Obsessed - One Direction AU

Melissa Jonhson er besat af Harry Styles, som er skolens mest populære fyr. Hun vil gøre alt der skal til for at Harry lægger mærke til hende og måske i sidste ende gengælde hendes følelser. Men hvordan skal hun bære sig ad, når Harry direkte er bange for hende og afskyr hendes eksistens?

27Likes
23Kommentarer
1721Visninger
AA

7. Kαριтєℓ 5


En af de ting, jeg elsker ved skolen er frokostpausen, (og Harry Styles). Vi har en forholdsvis lille kantine, men vi har et stort udvalg af mad. Vi har en salatbar, mikroovne, hvis du selv har mad med, der skal varmes, forskellige retter mad fra mandag til fredag, drikkevare, slik, chips og is, sandwiches og frugt og grønt.

Jeg plejer at købe en sandwich med kylling, bacon og karrydressing. Problemet er bare at mange gange så må jeg springe frokosten over, da jeg aldrig kan komme til. I pausen kommer elever stormende og hvis ikke, du er hurtigt nok, bliver du fanget i mylderet - i værste tilfælde besvimer du af luftmangel.

Jeg leder efter Harry med min sandwich i hånden. Jeg spejder gennem de mange elever, men uden held. Han plejer at gå ind ad dørene til kantinen kl. 11:45. Jeg kommer altid 11:37, da jeg er nødt til at være hurtig. Harry plejer at købe en flaske vand, en muslibar og en pære. Om fredagen køber han en lille bakke lasagne, men ellers ikke andet.

Da dørene går op styrter mit blik hen på døren, hvor Liam, Harry og Zayn kommer ind. Bag dem kommer deres små nikkedukker, Shannon Maldonado, Brittany Ann Wellington og Anastasia Prescott. Shannon hænger altid op ad Harry, hvis hun kan komme til det, hvor Brittany kravler efter Liam og hvor en stakkels, forvirret Anastasia følger efter Zayn.

Hvad med dig og Harry?

Det er noget andet.

Er det?

Ja. Hold mund, dumme hjerne.

“Harry!” råber jeg og maser mig igennem mængden af mennesker, hvor jeg får sendt nogle væmmelige blikke fra forskellige elever.

“Åh nej. Nu kommer hende stalker-psykopaten,” siger Brittany foragtet. Shannon og Anastasia griner hånligt og sender mig et snobbet blik.

Harry ser skrækslagen ud og med ét fór han ud af kantinen, Liam og Zayn i hælene på ham. Shannon og hendes slæng stirrer rasende på mig, hvor jeg bare står her med min sandwich i hånden.

“Din fucking bitch! Kan du ikke se, at han ikke vil have dig? Det vil ingen! Ingen kan lide dig og ingen kommer til det! Jeg vil vædde med, at ikke engang din mor vil have dig, din psyko-bitch!” råber Shannon og løber efter Harry. Brittany og Anastasia ligner små fortabte hundehvalpe, men løber kort tid efter ud af kantinen.

Folk stirrer på mig, mens jeg bare står som forstenet. Jeg er hverken ked af det eller vred. Jeg er vant til, at folk kalder mig ting og råber ad mig. Min mor har altid lært mig, at jeg skal ignorere de mennesker, der ikke kan lide mig, da de ikke er værd at bruge tid på.

Med et træk på skulderen vender jeg mig om og går.

***

Efter episoden i kantinen er jeg i den grad klar til at tage hjem. Jeg har ikke haft det så godt i dag, så at komme hjem bliver uden tvivl dagens højdepunkt for mig. Jeg har kun en time tilbage, og det er engelsk, hvilket er barnemad. Jeg vil ønske, jeg har engelsk sammen med Harry, fordi så kan jeg høre ham tale dagen lang. Hans stemme er som en engels.

Jeg er på vej hen til mit skab, da noget fanger min absolutte opmærksomhed. Skraldespanden. Jeg bevæger mig langsomt hen imod den, siden jeg vil sikre mig, at det jeg ser, er rigtigt. Med rystende hænder får jeg fat på det lille hjørne af konvolutten, der stikker op fra skraldespandens sprække.

Det er mit brev, det brev som jeg gav til Harry på biblioteket her den anden dag. Har han bare smidt det ud uden at læse det? Jeg følte mit hjerte gik itu. Hvordan kan han bare ignorere det fuldstændig? Jeg troede han bekymrede sig om mig!

Jeg føler lige pludselig en vrede skylle ind over mig. Mine fingre knyttedes, og konvolutten bliver krøllet sønder og sammen, hvilket jeg var bedøvende ligeglad med nu. Hvor vover han? Jeg skal vise ham, at jeg ikke er en person, du bare sådan kan sparke til side.

Med den sammenkrøllet konvolut og tasken over skulderen, marcherede jeg direkte hen til Harrys skab. Jeg kigger rundt for at sikre mig, at ingen er til stede. Jeg folder konvolutten ud så godt som jeg kan og presser den igennem sprækken i skabslågen. Inden jeg går, giver jeg Harrys skab et ordentligt spark med foden.

***

Jeg smider min taske ude i gangen da jeg er kommet ind ad døren. Dagen i dag har været forfærdelig. Først Shannon og hendes nikkedukker, så de onde kommentarer omkring min mor og til sidst Harry, der har taget mit hjerte og smidt det ud i skraldespanden.

Jeg går ud i køkkenet og ser, at opvasken er temmelig stor. Beskidte gryder, tallerkener, kopper, glas og bestik. Sam har ellers lovet, at han har ville tage opvasken i går. Det overrasker mig egentlig ikke, da jeg altid har været den, der har måtte tage opvasken de sidste tre gange. Jeg ved godt, at Sam arbejder meget og hårdt, men det gør jeg også selv. Jeg har skole, hvor vi får mange lektier og afleveringer for, plus jeg har et arbejde, hvor jeg er nødt til at tage så mange ekstra vagter som muligt, ellers har vi ikke nok penge til at betale regninger, købe mad eller penge til mors operation.

Sam kommer først hjem klokken seks her i aften, så det er mig, der skal lave mad og passe mor i mellemtiden. Jeg åbner køleskabet med et suk og tager en flaske vand. Jeg tager en ordentlig tår og sætter den ind igen.

Jeg har følt mig så stresset på det seneste. Der er snart afslutningsbal, og Harry har stadig ikke spurgt mig endnu! Nok har han såret mig ved at have smidt mit brev ud, men jeg tilgiver ham, fordi det gør kærester. Eller soon-to-be kæreste.

“Melissa? Er det dig?” lyder en hæs. Mor!

Jeg skynder mig ind på hendes værelse og ser, at mor har sat sig op. “Ja, det er bare mig, Mor. Har du brug for noget?” Jeg sætter mig på sengekanten.

Hun ryster på hovedet. “Nej, jeg skulle bare lige være sikker. Jeg har ligget og sovet, så jeg ved ikke hvad klokken er.”

Jeg tager min mobil op ad min baglomme og tjekker klokken. “Den er lidt over fire.”

Hun nikker og tager en dyb indånding. “Nå, men har du haft en god dag i skolen?”

“Den kunne have været bedre. Harry havde smidt mit brev ud i skraldespanden, hvilket jeg blev lidt ked af, men det er okay. Jeg er sikker på, at det var en fejl,” smiler jeg og giver min mors hånd et klem.

“Melissa …” sukker min mor.

“Mor, du skal ikke bekymre dig! Jeg forsikre dig om, at Harry er den perfekte for mig. Du vil elske ham, og jeg lover dig for, at han bliver den jeg tager med til afslutningsballet. Jeg svigter dig ikke,” hvisker jeg og knuger om hendes blege hånd.

Hun får lagt sig ned igen og kigger udmattet på mig. “Jeg vil bare have, at du er lykkelig, skat.”

“Jeg er lykkelig! Jeg har dig og Sam, og snart får du den hjerteoperation, og så kan vi alle virkelig være en familie igen. Nå, men jeg har lektier for, og jeg skal lige ringe og høre Stacey om den ekstravagt på arbejdet.” Jeg kysser hende på kinden og går ud af værelset.

“Åh, Melissa …”

 

~❊~❊~❊~

Jeg er tilbage efter min ultra lange skriveblokade!

Har I savnet mig? Jeg har savnet jer og mine historier. Jeg ved godt, at historien måske ikke er så spændende, men jeg håber, at I stadig følger med eller i det mindste stadig har en smule interesse for den! :D

Anyway, nyd nu opdateringen, og forhåbentlig vil der ikke gå ligeså lang tid næste gang, fordi Jesus Christ! xD

P.S.: Jeg har ikke fået rettet kapitlet igennem, så jeg undskylder for fejl!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...