Unexpected - One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2014
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Igang
Abygail - også kaldet Abby - er navnet på en 18-årige pige som bor ved sin meget kendte far i Los Angeles. Hun er ikke typen som gør alt hvad hendes far siger - overhovedet. Faktisk, så er hun det stik modsatte. Hun tager til fester og drikker sig pløre fuld, hun kommer op og slås, klare sig dårligt i skolen og man kan i hvert fald ikke sige at hun er jomfru. For at sige det lige ud, så gør hun alt det, ens forældre frygter at man vil gøre. En dag får hendes far nok. Han vælger at hun skal sendes over til den person, som hun absolut vil gøre alt for ikke at komme over til. HENDE, som Abygail kalder hende. Men hvad sker der når hun møder de fem drenge, som på nul komma fem er blevet verdenskendte - igen? Og specielt ham som tror hun har ødelagt hans liv. Ændre det det hele, eller vil hun stadig bare gerne tilbage til sit fest liv i L.A? En ting er i hvert fald sikkert. Abygails liv bliver aldrig det samme som før.

24Likes
20Kommentarer
3626Visninger
AA

9. "Zach, gør nu bare som de siger!"

Vi ankommer til Zach's lejlighed, og vi tager hurtigt elevatoren op. Det er super dejligt at han har en elevator i hans bygning, for jeg orker på ingen måde at tage trapperne. Han låser hurtigt døren til hans lejlighed op, og vi går indenfor.

"Jeg skal lige på toilettet", siger jeg og kigger spørgende på ham. 

"Ja, det ligger for enden af gangen til højre", siger han med et skævt smil. Jeg går hurtigt ned af gangen og ind på toilettet, for så at låser efter mig. Jeg skal egentlig ikke på toilet, men Zach er fucking lækker, og jeg kunne ham virkelig godt. Desuden, så var den sidste jeg havde sex med Louis, og det er virkelig noget jeg gerne vil glemme, så hvorfor ikke gøre det med en lækker bartender, som er ejer af en mega fed lejlighed jeg kan sove i. 

Jeg tager hurtigt mine bukser og min trøje af, så jeg kun står i undertøj. Jeg har aldrig været så lykkelig over at jeg har taget sexet undertøj på. Det er rødt med blonder. Jeg sætter hurtigt mit hår i spejlet og retter min make-up, før jeg går ud til Zach igen. Han står og er ved at hælde champagne op. Da han vender sig om, taber han det ene glas han har i hånden. Jeg smiler skævt. 

"Wow" kommer det fra ham. Jeg går langsomt tættere på ham. Jeg stiller mig helt tæt ind til ham, så vores kroppe rører hinanden. Jeg bevæger min mund op til hans øre. 

"Jeg hører du er en af den som har noget godt", hvisker jeg og fortsætter; "Jeg kunne godt bruge noget lige nu". Han synker en klump og går langsomt baglæns. Han fumler rundt med hånden og skramler med en masse køkkenapperater. Han finder en lille pose frem med noget hvidt pulver i. Jeg smiler skævt og går en for at tage posen ud af hånden på ham. Jeg går langsomt hen til hans sofa og sofabord, og han er hurtigt til at følge efter. 

Jeg kaster posen hen til ham, og gør tegn til at han skal gøre det klar. lægger det op, og finder to pengesedler som vi kan rulle til små rør.

"Har du prøvet det før?" spørger han. 

"Nej ikke lige det er", svarer jeg. Han fjerner noget af det hvide pulver fra den ene bane, og lægger over i den anden. Så er den lille nok til mig. 

"Her", han rækker mig den ene rullede pengesedel. 

"Det er meget nemt, du skal bare holde pengesedlen op til næsen, også trække vejret ind igennem næsen, så det på den måde kommer op, det er lidt svært at forklare", siger og og prøver ikke at glo for meget på mig. Jeg smiler lidt af ham. 

"Du starter", siger jeg. Han holder pengesedlen op til næsen og bøjer til ned. Så sniffer han det. BANG! Døren bliver sparket op af nogle mænd i uniform. Jeg skriger højt grundet det chok jeg får. 

"Tag hænderne over hovedet og læg jer på gulvet!" råber en af mændene. De står med et pistol hver og sigter på os, så jeg gør hurtigt som de siger. Jeg lægger mig skræmt ned på jorden. Jeg ryster mere end jeg nogensinde har gjort. Zach har ikke lagt sig ned endnu, så mændene råber igen. Han lægger sig stadig ikke ned. 

"I skal ikke bestemme over mig i skide panserer!" råber han imens han rækker fuck. 

"Læg dig ned, nu!" råber de igen. Han lytter stadig ikke. 

"Læg dig nu ned forhelvede Zach" skriger jeg til ham.

"Luk røven din lille luder", råber han tilbage. Han går over til en kommode og åbner skuffen. Han tager noget op af den, men jeg kan ikke se hvad det er.

"Læg pistolen ned!" råber en af mændene. Oh fuck, han har en pistol! Jeg lukker øjnene og prøver at lukke det hele ude. 

"Zach, gør nu bare som de siger!" råber jeg imens jeg græder. Han går med hurtige skridt hen mod mig, og jeg krummer mig hurtigt sammen. 

"Sagde jeg ikke du skulle holde din fucking kæft?" råber han og sparker mig. Bang. Jeg skriger. Jeg hører et råb fra Zach, som nu ligger på jorden og jamre sig. De to mænd er hurtigt ovre ved ham, og får ham lagt i håndjern. En af mændene tager ham med ud af lejligheden - gætter jeg på. Jeg ligger med hovedet nede mod jorden imens jeg har lukket øjne. Jeg turde ikke at kigge. Manden som stadig er her kommer over til mig. Han tager fat i mine hænder og giver mig håndjern på. 

"Hvor skal jeg hen?" spørger jeg bange. Det kan godt være jeg er blevet anholdt før, men jeg har virkelig ikke været så bange som jeg er nu. 

"Vi regnede kun med at Zachery var her, så jeg bliver nødt til at bede om deres navn", svarer han. 

"Abygail D'Caprio" stammer jeg. 

"Abygail D'Caprio, du er anholdt for besidelse af narko. Du har retten til at tie stille, alt hvad du siger kan og vil blive brugt imod dig i en retsag", siger han imens han hiver mig op og stå. Han skubber lettere til mig, og jeg begynder langsomt at gå. 

"Hurtigere", siger han og skubber lidt hårdere til mig. Jeg gør som han siger, da jeg bestemt ikke har planer om at komme i fængsel. 

Vi kommer udenfor, og manden - som jeg gætter på er politimand - viser mig hen til en politi bil, og maser mig ind i den. Politimænd er virkelig ikke søde i det her lorte land.

Han sætter sig selv ind på forsædet og begynder at køre. 

"Hvor langt er der?" spørger jeg. 

"Ikke særlig langt, du er så heldig at Zacherys lejlighed ligger tæt på politistationen", svarer han. Der går ikke mere end fem minutter, så standser bilen.  Politimanden hopper ud, og kommer om til mig for at åbne døren. Lidt kongelig har man vel lov at være. På vej i fængsel. 

Han tager fat i mine håndled og gør tegn til, at jeg skal gå. I det mindste skubber han ikke mere. Jeg begynder at gå, og vi når hurtigt ind på politistationen.

Politimanden fører mig ind i en salgs celle, hvor der også sidder en masse andre kvinder. De ser alle ødelagte ud. Det ligner lidt at de har fået vand i hovedet, for deres make-up sidder helt forket. Et par stykker har numse kort nederdel på og en top der kun lige dækker deres bryster. Jeg ved godt jeg at selv kan være lidt slutty, men det der er alligevel for meget. De er sikkert prostitueret. En anden af kvinderne ligner sygt meget en mand. Hun har kort sort hår, tatoveringer på armen og så er hun tyk.

Jeg sætter mig ned på en lille bænk, som hænger fast på væggen. Den ser helt vildt klam og beskidt ud, men det er den eneste ledige plads, og jeg vil bestemt ikke sidde på jorden. Jeg kigger rundt. Hvad fuck laver jeg egentlig her. Jeg vil ikke være her. Jeg skal feste. Hvordan kan jeg ende her? Det er alt sammen Zach's skyld! Ih hvor jeg håber de skød ham et sted, hvor han ville miste en vigtig del af kroppen eller bliver lam.

En politimand kommer forbi. Jeg er hurtigt til at rejse pig op og skynde mig hen til tremmerne. 

"Du der! hvorfor er jeg her? Jeg forlanger at vide hvor langt tid jeg skal være her, og hvordan jeg kan komme ud!" siger jeg til ham. 

"Nå så det gør du, det er så bare ærgerligt at jeg er ligeglad", svarer han.

"Ved du overhovedet hvem jeg er?" spørger jeg og ser fornærmet på ham. 

"Du er hende som står i en celle kun med undertøj på", svarer han og giver mig elevator blikket, hvilket gør at jeg får kuldegysninger. 

"Jeg er Abygail D'Caprio, Leonardo D'Caprios datter, så jeg forlanger at få svar på mine spørgsmål!" siger jeg hårdt. Han er lidt overrasket ud. Hah! Det havde han nok ikke lige regnet med. 

"Øjeblik", siger han og sukker. Han vender sig om og går hen til et slags receptions bord og tager en mappe frem. Han åbner den, og jeg kan lige skimte mit navn på forsiden. 

"Du er her på grund af narkobesidelse, hvis der ikke bliver betalt kaution, skal du være her i en uges tid, og så skal du overflyttes til et kvinde fængsel, hvor du kan risikere at få 1-3 års fængselstid", svarer han.

"1-3 år!" råber jeg hvorefter jeg forsætter; "Jamen jeg tog jo ikke engang noget!"

"I det tilfælde, kan du være heldig at slippe med måske kun et halvt år, eller måske endda hvis du er virkelig heldig - samfundstjeneste", siger han, hvorefter han lægger mappen tilbage. 

"Jamen er det ikke noget med at jeg må ringe til en?" spørger jeg lige inden han går. 

"Jo, der er en mønt telefon derovere, hvis du selv har mønter, så kan du ringe så meget du vil, hvis du ikke har, har du ret til at få én af os", siger han og peger over på en mønttelefon son er inde i cellen. 

"Ser det ud som om jeg har nogen?" Svarer jeg irriteret. Han finder hurtigt en mønt til mig, og jeg putter den i. Jeg taster det eneste nummer jeg lige har på mig ind, og jeg kan høre den ringe. 

"Liam's mobil der er Louis", kommer det fra telefonen. Shit, hvad gør jeg? Hvis Louis finder ud af det er mig, så siger han så meget 'hvad sagde jeg', og så skal jeg høre på det resten af mit liv, hvis jeg ellers er så heldig at han vil hjælpe mig. 

"Hallo, er der nogen?" kommer det fra telefonen igen.

"Ja undksyld, jeg leder efter en Liam", siger jeg med en tøse stemme.

"Aby?" lyder det fra Louis.

"Nej nej, jeg hedder - øhm - Louise, jeg er en af Liams venner, men hende Aby lyder da meget sød", siger jeg med tøsestemmen igen. 

"Abygail lad være, jeg kan godt høre det er dig, hvad vil du"

"Jeg skal bare snakke med Liam okay?"

"Hvorfor? Og hvorfor sagde mobilen at jeg fik et opkald fra fængsl- nåååår"

"Forhelvede Louis giv nu bare Liam telefonen!" råber jeg

"Hey drenge!! Abygail er i fængsel" kan jeg høre ham råbe.

"Louis!! Hold nu din kæft og giv mig Liam!" Jeg kan høre en masse larm i baggrunden. 

"Hallo?" siger jeg. Jeg får ikke svar, jeg kan bare høre en masse stemmer som skændes. Der går noget tid før nogen svarer.

"Hvad sker der Abygail?" lyder det fra telefonen, og hvis jeg ikke tager fejl, så er det Liam.

"Åh Liam du må hjælpe mig! Jeg kan ikke nogle numre i hovedet, og så så jeg dit nummer på min hånd, jeg er i et eller andet lorte fængsel, du har åbenbart sigtet mig for narkotika besidelse, jeg har brug for at du kommer og betaler kaution, jeg skal nok betale dem tilbage" siger jeg i en lang køre.

"Jeg ved ikke helt"

"Liam jeg ville ikke ringe hvis det ikke var vigtigt, please, jeg kan ikke lide at være her, jeg deler celle med andre kvinder, og nogle er prostitueret!" jeg hvisker det sidste, da de andre i cellen, ikke behøver at vide at jeg snakker om dem.

"Fint, jeg kommer nu", siger han og lægger på. Jeg hænger røret på plads og sætter mig over på bænken igen. Trætheden kommer, og jeg lukker mine øjne. Jeg kan vel godt lige nå fem minutter inden han kommer. Jeg ligger mig ned på den lille bænk med lukkede øjne. Nu er han her nok snart. 

"D'Caprio, din kaution er blevet betalt!" det er en politimand som råber imens han banger på cellevæggen. Jeg vågner med et kæmpe chok. Jeg sætter mig hurtigt op, og ved et uheld slår jeg hovedet ind i væggen. Jeg udstøder et lille 'av' og tager mig til hovedet.

"Det er nu", siger politimanden igen. Jeg rejser mig op og går hurtigt over til celledøren. Politimanden åbner den og lukker mig ud.

"Der var du heldig, var?" Siger han og smiler klamt til mig. Jeg kigger koldt på ham og går ellers. Da jeg kommer forbi receptions bordet - eller hvad det nu hedder - ser jeg fem drenge stå og glo på mig. To af dem står og smågriner, en af dem står og smiler og prøver at lade som om at han ikke synes situationen er lidt morsom, og to af dem står med bekymrede miner. Jeg himler med øjnene og går over til Liam. 

"Tak Liam, jeg skal nok betale dig tilbage", siger jeg og smiler.

"Det er ikke mig du skal takke", svarer han.

"Hvad mener du?" Spørger jeg forvirret.

"Havde det ikke været for Louis, så havde jeg nok ikke kommet", siger han.

"Som om, Louis håbede at jeg rådnede op her inde", siger jeg med armene overkors og kigger dumt på ham.

"Bare så du ved det, så var det faktisk mig der betalte, learn your facts" kommer det fra Louis helt fornærmet. 

"Så tak da", svarer jeg og går ud af politistationen. De andre drenge følger hurtigt med.

"Hvad skal du nu?" spørger Niall.

"Det ved jeg ikke, hotel eller sådan noget tror jeg" svarer jeg og trækker på skuldrene.

"Og hvordan vil du så have råd til det?" spurgte Zayn som og jeg var totalt idiot.

"Ja med mine penge skal du nok se", svarer jeg tilbage.

"Det tror jeg bliver lidt svært", kommer det fra Louis.

"Nå, og hvorfor tror du så det?" spørger jeg.

"Fordi vi spurte politiet om du havde nogle egendele med dig, og de sagde nej, det eneste du har lige nu, er det sæt undertøj du har på", siger Zayn og griner lidt. Jeg kigger ned af mig selv. Hvordan kunne jeg have glemt det? Fuck hvor kan denne her dag da bare heller ikke blive værre. Imens jeg står og skændes med Louis og Zayn, går Liam og Niall hen til bilen. 

"Men du kan jo sove hos os, vi kunne godt bruge lidt hushjælp", kommer det fra grinende fra Louis.

"Som om jeg vil være jeres hushjælp", siger jeg og fnyser. 

"Så må du jo sove på gaden i undertøj", svarer Harry og trækker på skuldrene. Denne her dag kunne så godt blive værre. Drengene begynder at gå over mod bilen imens de griner. 

"Vent!" råber jeg. Jeg løber hurtigt over til dem. 

"Jeg har brug for et sted at sove, og noget tøj for jeg fryser som en sindsyg, her er sygt koldt i England", svarer jeg og kigger ned. Det er virkelig ikke mig det her. Det er sådan et stort nederlag for mig.

Drengene smiler tilfreds, og gør tegn til at jeg må gå ind i bilen. Jeg hopper hurtigt ind, og allerede nu er jeg ved at få varmen. Liam har varmet bilen op, så det at komme ind i bilen er noget af det dejligste jeg har prøvet i lang tid. Drengene hopper hurtigt ind og får lukket døren, hvilket gør det endnu dejligere at være i bilen. Jeg lægger hovedet op af vinduet og lukker øjnene. Det er nok den værste dag jeg nogensinde har haft. Jeg ligger lidt med lukkede øjne indtil jeg falder i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...