Unexpected - One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2014
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Igang
Abygail - også kaldet Abby - er navnet på en 18-årige pige som bor ved sin meget kendte far i Los Angeles. Hun er ikke typen som gør alt hvad hendes far siger - overhovedet. Faktisk, så er hun det stik modsatte. Hun tager til fester og drikker sig pløre fuld, hun kommer op og slås, klare sig dårligt i skolen og man kan i hvert fald ikke sige at hun er jomfru. For at sige det lige ud, så gør hun alt det, ens forældre frygter at man vil gøre. En dag får hendes far nok. Han vælger at hun skal sendes over til den person, som hun absolut vil gøre alt for ikke at komme over til. HENDE, som Abygail kalder hende. Men hvad sker der når hun møder de fem drenge, som på nul komma fem er blevet verdenskendte - igen? Og specielt ham som tror hun har ødelagt hans liv. Ændre det det hele, eller vil hun stadig bare gerne tilbage til sit fest liv i L.A? En ting er i hvert fald sikkert. Abygails liv bliver aldrig det samme som før.

24Likes
20Kommentarer
3621Visninger
AA

1. Prolog

 Bassen pumpede rundt i min krop og alkoholen lå tungt i mit blod. Vi havde endnu engang bundet vores glas efter et højt ''NUUU!'' i kor. Bund. Og så brød vi ud i latter. Austin fandt en pose frem med tre brune stænger i, bedre kendt som joints. Jeg fik et rus i kroppen, da jeg tog et sug. Hele verdenen svimlede for mine øjne. Det var den fedeste følelse i verden! Jeg fik det altid tusinde gange bedre når jeg havde røget lidt hash. Det var som om alle ens problemer forsvandt for et lille stykke tid. Efter at have taget et par sug, sendte jointen videre til den næste.

Jeg var nu på vej ud på toilettet, alting svimlede, det havde nok noget at gøre med alle de shots og drinks der var blandet sammen med mit blod. Grundet svimmelheden og alkoholen stødte jeg ind i mange og uden tvivl at de synes jeg var virkelig træls. Dem alle sammen. Clarissa mest af alle. Uheldigt at jeg skulle støde ind i hende, den smukke Clarissa Montgomery, min største fjende i hele det uendelige univers. Lige siden børnehaven havde mit had til hende kun vokset sig større, hun var altid bedre end mig, alle kunne lide hende, søde smukke populære Clarissa med et utal af lækre drenge fra fodboldholdet på sin liste over ekskærester. Hende med det perfekte hår, den perfekte tøjstil, og perfekte karakterer. Hende den perfekte.

"Hvad fuck har du gang i din syge ko?" råbte hun op i fjæset på mig. Hun så virkelig sjov ud, og da jeg både havde røget og havde alkohol i blodet, kunne jeg ikke lade vær med at bryde ud i grin. Hun så mopset på mig.

"Hvorfor fuck griner du? Hvis du spilder på min kjole, skylder du mig en ny en! Den har været pisse dyr!" råbte hun. Endnu engang begyndte jeg at grine. Men helt ærligt, ville du ikke også grine hvis din værste fjende, stod og var næsten helt rød i hovedet, hendes øjne var ved springe ud af hendes hoved, og der kom røg ud af hendes ører? Det var i hvert fald sådan jeg kunne se det, da jeg både havde alkohol i blodet, og også havde røget lidt.

"Prøv at hør her, bare fordi du bliver nødt til at ryge joints for at glemme om din mor, som ikke ville se på dit grimme ansigt mere og derfor begik selvmord, behøver du ikke ødelægge aftenen for alle os andre, ve-" mere nåede hun ikke at sige før jeg hoppede på hende. Jeg rev i hendes hår, spyttede hende i ansigtet og satte mine negle i hende så hård som jeg nu kunne.

"Arrrrrg, få den sindssyge galning væk fra mig!" Råbte Clarissa, imens hun prøvede at få mig af hendes ryg. Men jeg blev siddende. Jeg blev ved og ved og ved med at gøre skade på hende.

Pludselig kunne jeg mærke seks hænder på mig, som fik mig hevet af Clarissa.

"Hvad fuck har I gang i? Clarissa skal dø! Og det skal være nu!" råbte jeg, imens jeg prøvede at løbe over til hende igen. Desværre syntes mine venner ikke at det var en god idé, og holdte mig derfor tilbage.

"Hvad har du gang i Abby? Du ved hvad din far gør, hvis du kommer på forsiden igen", sagde Austin roligt til mig.

"Yeah right, som om at han gør det, det er bare trusler, de betyder ikke noget.. Og desuden så har Clarissa så meget fortjent det denne her gang!" råbte jeg op i hovedet på Austin.

"Hey Abygail?" hørte jeg den mest irriterende stemme sige. Langsomt vendte jeg på om, men lige da jeg kiggede ind i kællingens øjne, lød der et stort højt klask. Min kind begyndte at svig som en sindssyg. Langsomt tog jeg mig til kinden. Den var helt varm.

"Så kan du lære det. Ved du hvad? Jeg har faktisk ondt af din far. Tænk at skulle leve med sådan en som dig. Jeg forstår godt hvorfor din mor begik selvmord. Det havde jeg fandeme også gjort, hvad jeg var hende!" sagde hun og vendte sig om. Jeg fik hurtigt fat i en tom flaske sprut og gik efter hende.

"Hey Clarissa?" sagde jeg, og med det samme hun vendte sig om, smadrede jeg flasken lige i hovedet på hende. Der lød et skrig, og efter ikke særlig lang tid kunne man høre sirenerne. Verden snurrede rundt for mig, og jeg anede ikke hvor jeg var, eller hvad der lige var sket. Pludselig var min far her også.

Han arme lå stramt krydset over hans bryst, og den rynke han altid fik mellem øjnene når han blev sur lige var tydelig at se. Han øjne borede sig ind i mine, og i det sekund råbte han det værste jeg overhovedet kunne forestille mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...