Obsessed - One Direction AU

Melissa Johnson er navnet på Holmes Chapel High School, som mange frygter. Især én. Skolens populære fyr, Harry Styles. Melissa er skolens såkaldte “stalker”, da hun ved næsten alt om alle. Hun er faldet pladask for Harry, som ikke kan fordrage Melissa. Dog, så stopper det ikke Melissa fra at opnå det, som hun vil have: Hun vil være hans kæreste - koste hvad det vil. Men uanset, hvad hun gør, ignorere eller afviser Harry hende hver eneste gang. Han har endda blokeret hende på Facebook. Melissa tænker dog, at det ikke gør spor. Når man er forelsket, kan hvad som helst jo ske, ikke?

27Likes
23Kommentarer
1698Visninger
AA

5. Kαριтєℓ 3


“Anden Verdenskrig var primært en militær konflikt i Europa fra 1939 til 1945, og i Asien fra 1937 til 1945. Krigen i Europa begyndte den …”

Mens Mr. Holifield snakker løs om noget alle allerede kender til, sidder jeg og stirrer blankt ud af vinduet til venstre for mig. Jeg har ellers sådan glædet mig til historietimen, men den episode med Harry har ødelagt lidt at mit humør. Jeg ved godt, han ikke gjorde det med vilje, men alligevel, han sagde ikke engang undskyld!

Jeg sukker og mærker efter i min bukselomme, hvor mit brev til Harry ligger. Mit hjerter springer et slag over, som mine fingre mærker omridset af brevet. Skal jeg aflevere det personligt eller lægge det i hans skab? Måske vil han foretrække, at det kommer fra mig personligt, så han ved, at det er mig, som har disse helt særlige følelser for ham.

“Krigen var den største militære konflikt i historien. Den omfattede så godt som hele verden, og der blev involveret flere lande end i nogen anden- Ms. Johnson!” Mit blik rettes straks mod læreren. “Følger de overhovedet med, Ms. Johnson?”

“Øh, ja?” svarer jeg usikkert.

“Gør De? Jamen så fortæl os da lige alle sammen, hvad vi har gennemgået her i løbet af timen.”

Jeg skal lige til at svare, da klokken ringer. “Desværre Mr. Holifield, måske en anden gang!” griner jeg, pakker mine ting sammen, smutter hurtigt ud af klasselokalet og ned ad den lange gang, hvor det myldre med andre elever, som også har fået fri. Jeg skimmer hurtigt efter Harry, som ikke synes at være i sigte. Det føles som om mit hjerte synker ned i bunden af min mave, ren skuffelse.

“Hey, Stalker, pas på!” råber en eller anden, og min opmærksomhed søger hen imod, hvor stemmen kommer fra. Jeg glipper med øjnene, springer hurtigt til siden, hvorefter en dør med det samme smækker i. Grinelyde kan nu høres rundt på hele gangen, og mit blik falder til jorden, som pludselig synes mere interessant.

“Pas dog på! Det ville jo være synd for døren, at sådan en parasit som dig, skulle røre den, ikke?” griner en fyr ved navn Ryker. Ryker Shackleton. Han er en af de drenge, som ofte driller mig, men han mobber mig ikke direkte. Han kan være lidt sød, når man er alene med ham.

Jeg synker en klump, som har siddet fast i min hals uden at jeg har lagt mærke til det. Jeg kigger op på ham med et tomt blik. “Undskyld.” Jeg går videre. Jeg magter bare ikke lige Ryker i dag.

“Harry er forresten på biblioteket.” Jeg standser og vender mig mod Ryker, som smiler skævt.

Sagde jeg lidt sød? Jeg mente meget sød.

***

Jeg har altid godt kan lide biblioteker. Det er viden trykt på papir og printet ud. Min farfar havde et helt loft fyldt med gamle bøger fra halvfjerdserne og firserne, jeg måtte få, som jeg glædeligt tog imod. Jeg har ikke læst alle bøgerne igennem, men det er lige før.

Jeg spotter Harry sidde alene ved et bord og arbejde på noget, der ser ud til at være vigtigt, siden han ser så koncentreret ud. Jeg går tættere på, stadig ude af syne. Jeg kan se, at han har høretelefoner i og nynner med på den sang, der bliver afspillet. Harry har sådan en smuk stemme. Det derfor, jeg elsker når han snakker, og hans grin er også bare perfekt. Alt ved ham er perfekt.

Jeg tager en dyb indånding. “Harry?” Intet svar. Jeg prøver igen, lidt højere. “Harry?” Stadig ingen reaktion. “Harry!”

Han springer nærmest op fra sædet. “Hvem, hvad, hvor?!” Da han ser mig, bliver hans øjne så store som tekopper, (undskyld det kliché ordsprog).

“Nej, du må ikke løbe væk! Please, jeg vil bare lige give dig noget,” siger jeg hurtigt, finder mit brev frem og rækker ham det.

Han stirrer nøje på det. “Hvad er det?” Det er nok den længste samtale, vi har haft sammen - nogensinde.

“Det er, øhm … Det er bare et brev, men du behøver ikke læse det nu, hvis du ikke har lyst, men bare … du ved, bare please læs det.” Mit blik er atter igen rettet mod gulvet. Jeg kan mærke Harry  nedstirrer mig. Tøvende, tager han imod brevet, og jeg sværger på min oldemors grav, at mit hjerte stoppede i et splitsekund.

Efter at han bare sidder og vender og drejer brevet i hans hænder, rømmer jeg mig lidt akavet. “Nå, men, jeg tror bare, at jeg vil gå nu, hvis der ikke er andet …” Langsomt bevæger jeg mig væk fra Harry. Jeg har stadig blikket rettet mod jorden, mine fingre flettet ind i hinanden og hjertet oppe i halsen.

“Vent.” Jeg stopper og vender mig spørgende om. “Du må undskylde det med døren. Det var ikke meningen, at jeg ville brække din næse … og at jeg fik dig til at græde.”

“Den er ikke brækket, heldigvis, men … tak.”

Han smiler lidt, selvom det måske ikke er meningen. Et større smil er dukket frem på mine læber. Hele mit ansigt er ét stort smil. Jeg farer frem mod Harry og tackler ham til gulvet. Han er tydeligvis overrasket og prøver ihærdigt at få mig væk, men jeg klamre mig ind til ham som gjaldt det mit liv.

“Hjælp! Få den her sindssyge tøs væk fra mig!”  råber Harry, der spræller som gjaldt det hans smukke liv.

“Jeg elsker dig, Harry. Jeg vidste, du bekymrede dig om mig!” griner jeg og krammer ham hårde.

“Glem hvad jeg sagde! Slip mig så din skøre kælling!” råber Harry og skubber mig så hårdt, at jeg rammer en af bogreolerne. Jeg opfatter dog ikke smerten i ryggen, da min opmærksomhed er rettet mod Harry, som farer ud af udgangen.

Så tæt på.

 

~❊~❊~❊~

Undskyld ventetiden og at kapitlet er temmelig kort, men det skulle opdateres, og jeg føler at det skulle slutte dér.

Melissa er lidt svær at finde ud af, huh? :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...