Divergent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Igang
Sophie, har ventet længe på at det blev hendes tur til at vælge faktion, da hendes verden gik under, da hendes 5 år ældre kæreste valgte faktion, som 16'årig. Men Zayn fortalte ikke alt til Sophie efter prøven. Han bedte hende kun om at vælge skytsenglene som ham, når det blev hendes tur. Men det er ikke helt let at være kærester som skytsengel, og ikke være helt som de andre. Kan Zayn og Sophie holde sammen og stytte hinanden gennem alt?

4Likes
5Kommentarer
321Visninger
AA

1. Zayn here i come

Det kunne ikke passe, jeg var ikke divergent. Hvad ville Zayn ikke sige til det? Jeg skyndte mig ud af døren, jeg skulle bare hjem og sove det her mareridt væk. I morgen skulle jeg se Zayn igen, efter 5 år.

 

Jeg vågnede ved en masse skramlen fra badeværelset, jeg rejste mig og gik der ud. "hvad laver du mor"? spurgte jeg undrende. "jeg skulle finde den her" svarede hun og viste mig min hårbørste. Jeg tog imod den og satte mit mørke lange hår i en fletning, som jeg lagde ned over skuldren. I dag måtte jeg sige farvel til min mor, jeg skulle ikke bo i faktionen sanddru mere, jeg skulle hjem, hjem til Zayn, min elskede og savnede Zayn. Jeg gik ud i køkkenet hvor min mor sad. "du ved godt vi nok ikke ses i gen ikke"? spurgte jeg stille. "det ved jeg, Zayn vil passe godt på dig, det ved jeg" svarede hun.

Jeg nikkede og gik ind på værelset for at skifte til et par mørke shorts og en sort T-shirt, som jeg havde fået af Zayn. Jeg tog mine mørkeblå converse på. Jeg ligger min mascara og gør mine kindben lidt tydligere, det kan Zayn godt lide. Jeg kigger mig i spejlet en sidste gang. Jeg tager min mor i hånden og sammen bevæger vi os mod den store sal.

Vi sætter os på tribunen, sammen med de andre fra sanddru. Jeg kigger over mod tribunen med Skytsenglene. Zayn er der ikke, suk.

"Anna Wesley"! da navnet bliver råbt op giver det et sæt i mig, nu er vi i gang.

"Sophie Loe"! det giver et sæt i mig. Jeg rejser mig og går selvsikkert op mod de 5 skåle. Jeg tager kniven og kniber øjnene sammen da jeg skære mig.

Jeg tager hurtigt hånden over mod skystenglene, og lader blodet dryppe.

Skytsenglene jubler.

"der er vidst nok en der er sikker i sin sag hva"?

"ja" svare jeg ligegyldigt.

En af dem rykker sig, og gør plads til mig.

 

Da vi kommer ud begynder alle at løbe, jeg løber efter og skal til at kravle op ligesom dem, da et par stærke arme ligger sig rundt om mig. Jeg vender mig rundt og kigger op i et par smukke mørke brune øjne. Jeg tænker ikke, jeg ligger bare mine læber mod hans.

"Du aner ikke hvor meget jeg har savnet dig" siger Zayn glad. "de er væk"! siger jeg panisk og kigger op  mod  de andre som løber efter toget. Zayn er hurtig til at lægge et par arme om mig og med et er vi oppe. Vi begynder at løbe, Zayn hopper op i toget. Men jeg sakker stille bagud. Han tager sin ene arm rundt om mine hofter og bærer mig op til ham. Vi står tæt op ad hinanden, da en høj mørkhåret fyr pifter. Alle kigger herhen, og jeg rødmer stille, og gemmer mit hoved i Zayns bryst.

Dørene åbner og Zayn tager min hånd. "på 3, så hopper vi" siger han og kigger ned på mig. "1,2,3, hop" vi hopper og lander på den anden side. Zayn har et godt tag i mig så vi lander på benene. "Hvem har vi her Zayn"? spørger en grim mand med 2 pircinger over øjet, koldt om. "Sophie, min kæreste" svare Zayn mindst ligeså koldt. Man kunne godt se han ikke var ny her. "Jeg en af jeres ledere, mit navn er Eric" siger han. "Grimt navn" hvisker jeg meget stille til Zayn. Han smiler og puster stille ud for ikke at komme til at grine.

"Du der Sophie, du hopper først" siger Eric. Jeg går selvsikkert frem med Zayns blik i nakken. Jeg stiller mig op og vender hovedet for at smile til Zayn som giver mig en tommel op og smiler. Jeg hopper og mærker luften omkring mig, jeg lander hurtigt på et net. Jeg puster ud og kigger på ham der tilbyder mig en hånd, men hopper selv elegant væk fra nettet.

"hvad hedder du"? spørger han om. "Sophie" svarer jeg og betragter ham fra top til tå.

Efter hånden er alle kommet ned og vi mangler kun Zayn. Jeg ser hurtigt en skikkelse komme svævende ned i nettet. Han hopper af nettet, og giver ham manden der ville hjælpe mig, et slags drenge kram og griner lidt.  Men han er hurtig til at komme hen og ligge en beskyttende hånd om min hofte.

"Når det er nok hende pigen, du har fablet om de sidste 5 år" griner han.

"Jeg er Four" siger han og kigger på os alle. Jeg kigger skeptiske op på Zayn som giver mig et smil. "den vej" siger Four og peger mod en gang. Zayn sniger sin hånd ned i min og vi begynder at gå. Jeg kan mærke et blik i ryggen og vender mig om, til min store forbavselse er det Four. Jeg vender mig om igen og Zayn klemmer blidt min hånd, og kysser mig på kinden. Vi går ind i en slags sovesal, hvor alle åbenbart skal sove. "Sophie sover hos mig" siger Zayn og kigger dystert på Four. "okay" svarer han.

 

Det er blevet aften og vi går hånd i hånd mod mit og Zayns værelse. Zayn lukker døren bag os. Jeg tog mit tøj af og det samme gjorde Zayn. "her" Zayn rækker mig sin T-shirt og smiler. Jeg tager den på og indånder duften, ligesom i gamle dage.

"Sophie"? Zayn kigger mig dybt i øjnene. "jeg er divergent" han kigger ned da han siger det.

"Zayn rolig, det er jeg også" han kigger på mig og kysser mig lidenskabeligt. "Vi klarer det her sammen" siger han og kysser mig godnat før vi ligger os til at sove.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...