A lot like life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2014
  • Opdateret: 10 jul. 2014
  • Status: Igang
***Hvis du ikke kan tåle scener, såsom cuttning, selvmordstanker og tvangstanker.*** Bare lige så i ved det. Når jeg skriver God! Så er det på engelsk God (altså som gud) fordi det bruger jeg okay meget! Hihi:-* En pige på 14 år. Hun er en meget kold pige over i skolen, men hun er ikke meget for at sige at hun er virkelig nede og bunde. Hun har ingen rigtige veninder... Kun falske.. Men hun har 3 veninder... Men dem ser hun ikke virkelig tit.. Kun den ene. Hun har det virkelig svært, både derhjemme, i skolen og har virkelig mange problemer så som kærester og veninder. Hun ved ikke om hun kan klarer det mere... Læs alt om hendes liv i Lot like life :*

2Likes
0Kommentarer
246Visninger
AA

1. Det der startede det hele

Det hele startede for 5 år siden. Der var jeg 9 år, jeg vidste ingen ting dengang hvad der foregik derhjemme. Jeg var bare en glad lille pige som var venner med alle. Jeg elskede mig familie overalt på jorden, de var den bedste familie i verden synes jeg. Jeg var meget hjemme dengang for at være sammen med min familie. Men en dag gik der noget galt i min familie. Jeg så ikke dem på min fars side mere. Jeg var kun 9 år dengang, så jeg måtte ikke få den rigtige grund af vide. De sagde at jeg var for lille, og at jeg først måtte få det af vide når jeg fyldte 10. Jeg begyndte at være mindre sammen med min familie. Jeg gik fra at være den glade og søde pige, til den triste og sure pige. Jeg hørte jo lidt rundt omkring om hvad der var sket, det var noget med min farmor ikke havde været sød overfor min mor, og løjet for min far i lidt over 40 år. Men jeg kunne ikke finde ud af hvad hun havde løjet om. Endelig blev jeg 10. Det var dagen hvor jeg skulle få alt på plads. Ja, en 10 årig pige burde nok ikke gå rundt og tænke på det. Men det gjorder jeg! Men mine forældre sagde jeg stadig var for lille... Jeg gik i flere år og spurgte om hvornår jeg måtte få det af vide, men de blev ved med at sige når du bliver ældre. Men ja når jeg bliver ældre.. Jeg begyndte så at rode alle mulige papir igennem da jeg var omkring 11. Jeg fandt mig så frem til at alle de år hvor jeg havde troet min Farmor og Farfar var mine, så viser det sig at de ikke var... Det gjorder mig så endnu mere sur og ked af det. Siden den gang har jeg været ødelagt, jeg har følt mig tom, som om ingen kan li mig. Jeg havde jo mange veninder dengang, men jeg skubbede dem væk. Jeg har haft det forfærdeligt de sidste par år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...