Unexpected - One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2014
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Igang
Abygail - også kaldet Abby - er navnet på en 18-årige pige som bor ved sin meget kendte far i Los Angeles. Hun er ikke typen som gør alt hvad hendes far siger - overhovedet. Faktisk, så er hun det stik modsatte. Hun tager til fester og drikker sig pløre fuld, hun kommer op og slås, klare sig dårligt i skolen og man kan i hvert fald ikke sige at hun er jomfru. For at sige det lige ud, så gør hun alt det, ens forældre frygter at man vil gøre. En dag får hendes far nok. Han vælger at hun skal sendes over til den person, som hun absolut vil gøre alt for ikke at komme over til. HENDE, som Abygail kalder hende. Men hvad sker der når hun møder de fem drenge, som på nul komma fem er blevet verdenskendte - igen? Og specielt ham som tror hun har ødelagt hans liv. Ændre det det hele, eller vil hun stadig bare gerne tilbage til sit fest liv i L.A? En ting er i hvert fald sikkert. Abygails liv bliver aldrig det samme som før.

24Likes
20Kommentarer
3622Visninger
AA

10. "Hvad for dig til at tro jeg gider at gøre fucking rent?"

Jeg vågner ved, at jeg bliver prikket på næsen. Jeg har ondt i hovedet. Jeg åbner langsomt mine øjne, og ser et krølhåret ansigt foran mig.

"Klokken er tolv. Du bliver nok nødt til at komme op snart." Griner han.

Jeg slår surt hans hånd væk og river i min dyne. Ingen skal vække mig når jeg sover. Ikke engang en verdenskendt dreng. Han kan sku rende mig et vidst sted.

"Skrid med dig popdreng." Jeg er irriteret. Meget irriteret.

Der er stille i et øjeblik, hvilket er dejligt nok, men så kan jeg ellers bare høre hans irriterende morgenstemme igen. "Ehm, du ligger faktisk i min seng. Jeg sov på sofaen på grund af dig."

"og, hvad så?" Jeg har virkelig meget lyst til at smide ham ud af værelset, men det vil jo betyde at jeg skal op af sengen, og det har jeg ikke særlig meget lyst til. Det er også derfor jeg bare rækker over og tager fat i en pude, men puden skriger op.

Jeg stivner og hører Harry gipse. Shit. Det var ikke nogen pude, vel?

"Hvad fanden har du gang i?!" Det lyder som Louis. Jeg fjerner hurtigt min dyne fra mit ansigt og ser chokeret op på Louis der kigger vredt på mig.

"U-Undskyld" Jeg ved lige pludselig ikke, hvad jeg skal sige.

"Hvorfor ligger du her?!" Han ændrer ikke sin tone.

Harry svarer på hans spørgsmål før jeg kan svare på det. "Jeg syntes at det var synd for hende, at hun skulle ligge på sofaen så derfor flyttede jeg hende herind." Han kigger fra Louis og tilbage på mig.

"Og af alle steder, så vælger du det her værelse?! Hvorfor ikke dit værelse? Og jeg troede du sagde det her var dit værelse?!" spørger jeg vredt.

"Så du vil gerne ligge og sove med mig på mit værelse?" svarer han med et smil på læben imens hans øjenbryn ryger op og ned.

"Styr dit ego krøtop, jeg vil hellere ligge ved siden af en hårløs jordrotte end Louis", svarer jeg.

"Undskyld da, hvis det ikke havde været for mig, så ville du have ondt i ryggen lige nu", siger Harry fornærmet. 

"Jeg fatter stadig ikke hvorfor du bar hende her ind, du ved, hvor meget jeg hader hende! Du kunne da have givet hende en madras!" siger Louis med sin stadig vrede stemme.

"Ja okay så, men det tænkte jeg ikke på, sket er sket, get over it", svarer Harry hvorefter han fortsætter, "Forresten, der er morgenmad, så kom ud i køkkenet".

Jeg stønner irriteret og puster mit pandehår væk, inden jeg kigger vredt på Louis og står ud af sengen. Ude i gangen kan jeg tydeligt dufte bacon og æg og det bliver endnu bedre da jeg kommer ud i køkkenet. Zayn sidder ved bordet med morgenhår og uden t-shirt! Uha, misser! Mrrrraw! 

Jeg begynder hurtigt at fantasere om Zayn og kan ikke nå at stoppe mig selv før jeg bider mig i læben. Morgensex med Zayn. Uha da!

"Kommer du ikke over og sætter dig?" Harrys stemme forstyrrere min hjerne og får mig ind i den virkelige verden.

"Urgh, hvorfor er du sådan?!" Udbryder jeg og går over og sætter mig ved siden af Zayn.

"Hvordan?" Jeg kigger op på Harry og ser hans hævede øjenbryn. 

"Glem det og giv mig noget mad. Jeg kunne æde en ko lige nu!" Kommandere jeg med ham og kigger surt ud i gangen på en Louis der står i døren glor vredt på mig.

"Ups kom jeg til at tage din plads Tomlinson? Det var synd var?" Jeg smiler håneligt til ham.

Jeg kan se at han bider sine tænder sammen, inden han tager sig sammen og åbner munden for at svare, "Hvor ville jeg dog ønske at du bliver kvalt i din mad!" Han går med faste skridt hen til bordet og sætter sig ned overfor mig.

Jeg griner og dasker kærligt til Zayn, "Fik du sovet godt i nat?"

"Ja det var fint", svarer han med en træt morgenstemme som selvfølgelig er mega sexet. Jeg kigger over på Harry, da han kommer med min mad. 

"Hvorfor var det lige at du synes jeg skulle vækkes nu?" spørger jeg, da jeg egentlig ikke kan finde på nogen grund.

"Altså det er rengørings dag, og da du nu er en rigmands pige, tænkte jeg, at du sikkert ikke rigtig har gjort rent før, og at du nok har brug for mere tid"

"Er du faldet ned af sengen her til morgen eller sådan noget? Hvad for dig til at tro jeg gider at gøre fucking rent?"

"Tjaa, måske på grund af den fact, at du hverken har andre steder at tage hen eller nogle penge, og den eneste måde du får lov til at være her, er hvis du gør rent", siger han med den der irriterende tone, som viser, at han ved han har ret, hvilket er virkelig lort.

"Det mener du ikke, hvad skal jeg gøre rent?!"

"Tjaa, her skal støvsuges og vaskes gulve, alt sengetøj skal vaskes og så skal badeværelserne skrubbes" svarer Louis med et smørret smil, hvorefter han fortsætter, "Ved du hvad, jeg tager det i mig igen, at se dig gøre rent for os, det er meget bedre, end at du bliver kvalt i din mad"

"Luk røven Louis", snerrer jeg.

"Nu skal du vidst passe tonen unge dame, du skal ikke glemme hvem der betalte for din kaution", siger han med det irriterende lorte smil. Det værste er, at han har ret. Jeg kan som sådan ikke tillade mig at være sådan en bitch overfor dem, for det er deres skyld at jeg ikke skulle sove på en bænk i nat, det er bare så mega svært, især når Louis er sådan en irriterende pestilens. Jeg prøver at ignorere ham og spise min mad i stedet for. Det er bare rimeligt svært, når han sidder med sit irriterende flabede smil på læben. Heldigvis for mig, kommer Harry mig til undsætning.

"Når du er færdig med at spise, skal jeg nok hjælpe dig med rengøringen".

"Er du seriøs?" spørger jeg, da det chokerer mig synderligt meget.

"Altså, jeg hjælper dig bare i gang, jeg har planer i dag", svarer han med et smil, hvilket gør mig lidt trist. Jeg havde håbet, at jeg bare kunne lade ham gøre alt arbejdet, men selvfølgelig har han planer. Som om. Han gør det bare for at irritere mig, det kan man se på hans smil. Dog lader jeg det ikke gå mig på. Ikke særlig lang tid i hvert fald.

 

Da jeg er færdig med at spise rejser jeg mig op for at gå ind på værelset. Jeg kan ikke sidde uden makeup i fjæset ret meget længere.

"Hey, hvor skal du hen?!" Råber Harry efter mig. Jeg vender mig om og sætter min venstre hånd i siden, "Væk fra jer, hvad ser det ud som om?" Jeg står og kigger på dem med det koldeste blik jeg kan stille op, indtil jeg begynder at grine over hans ansigt der ser ud som om, at jeg stod og snakkede hval sprog til ham, "Nej, jeg skal lige have tøj på og sådan" 

"Med andre ord, mener du så make-up?" spørger han med et creepy smil på læben. Jeg står lidt og tripper, da det ligesom er det, men den måde han siger det på gør, at jeg ikke vil give ham ret. 

"For hvis det er, så skal du nok vide, at du stadig ikke har andet end det sæt undertøj vi hentede dig i, og så den trøje du har lånt til at sove i". Fuck. Hvor er det da bare typisk. Jeg havde helt glemt, at jeg ikke har andet. Lorte fucking fængsel.

Vent! Trøje jeg har lånt? Jeg kigger ned på den blå trøje jeg har på og op på dem igen.

"Hvem gav mig den her?"

"Det er Nialls." Han smiler til mig og kigger derefter hen på Niall, der blinker flirtende til mig, "Du ser godt ud!" Han griner.

"Tjaa, det er bare sådan jeg er", siger jeg imens jeg laver en pose. Jeg griner lidt, vender mig om og forsvinder ind på værelset. Da jeg kommer ind på værelset, sætter jeg mig på sengen. Jeg har ikke rigtig noget at lave. Jeg stiller mig op og lister rundt på værelset. Her er ikke rigtig nogen personlige ting. Det står en stor seng i midten, med to natborde ved siden af, en kommode og et slags alter? Måske? Jeg er ikke sikker. Det er en stor ting som står ind til væggen overfor sengen. 

På det ene natbord ligger der to fjernbetjene. Den ene ligner en til at fjernsyn, og den anden.. Ja den ser bare mega underlig ud. 

Jeg tager den mærkelige fjernbetjening, og trykker på nogle forskellige knapper. Lige pludselig kommer det et tv op af alter tingen. Det havde jeg alligevel ikke regnet med. Jeg ligger mig i sengen og tager tv fjernbetjeningen, og finder TLC. En af mine ynglings kanaler. Toddlers & Tiaras er på. Det er det bedste. At se små piger blive til små dresseret unger, som aldrig vinder den pris deres mor håber på. Det er så hyggeligt at se. 

Jeg begynder at føle mig træt, så jeg sættet timer på til en time. Bare for at være sikker. Desuden, så har jeg ikke tænkt mig at hjælpe med at gøre rent. Som om jeg vil gøre rent i ved nogle, som jeg ikke engang kan lide? Ja, måske skylder jeg dem, men jeg skylder så mange mennesker så mange ting, så hvorfor ændre det nu?

Mine øjne begynder at blive tunge, og mine blink bliver langsommere og langsommere. Jeg er lige ved at falde i søvn, da jeg hører Liams stemme ude fra køkkenet. 

"Abygail! Jeg gør ikke rent alene, Abyyyyyy?"

Jeg ruller irriteret med øjnene og smiler da jeg ikke kan høre ham mere. Derefter tager jeg dynen som jeg dækker mig med. Han har for helvede da nogle kammerater der kan hjælpe ham + så bor de heller ikke i en kæmpe villa så jeg forstår slet ikke, hvorfor vi skal være seks personer til at gøre rent. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...