Im Back-1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 apr. 2014
  • Opdateret: 19 apr. 2014
  • Status: Igang
Det hele startede da Liam var 10, han legede i haven med sin søster, Melanie var hendes navn. Liam vender sig om og løber efter bolden, og puf så er hun forsvundet ud af det blå. Hvor er Melanie?, de fleste mener selvmord, mord eller kidnapning... En dag dukker Melanie op foran Liams dør, og alt ændre sig. Mon de andre drenge fra det populære boyband kan lide hende? Måske kan de lidt for meget?

9Likes
2Kommentarer
270Visninger
AA

2. Is It You?

10 år senere!

Liam's synsvinkel


Jeg holder om Sophia og kysser blidt hendes kind. Høre en banken på døren, jeg rejser mig stille op og går hen mod døren. Jeg åbner den stille, ser på personen i døren. Hun er ret høj, hendes tøj er slidt og sjusket, det samme med hendes hår. Hun ser beskidt ud, hun virkede bekendt.
Pigen kiggede op på mig og fik tårer i øjnene, "Liam? Liam!" Siger hun hurtigt og omfavner mig. Jeg kigger på hende, hvem er hun? Og hvor kender hun mig fra? "Øhmm... Undskyld men hvem er du?" siger jeg stille. Pigen giver slip i mig, "Liam det er mig... Melanie" Siger hun og sukker lidt. Shit er det Mel? Seriøst Melanie Payne?, er helt væk. Krammer dig og smiler stort, får glædes tåre i øjnene. "Mel jeg troede du var...." Stopper mig selv i at sige resten, jeg vil ikke såre hende. Krammer dig stadig og græder af glæde, jeg kan høre Melanie også græder.
Giver slip på dig, "Kom indenfor Mel".
Melanie nikker stille og går med ind, jeg ligger mærke til at Melanie kun har en sko på. Kigger over på Sophia som ser utrolig forvirret ud, "Sophia dette er min søster Melanie, hun forsvandt da jeg var 7 år". Sophia smiler sødt og hun rækker hånden frem mod Mel. "Hej mit navn er Sophia og jeg er Liam's kæreste" siger hun med et smil på læberne, Melanie tager imod Sophias hånd.

Sophia's synsvinkel


Jeg er enlig ret forvirret, Hvorfor har jeg aldrig hørt noget om Melanie? Og hvor har hun været?
"Nå Melanie hvor bor du så?" Siger jeg og jeg fortryder hurtigt jeg spurgte. Sophia selfølgelig bor hun ikke noget sted... Eller ihvertfald ikke et godt sted. "Jeg har boet i en kælder eller boet og boet, jeg var låst inde... Så nu er jeg hjemløs" siger hun stille og sukker. Kigger over på Liam og smiler svagt, "Du kan bo her Mel, du skal ikke bo på gaden" siger han og holder om Melanie. Jeg kan ikke lade være med at smile, søskendekærlighed der var ikke noget mere bedårende. Men Liam skylder mig stadig en forklaring.

Melanie's synsvinkel
Jeg snøfter lidt "mange tusind Tak Tak Tak Tak!" Siger jeg og smiler svagt. Liam var virkelig sød ved mig, han gjorde mig. "Mel tag et bad og så snakker vi om det hele senere ik?" Siger Liam roligt. Jeg nikker stille, "Hey vent... Siger du jeg stinker?" Siger jeg og laver min mund til et O. Liam griner og det smitter hurtigt af på Sophia, men jeg kan ikke grine ikke mere. "Badeværelset er den vej" siger Liam stille med en drillende stemme. "Melanie du kan låne noget af mit tøj" siger Sophia, jeg kan godt lide Sophia hun er rigtig sød. Jeg var så glad for at se min bror, jeg havde ikke set ham i så lang tid. Jeg kunne huske alt, alt fra den gang hvor mit liv blev forandret, hver en detalje. Alt fra da Liam vendte sig om, og der var en der holdte mig for munden. Da nogle hænder greb fat i mig og løb med mig. Den første aften i kælderen, græd jeg uafbrudt.

***


Jeg mærker vandet dryppe ned i mit ansigt og mit hår, det føltes så rart. Jeg følte mig så ren, det var fantastisk. Jeg var klar til et nyt liv, en ny start. Jeg åbnede et skab hvor der hvar håndklæder i, jeg tog et og tog det rundt om mig.

Liams synsvinkel

Hun rejste sig stille op og ledte efter badeværelset. Hun fandt det, gik derind og lukkede døren efter sig.
Hvor lang tid det mon er siden hun har fået et bad, noget ordenligt at spise eller at sove i en blød seng?. Hvor lang tid var det siden hun har følt sig elsket og følt sig tryg?
Sophia kiggede på mig, "Liam skat hvorfor har jeg aldrig hørt om Melanie? Spurgte hun stille men med en irriteret tonefald. "Søde... Det gik så ondt hver gang Melanie blev nævnt, og jeg har altid bebrejdet mod selv for hendes forsvunden" siger jeg stille og aer Sophias hånd. Sophia nikker forstående. Selvom jeg inderstinde ved at Sophia er ret sur på mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...