The Brotherhood of the Traveling Sweater

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 24 apr. 2014
  • Status: Igang
Liam, Harry, Niall, Zayn og Louis. 5 ordinære drenge der lever et stille og roligt livet i det indre London, hvor de nyder hinandens selskab, og hvor de hver især kæmper deres egne kampe som teenagere har. Men en dag falder de for en sweater som de alle, på mystisk vis, passer perfekt. En hel sommer skal de være væk fra hinanden, men sweateren kan hjælpe dem med at holde kontakten. Det bliver en begivenhedsrig, hård og romantisk sommer for alle.

3Likes
0Kommentarer
256Visninger
AA

3. Together - Harry Styles


 

It doesn't matter how far apart we are now,
You can add up all the miles in between
If you take a good look all around now
All you see is you and me
When I look at myself in the mirror
I see you standing there smiling at me
And I'm right back at the beginning
Lost inside this memory
I won't ever let go, all that I want to hold onto

- Michelle Branch - Together
 

 

Alarmen vækkede mig op denne torsdag morgen.

Solen skinnede igennem vinduet over mit skrivebord, hvilket ikke overraskede mig.. Det var trods alt snart sommerferie. Faktisk om en uge.

De fleste på min alder glædede sig med hele sit hjerte. Men jeg var faktisk på bar bund. Selvfølgelig glædede jeg mig da til ingen lektier og forventninger i mange uger. Men jeg glædede mig ikke til en hel sommer uden mine bedste venner ved min side. De skulle alle noget næsten hele sommerferien. Liam skulle besøge sin bedstemor, Zayn skulle til Rhodos, Niall skulle til en masse festivaler som den festabe han var. Louis skulle på fodboldskole i Mexico. Alle mine venner skulle hygge sig. De skulle væk fra den her by. London.

Jeg følte nærmest at hver gang jeg prøvede at komme væk, blev jeg slynget tilbage.

Byen havde min familie boet i, i generationer. Styles familien havde altid kørt en restaurant.

Og selvfølgelig lå det i min skæbne at overtage det efter mine forældre. Det havde i hele mit liv lagt i mine kort. Så mine forældre var egentlig ligeglad med min skole. Jeg havde en sikker fremtid. Men kunne jeg bryde traditionen? Nej. Mine forælder havde allerede givet mig et sommerjob hos restauranten, så jeg kunne komme godt igang. Og efter sommerferien ville jeg modtage et job som tjener.

Men det var ikke det jeg tænkte på, når jeg lå i sengen og drømte. Det var ikke et job som tjener eller ejer af en restaurant der svævede mellem skyerne. Det var noget helt andet, som min forældre ikke ville høre noget om.

Jeg ville gerne studere musik og blive musiker. Jeg elskede musik. Det pumpede i mit blod. Men indtil videre var det altså bare mig, der sad på mit værelse, spillede på min guitar og sang nogle tekster. Men udviklingen ville komme snart. Jeg kunne mærke det. 

Klokken var snart otte, og jeg havde i et kvarter bare lagt på sengen og tænkt, så jeg skyndte mig op. Jeg trådte i et par sorte bukser og en t-shirt, og dekorerede det med et par armbånd ommit håndled, samt en bandana jeg selv havde lavet. Kreative mig.

Morgenmaden stod på køkkenbordet. Varm og frisk franskbrød, med et glas presset appelsin juice. 

"Hvorfor har du ikke smidt de bukser ud endnu Harold?" En typisk sætning der lige kom fra min mor. Hun mente tydeligvis at mine bukser var i stykker pga. de store huller der var placeret flere steder. Men jeg kunne godt lide det. Spørg mig ikke hvorfor. Den kantede og lasede stil var lige mig.

"Du ligner en hjemløs med den... Ting," lød det fra min mor, der hev min bandanda ud af håret. Nu var jeg for alvor irriteret. Jeg blev nød til at tælle til ti, for ikke at flippe fulstændig ud. Så jeg valgte bare at rive bandanaen ud af hendes tynde hånd, og slentre ind i stuen med min morgenmad, hvor min far sad i lænestolen. Hans store ølmave fyldte hele rummet. 

" Miriam, lad dog knægten gå i hvad han vil," sagde han, hvilket gav mig en indre sejr. 

Fjernsynet bestod af en live optræden Imagine Dragons. Jeg skruede straks op for volumen, da det var mit yndlings band. Bare det var mig der stod der.   

"Blaine, han skal da ikke få os til at ligne fattigrøve," lød det fra min mor der kom ind i stuen, og gav min far sit daglige glas mælk.

 

Endelig var jeg i skole og kunne se mine bedste venner igen. De kom alle gående imod mig med vind i håret og attitude. Man skulle tro de var modeller hele bundet. 

Liam den følsomme og kærlige dreng. Niall. En vaskeægte den provokerende type, der altid var klar til fest. Zayn var stille, men han var smuk, og havde et hjerte af guld.

Til sidst var der Louis.

Åh Louis.

Han var den mest populære af os. Den lækreste.

Han spillede på fodboldholdet og skulle i sommerferien til Mexico i fodbold skole.

Alt i hans liv var nærmest perfekt. Pigerne elskede ham, han havde 100 % et college han kunne komme ind på efter sommerferien.

Hans forældre var velhavende og han havde en lækker bil. Hvad kunne den dreng klage over? Han havde alt.

Og det var tilmed også ham jeg var forelsket i. Jep, du hørte rigtigt.

Jeg var dybt forelsket i Louis Tomlinson. En ultimativ heteroseksuel, som scorede tons vis af damer. Hvorfor lige ham? Han var så sød mod mig. Han gad godt lytte på min time lange snak om musik. Han havde de smukkeste havblå øjne. Mange gange var jeg få sekunder fra at kysse hans bløde læber. Men jeg vidste godt han ikke havde det på samme måde. Jeg var hans bedste ven. Intet andet.

 

"Er du helt vågen bro?" spurgte Liam og baskede sine arme foran mig, så jeg vågnede op fra min tankestrøm. Jeg fik tit sådan nogle anfald, hvor jeg bare tænkte over tingene, og glemte alt foran mig.

Jeg nikkede roligt og tog imod Liams bro-knus. Hvilket var hænder om hinanden og et klap på skulderen. Ultra-ikke-gay-knus. Jeg gav Louis et varmt og kærligt kram, og som altid var det ham der slap først. Jeg kunne, kort talt bare være i hans arme så længe jeg levede. 

Niall spurgte selvfølgelig om vi skulle med til festen hos Kelly i morgen. Det var nærmest det eneste han tænkte på. Fester, alkohol og sex. Siden hans mors død havde han ændret sig fuldstændig. Fra en rolig og smilende dreng til en... Ja jeg ville næsten ikke sige det... En player der drak sig i hegnet vær weekend. Men vi opgav ham ikke. Han var Niall. Den lyshårede irer, der flyttede her til i tredje klasse. 

"Selvfølgelig!" udbrød Louis der tog sine bøger ud af sit skab, der var dækket med billeder af fodboldspillere som jeg ikke kunne navnet på.

"Jeg skal gøre rent på restauranten," svarede jeg, mens jeg pressede læberne sammen i et undskyldende smil.

"Nederen man," sagde Zayn med et lille opmuntrende smil. Og selvfølgelig skulle Niall udbrøde noget helt vildt sandt. "Du arbejder hele tiden. Har du overvejet at slappe af?"

Han havde ret. Jeg arbejdede rigtig meget for tiden. Til dels fordi jeg gerne ville spare op til en retro mikrofon, som jeg ikke ville få af mine forældre, så jeg måtte selv spare sammen.

"Det er fin nok," mumlede jeg blot, før vi trådte ind til første time.

Spansk.

 

Klokken var 14:30 og vi havde alle fri. Jeg ventede ved mit skab på Liam, da vi skulle følges hjem sammen i dag. Vi havde nemlig aftalt at hænge ud sammen i dag, da jeg faktisk havde en fridag i dag.

Vi ville tage ud til McCall's pizzeria og æde lidt lækkert, da vi i næste uge skulle til eksamen.

Ja, jeg frygtede det da lidt. Men jeg tog det stille og roligt, da jeg vidste det nok skulle gå, hvis jeg gjorde mit bedste. Liam derimod var pisse nervøs, og gjorde ikke andet end at bide negle vær gang jeg nævnte det. Han overvejede sgu også at tage til eksamensangst terapi. Den dreng altså!

"Heeeeej," lød en glad stemme kort fra hvor jeg stod. Liam. Hvorfor var han så glad?

"Hej broder," sagde jeg med et sjofelt smil, mens jeg klappede ham venligt på rygsøjlen. "Hvorfor så glad?" Jeg prikkede ham drillende i siden, og kort efter lød hans søde grin.

Han tog sig kort til nakkehåret, mens han kinder blev en smule røde. Det var en pige. Jeg var helt sikker på det.

"Jeg har fået en date sommer prom," sagde han med et smil. Han blev altid helt blød når vi snakkede om piger. Han var helt fascineret af de væsner he he.

"Hun er rigtig sød.." mumlede han lidt, mens han så ned på hans negle. Han lignede faktisk en kæmpe tomat "Nå!" udråbte han, mens han strakte armene. Tydeligvis prøvede han at lave emneskift. "Skal vi ikke af sted?"

Mere sagde vi ikke før vi forlod fængslet også kaldet 'skolen'. Solen skinnede stadig skarpt, og jeg fortrød ikke min t-shirt. Liam derimod lignede en der var ved at dø, i hans stramme grønne skjorte. Hahah lær det.

 

Vi bestilte hver en pizza. Jeg bestilte en salatpizza, og han med skinke og ost. Vi havde efterhånden ventet et kvarter, før en lyshåret ung pige kom med de to indbydende pizzaer. Jeg tog hurtigt min første bid, før jeg fik en hård albue i siden, hvilket fik mig til at kigge op fra vidunderet af en pizza.

"Hvad sker der?" spurgte jeg bekymret, mens min bekymring blev straks til et suk. Han sendte mig et frækt blik og sendte blikke hen mod 'tjeneren'. Han prøvede at parre mig sammen med hende.. Ligesom alle de 1000 andre piger han havde set, og havde konkluderet at de var mine typer. Han var bare helt galt på den. Jeg så intet i piger mere. Efter mine føleser for Louis blussede op, fandt jeg pludselig ikke kvinder attraktive mere. Jeg var ellers kendt som charmøren i vores vennegruppe. Men den titel fik den jeg uheldigvis var forelsket i. Louis. Men jeg måtte bare acceptere at Liam gjorde det han gjorde. Han vidste jo heller ikke, at jeg ikke var til piger. Det gjorde ingen faktisk. Det var også kort tid siden, at jeg vidste at jeg havde noget for Louis. Jeg havde aldrig vidst hvorfor jeg havde lyst til at holde hans hånd. Hvorfor jeg kunne drømme mig væk i hans blå øjne. Hvorfor jeg ikke stirrede på damepatter som andre drenge eller så porno. Men jeg fandt svaret dengang han sagde noget til mig, jeg ikke ville glemme.

"Jeg vil altid være hos dig Harry. Du kan altid komme til mig lige meget hvad der sker."

Der vidste jeg hvorfor jeg havde haft en træng til at kigge hans facebook profil femten gange om dagen cirka.

"Hun er pænt lækker ikke?" spurgte han, mens han hævede øjenbrynene op og ned i en hurtig bevægelse, der skulle virke perverst. Jeg vidste aldrig hvad jeg skulle sige i sådan nogle situationer.

Men heldigvis blev vi afbrudt af tre idioter der kom ind af døren. Jep. Zayn, Louis og Niall. De kom løbende hen til os, og lignede ærligtalt nogle gays når de svingede med håndledende på en piget måde. De fik os begge til at grine i hvert fald.

"Hej boys," sagde Louis med en piget stemme, og svang armene om Liam, hvilket gav mig en stikkende fornemmelse i maven. Jeg var pisse jaloux. Hver gang drengene var ekstra intime med Louis som nu, blev min mave altid et offer for jalousiens værker.

"Hvordan vidste I at vi var her?" spurgte Liam med et spørgende blik i ansigtet. Egentligt et godt spørgsmål, som jeg håbede vi fik en begrundelse til.

"Du postede et billede af din pizza på Instagram, og så kunne vi regne ud at I spiste her," påpegede Zayn. "McCall's pizza er jo jeres yndlings," sagde han med et smil.

Og han havde helt ret.

 

Sammen gik vi alle fem ud på gaden, hvor vi ville gå lidt rundt, måske købe en t-shirt til ferien eller noget. Vi fandt en tøjbutik og gik lidt rundt. Stemningen var frisk. Drengene virkede allerede som om de havde sommerferie.

Zayn kiggede interreseret på en sort t-shirt med en slange, dødninge hoveder og blod. PUNKER ALARM! Vi blev nød til at skille ham væk fra den T-shirt, da vi trods alt ikke ville have han lignede en rocker. Vi havde fået ham til at smide nogle af hans T-shirts væk, hvor de har været totalt klamme som denne. Vi gjorde det bare for hans skyld.

"Punker alarm," hviskede jeg til Niall. Jeg tog en tilfældig sweater og kylede den i bæret på Zayn, mens Niall skubbede ham mod prøverummet. "Du skal lige prøve den her," sagde Niall der udstødte et efterfølgende grin.

Han kom lidt efter ud i sweateren jeg slet ikke havde kigget på før. Den var grå, blød og sad fantastisk på Zayn.

"Du ser sgu da godt ud man," grinede Liam, hvorefter han fik den lige i fjæset.

"Så prøv den da selv," grinede han og kylede ham ind i prøverummet. Og efter nogle sekunder trådte Liam ligeså ud af prøverummet. Og ganske vidst den sad også fint på Liam.

"Ha ha, Niall prøv den," grinede Liam. Jeg anede ikke hvad fanden de havde gang i. Niall tog selvfølgelig trøjen af udenfor prøverummet, så han kunne ja.. få opmærksomhed. Han havde faktisk en ganske god mave.

"Jeg ligner sgu da en million," sagde han selvsikkert, mens han studerede sig selv i spejlet.

Så blev det min tur og jeg skulle sgu ikke vise min klamme mave foran alle. Jeg nøjes sgu med prøverummet. Og da jeg kom ud, smilede de alle til mig. "Du ser godt ud," kom det fra Louis, mens han studerede mig. Jeg kunne eksplodere det øjeblik.

"Din tur Louis!" skreg Niall.

Jeg gik ind i prøverummet for at skifte, men pludselig kom Louis ind, der også skiftede, hvilket gav mig vejrtrækningsproblemer. Jeg havde så frygtelig svært ved ikke at studere hans smukke kurvede krop. Hans solbrune hud.

"Harry?" lød hans stemme.

Fuck.

Jeg stirrede.

"Må jeg få sweateren?" grinede han, og jeg gav ham hurtigt sweateren, og trådte ud af prøverummet.

Vi kiggede alle skræmt på ham. Han var jo meget lav, og var lidt kurvet i kroppen, så det var vildt mærkeligt, at den sad perfekt på ham, ligesom den gjorde på min høje og slanke krop.

"Ligner jeg en komplet idiot?" spurgte han hurtigt, da han så vores ansigter. "Ser jeg tyk ud?" Der lød han altså lidt gay... Der var flere gange hvor han lød eller gik som en bøsse. Han havde også et gay wrist. Men det betød selvfølgelig ikke han var til fyre. Desværre.

"Nej nej!" sagde Zayn. "Den passer dig perfekt!"

Louis og vi andre kiggede os i spejlet og studerede Louis sweateren og undrede os.

Var det magi?

 

Vi sad alle sammen en time efter på en cafe og drak øl, med en ny tekstil med os. En sweater der på magisk vis passede os alle sammen. Samtalen flød lystigt og vi havde ikke været alle sammen, i en uge, så det var dejligt endelig at være samlet.

"Jeg har en vanvittig ide," sagde jeg pludseligt. "Nu hvor vi alle skal være adskilt i sommerferien, kunne vi så ikke deles om sweateren. Sende dem til en ny hver uge."

"God ide! Så kunne vi også skrive hvordan det går og sådan," forslog Zayn og selvfølgelig skulle Niall komme med en flabet kommentar.

"Kan vi ikke bare sms'e? Er det ikke pænt nederen at sende breve?" spurgte han mens han pillede ved hans Ray Ban solbriller.

"Nej, det er sjovt med et brev. Okay. Skal vi sige Zayn først har dem, nu hvor han skal til Rhodos? Derefter sender du den til.."

"Liam!" forslog Louis, hvilket jeg blev glad for, at der var nogle der bød ind.

Efter nogle minutter havde vi aftalt det hele, og sweateren blev holdt af Zayn i den første uge. Derefter fik Liam den. Så blev den sendt til Niall. Derefter til Louis. Og så til mig. Jeg havde frivilligt gjort at Louis skulle sende til mig, så jeg fik opdateringerne først.

Vi forlod cafeen og indså at solen snart ville gå ned. Vi gav hinanden nogle bro-knus, før vi alle sammen gik hjem, så vi var klar til i morgen, hvor der i øvrigt var fest for alle årgangende. Og næste uge var der prom. Wow. Meget fest!

Da jeg kom hjem var jeg 100 % klar på at sove, og sengen blev da også min bedste ven, da jeg smed mig i sengen, og kort efter faldt jeg ind i en søvn, hvor jeg drømte om et par velkendte blå øjnene.

 

- Damse

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...