' havde været der ligeså længe hun kunne huske. 'Den' ændre form til Benjamin der ligger død på jorden. Hun kigger ikke på Benjamin, kun på Simon. Simon siger ikke noget, han griner bare.
Inde i klassen sætter hun sig på sin plads, sammen med 'Den'.'Den' ændre form til læreren der ligger død. 'Den' håber nok på at læreren var død så de ikke skal have time. Det gjorde hun også. Hun håber altid det samme som 'Den'.De var næsten den samme person. Det er derfor de er sammen. Det 'Den' tror på tror hun også på. Læreren går ind af døren. 'Den' bliver skuffet. Og det gør hun også. Ingen sidder ved siden af hende. Kun 'Den'. 'Den' havde overtale hende til at sige til læreren at hun ville sidde alene. Hun gør altid som den siger, det er klogest.

Efter de to første timer er der frikvarter. De går ud i skolegården, hende og 'Den'. De sætter sig på en bænk ved siden af de andre piger. Tag din telefon op af lommen, så ser du sejere ud siger 'Den'.Det gør hun. Pigerne kigger på hende, nu syntes de i det mindste ikke at hun er en taber. " Se, hvor er Natasja lonely!" Alle pigerne ser på hende. Hun kigger ikke på dem. Hun rejser sig op og går ud fra skolegården. 'Den' følger med. Hun tilgiver 'Den'. 'Den' laver nogle gange fejl. Men hun bliver nød til at tilgive 'Den' fordi de jo skal være sammen resten af livet. Pigerne følger efter hende. De kalder hende grimme ting. 'Den' er ved at eksplodere. 'Den' skifter form til alle pigerne, der ligger døde på jorden. De bliver ved. Hun vender sig om. Gør noget, Slå fra dig, de bestemmer ikke siger 'Den'. Hun går frem imod dem og stikker så den nærmeste pige en lussing. Pigen begynder at græde, der er et rødt mærke af Natasjas hånd på pigens ansigt. 'Den' klapper og griner da pigen begynder at græde. De andre piger splitter sig op. Den ene halvdel trøster pigen og den anden kalder hende psykopat. Det gør hende endnu galere. Hun kaster sig over en anden pige. Pigen skriger højt. " Natasja, flyt dig fra Olivia! Nu!" En lærer trækker hende væk. Natasja kigger på 'Den'. 'Den' smiler tilfreds, men 'Den' ser også lidt bange ud for hvad der skal ske nu. Natasja kigger på Olivia. Hun kan se en masse kradsemærker i hendes ansigt. Så kigger hun ned i hendes negle. Hun kan se en smule blod på spidserne på hendes højre hånd.

Natasja fik ikke lov til at have matematik med klassen. Hun og 'Den' sad nede på rektors kontor og fik en læring om at vold ikke var løsningen. Det troede 'Den' ikke på. Det fik da den til at holde deres fede kæfte! sagde 'Den' Natasja griner lidt. Rektor ved ikke hvad hun griner af. Han for det heller ikke afvide. Han ringer til mor. Mor kan ikke komme og hente hende. Rektor Har ikke tid til at have hende på kontoret. Ingen har tid til hende. Hun når at være med til hjemkunstskab. Da hun kommer derop er der allerede lavet grupper. Hun bliver sat i en gruppe, de vil ikke lade hende lave noget. 'Den' skifter form til alle i hendes gruppe der er døde. Det for Natasja til at smile. Hun kigger på Simon. Gå hen til ham, siger den. Det gør hun. "Hej, Simon." Siger Natasja. Simon kigger ikke engang på hende. Han er bare ligeglad. Han svarer ikke. Han ælter bare sin småkagedej. Måske hørte han ikke hende. " Hej." Siger hun igen. Han vil ikke svare hende, han ignorere hende. 'Den' bliver sur, det gør Natasja også. Giv ham en chance til, kom så Natasja. Du kan godt. Siger 'Den' opmuntrende. "Hallo? Simon? Hej!" Han kigger kort på hende, men så vender han blikket mod dejen igen. Han havde hørt hende. Han ville bare ikke snakke med hende. 'Den' skifter form til hende selv med et helt rødt hoved. Natasja går over til sit eget bord. Hun kigger på de andre lave mad. 'Den' snakker bare om hvor ubehøvlet Simon er. Hun lytter. De er begge to kede af det. Hun åbner en skuffe. Hun ser ned i den, der ligger mange ting. 'Den' peger på den skarpeste kniv. Hun tager den op, og går hen imod Simon. Han får en chance til, siger 'Den'. Natasja gemmer kniven under bordet. " Hej," hun kigger på Simon. Han svarer stadig ikke. Gør det. Han fortjener det, siger 'Den'. Hun tager ordenligt fast i kniven. Det føltes dejligt da den glider ind i hans ben. Han skriger. Han falder til gulvet. Læreren skubber hende til side. Hun ligger nede på gulvet. Hun lukker øjnene. Hun lukker af for omverden. Hun smiler tilfreds. Godt, sagde 'Den'. Hun kunne mærke den smile. Men pludselig kom der en ubehagelig følelse. Hun havde aldrig haft den før. Det stikker og gør ondt i hendes mave. Følelsen er ubehagelig. Hun åbner øjnene og kan mærke dråberne glide ned af hendes kinder. Hun lukker sine øjne igen. Hun er ikke vågen mere.

Hvor er vi? Vi er der hjemme, hmm.. Hvor mon mor er? Siger 'Den' Natasja åbner øjnene igen. Hun er på sit værelse. Hun kigger på døren. Den åbner sig og hendes mor kommer ind. Hun har mørke rande under øjnene. Hun ser rædsom ud. " Hvad har du dog rodet os ud i, Natasja? Hvis du har hjertesorger, så kom til mig. Ikke noget med at udføre vold eller bruge våben, vel? Nu har du ødelagt vores ry, jeg havde...." Hun hørte ikke resten. 'Den' lavede et ansigt til hende der fortalte at hun ikke skulle høre på hendes mor. Natasja blev hjemme den næste dag. Politiet besøgte hende, men hun ville ikke snakke med dem. Hun ville kun snakke med 'Den' Hun ville blive i sengen og snakkede med 'Den' hele dagen. 'Den' blev ved med at rose hende, det var hendes bedste ven. Det var den bedste del af hende. Politiet kommer og går, men hun svare dem ikke. De fik også en psykolog til at komme, men intet kom ud af hendes mund. Hun havde som hun ville have det, på sit værelse. En tjener, mor, der lavede suppe til hende hver dag hvis hun lovede ikke at vise sig udenfor huset, hun havde 'Den' der fortalte hvor god hun var 24 i 7. Det var ligesom hun ville have det. 

Hun blev i sengen endnu en dag. Men da fik hun pludselig den dårlige fornemmelse i maven igen. Hun begyndte at skrige og græde. Den handlede om Simon. Hun var ked af det. Hun ved ikke hvad følelsen hedder, men den er forfærdelig og den skal væk. Hvis du bliver ved med at skrige og tude, kan du ligeså godt bare dø. Du er ikke noget vær. Siger 'den'. De følgende dage fik hun flere og flere af de kommentarer. Du er ikke god nok, bare dø- du fortjener ikke at leve- Dø, alles hjerter ville lette. 'Den' var blevet ond. Natasja havde også hørt mor tale i telefon med hendes mormor. Mor havde sagt at hun ikke vidste hvad hun skulle stille op med sådan et problem som mig. Skulle hun leve med mor og 'Den' hele sit liv? Det kunne hun ikke! De var for lede. Hun ville sættes fri.
Hendes sidste tanke gik til tanken selv. 'Den'.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...