Unexpected - One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 maj 2014
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Igang
Abygail - også kaldet Abby - er navnet på en 18-årige pige som bor ved sin meget kendte far i Los Angeles. Hun er ikke typen som gør alt hvad hendes far siger - overhovedet. Faktisk, så er hun det stik modsatte. Hun tager til fester og drikker sig pløre fuld, hun kommer op og slås, klare sig dårligt i skolen og man kan i hvert fald ikke sige at hun er jomfru. For at sige det lige ud, så gør hun alt det, ens forældre frygter at man vil gøre. En dag får hendes far nok. Han vælger at hun skal sendes over til den person, som hun absolut vil gøre alt for ikke at komme over til. HENDE, som Abygail kalder hende. Men hvad sker der når hun møder de fem drenge, som på nul komma fem er blevet verdenskendte - igen? Og specielt ham som tror hun har ødelagt hans liv. Ændre det det hele, eller vil hun stadig bare gerne tilbage til sit fest liv i L.A? En ting er i hvert fald sikkert. Abygails liv bliver aldrig det samme som før.

24Likes
20Kommentarer
3616Visninger
AA

4. "Ej det må du virkelig undskylde!"

 

Jeg har været her i et par dage nu, og det har været sygt kedeligt. Jeg har ikke måtte tage ud for at shoppe eller noget endnu, da Elizabeth mener, at det er bedst, jeg er her hjemme de første par dage. Jeg har endelig fået hende overtalt til at måtte shoppe, hvis jeg bare tager Payton med. Jeg var lidt irriteret til at starte med, men jeg vil virkelig gerne shoppe, så jeg overgav mig til sidst.

Jeg tager en af mine mange tasker og får både pung, mobil, solbriller og min emergency make-up pung i den. Jeg svinger hurtigt tasken over skulderen og går ud i køkkenet for at finde Elizabeth. Hun står i køkkenet og er ved at tage opvasken. 

"Jeg smutter, jeg vil lige se mig omkring", siger jeg og skal til at gå ud af døren, da hun lige synes hun skal ødelægge hele min dag.

"Husk at du skal have Payton med, så kan hun vise dig rundt. Så kan i også lære hinanden at kende". Hun siger det med et smil på læben og nikker mod Payton. Jeg ser hurtigt på hende og sukker.

"Så skynd dig" siger jeg opgivende og venter på hende. Hun løber hurtigt ind på sit værelse - eller vores værelse, og henter sine ting, eller det regner jeg da med. Hun er hurtigt ude ved mig igen, hvor hun får sine sko og sin jakke på.

Jeg åbner hurtigt døren og løber ned af trapperne. Payton er lige bag og, og vi er hurtigt ude på gaden. Jeg begynder at gå, uden rigtig at vide hvor jeg er på vej hen.

"Øhm Abygail? Hvor skal du hen?" spørger Payton, som bare står og glor underligt på mig.

"Ja det ved jeg heller ikke, men du tog jo ikke initiativet", siger jeg og sukker håbløst.

"Er der noget bestemt du gerne vil?" spørger hun og kigger spørgende på mig. Jeg sukker tungt og ser dumt på hende.

"Jeg er en pige Payton? Jeg elsker at shoppe og gå på caféer. Hvor tror du jeg vil hen?" Siger jeg som om det er totalt indlysende, hvilket det egentlig også er. Hun nikker kort med hovedet, og begynder ellers at gå.

"Vi skal den her vej", siger hun, og jeg prøver ihærdigt at komme op til hende. 

 

Vi kommer til en lang gade med en masse butikker. Jeg får et smil på læben, og går hurtigt over til den første fede butik jeg ser. Den store glasdør går automatisk op, og en lille brise møder mig. I ved den som altid er der, når man går ind i en butik, og som alle elsker på en varm sommerdag? Det er den jeg snakker om. 

Jeg er hurtigt ovre ved et tøjstativ med en masse bukser. Payton er også kommet ind i butikken. Hun kigger lidt rundt omkring men tager ikke noget. Det undre mig lidt, da der er rimelig meget fedt tøj. 

Jeg får fundet mig et par bukser og to trøjer jeg ville prøve. Jeg finder et prøverum og går ellers igang. Det tager mig ikke lang tid at finde ud af, at jeg skulle have det hele. 

Jeg er hurtigt oppe ved kassen, og betaler for mine varer. Payton kommer hen til mig med et mut smil. 

"Skal du ikke have noget?" spørger jeg, som om hun var den mærkeligste person i verden. Hun ryster på hovedet.

"Nej, jeg syntes ikke lige der er noget her inde", siger hun og kigger ned, hvilket gør at jeg godt kunne regne ud at det ikke er derfor. Dog vælger jeg at lade vær med at sige noget, og nikker derfor bare på hovedet.

"Er du sulten?" spørger jeg og ser spørgende på hende. 

"Ja lidt" svarer hun.

"Ved du hvor man kan få noget at spise?" spørger jeg, da jeg godt kan mærke, at jeg er ved at være sulten.

"Der er Starbucks? Men der kan du kun få muffins og sådan, også er der Nandos, og der kan du få kylling og sådan" siger hun.

"Hvad vil du helst?" spørger jeg og ser spørgende på hende. Hun ser først helt overrasket ud, som om hun ikke har forventet, at jeg faktisk godt kunne være sød.

"Øhm, Nandos.. Jeg er rimelig sulten" siger hun. 

"Super, det er jeg nemelig også. Hvor skal vi hen?" spørger jeg.

"Det ligger lige her nede, kom" Hun begynder at gå ud af butikken og jeg er hurtig til at følge efter. 

Vi kommer forbi nogle rimelig fede butikker, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg skal tilbage hertil. Så er der da en god ting ved London.

Payton drejer ind på en afrikansk lignende restaurant. Jeg ser mig undrende omkring. Der står godt nok Nandos over butikken, men hvem sælger kylling på en afrikansk lignende restaurant? Dog følger jeg efter Payton, da hun har været her før. 

"Sælger de kylling her?!" spørger jeg alligevel, da det undre mig afsindigt meget. Hun nikker med et smil. Faktisk er Payton ikke så slem alligevel. Jeg håbede dog på at hun var lidt mere shopaholic.

Vi får sat os ved et bord og bestilt vores mad. Jeg bestiller 1/4 kylling og Cola, og Payton bestiller chicken wings og Fanta.

Tjeneren kommer hen til os med vores drikkevarer, og han ser faktisk meget godt ud. Han ligner en på Paytons alder, men han er rimelig flot. Payton smiler genert til drengen, og han sender et charmerende smil tilbage. Det er så nemt at se at hun er vild med ham! Jeg kan simpelthen ikke lade være med at grine. Seriøst? Tror hun virkelig på at hun kan få ham?

"Hvad sker der?" spørger Payton, så uskyldigt som hun kan.

"Du er så meget vild med ham!" siger jeg med det største smil. Hun bliver helt rød i hovedet og sidder med et genert smil. Jeg griner lidt af hende og ryster på hovedet. 

Efter et kvarters tid kommer vores mad. Det er den samme dreng som kommer med det. Payton er ikke langsom til at blive fuldstændig rød i hovedet igen.

"Nårh, hvad hedder han så?" spørger jeg med et smil. 

"Toby... Han er så mega lækker! Han går en klasse over mig", siger hun med et genert smil.

"Så han er ældre end dig?" spørger jeg chokeret. Det er jeg egentlig også. Hvis hun nogensinde skal have en chance, så skal hun til at købe noget pænere tøj.

"Ja.... Hvorfor da?" spørger hun med en lille stemme.

"Det er bare... Hvis han nogensinde skal falde for dig, så skulle du måske købe noget nyt tøj.. Misforstå mig ikke, men.. Det er ikke fordi dit tøj er super pænt.."

"Du har nok ret... Hvorfor skulle han ville have mig?"

"Payton du er en meget.. Øh.. flot pige... Du skal bare have købt noget nyt og flot tøj." Det er nok noget af det sværeste at sige. At komplimenterer en som man ikke så godt kan lide.

"Jamen det er det som er problemet... Jeg har ikke råd til det..."

"Oh... Så det er ikke fordi du ikke kunne finde noget tøj, da vi var i den der butik?"

"Nej.. Jeg havde bare ikke råd.. Jeg havde kun lige penge til mad"

"Jamen hvorfor sagde du ikke bare det? Jeg kan da betale?"

"Ville du virkelig gøre det?? For mig?"

"Nej. Jeg vil gøre det for mig selv. Ellers skal jeg hører dig tude om natten, plus, jeg skal se på dig gå rundt i grimt tøj"

"Mange tak Abygail! Du er ikke så slem som jeg troede"

"Tak! Det er du heller ikke, og forresten, bare kald mig Aby". Vi får spist færdigt og jeg betaler for vores mad.

 

Vi går ned af gaden og kigger på butikker. Vi har været inde i en del butikker efterhånden, og jeg er ikke blevet genkendt endnu, hvilket er utrolig dejligt. Payton har fået en masse nyt tøj, og det er virkeligt flot. Vi har også fået købt noget til Luke og Emma. De har alle tre fået fem nye sæt tøj + sko. Dog har Payton fået lidt mere. Jeg har også købt en spa dag til Elizabeth. Mest for at slippe af med hende en dag. 

Min mobil bipper, og jeg er hurtig til at tage den op af min lomme. Det er Elizabeth som skriver, at vi skal til at komme hjem ad. Jeg er ved at skrive at vi er på vej hjem, da jeg lige pludselig går ind i noget blødt og lander hårdt på jorden.

"Ej det må du virkelig undskylde!" siger en temmelig desperat og genkendelig stemme. Jeg når knap nok at kigge på personen, før Payton begynder at skrige. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...