Stay strong Clara


3Likes
2Kommentarer
363Visninger

1. min historie

(Claras synsvinkel)

Det føltes som om om min verden brød sammen det ligesom om ingen vil være min ven, men det vil de jo heller ikke de andre mobber mig i skolen og på nettet det ik rart. Det hele startede da jeg var 8 min mor fik konstateret bryst kræft. Vi vidste hun skulle dø bare ikke hvornår. ( 3 år efter ) ( Claras synsvinkel ) jeg sad i min sfo og snakkede med en veninde, da min Tlf ringede.. Det var min far han græd og jeg vidste hvad det betød, han sagde mor... Mor er død... Jeg udbrød i gråd og min veninde skyndte sig at kalde på en voksen som jeg fortalte det til og så gik jeg jeg løb, jeg løb ud i skoven og sad og græd. Det var dér min verden brød sammen, min mor var det bedste i mit liv self også min far men min mor var mit et og alt. Jeg gik over til hospitalet hvor min mor lå. Jeg lagde mit hovede på hendes bryst og så gav jeg et gisp fra mig... Hun var iskold. Jeg løb over til far der bare stod og gloede ud i luften. Jeg råbte på ham men han svarede ikke jeg græd rigtig meget og råbte på ham men han ville ikke svare. Fra den dag af har min far ikke snakket særlig meget med mig. ( 1 uge efter ) ( Claras synsvinkel ) nu det idag det i dag min mor skal begraves jeg er nervøs. Mig og far kørte over til kirken, vi gik derind. Der var mormor der var moster de var her allesammen hele min mors familie jeg så moster Ulla græde, jeg havde aldrig set hende græde før og mormor hun kiggede bare ned i gulvet, hende som der altid lavede sjov og var så skæg. Præsten kom og talte og så skulle mor bæres ud. Da de gik med hende i kisten hen af gulvet så brød jeg sammen og råbte nej mor du må ikke forlade mig så løb jeg hen og krammende kisten og sagde stille mor lov mig vi ses igen. Efter begravelsen gik vi hjem og gik tidlig i seng. Efter min mor døde havde jeg mistet rigtig meget selvtillid og da jeg det mistede jeg min selvtillid og så blev jeg mere "u-sej" og dér startede mobningen plus min far var i så stor sorg over min mor at han begyndte at slå mig og sparker mig men jeg ville ikke sige det til nogen. ( 2 år efter ) ( Claras synsvinkel ) jeg vågnede op om morgenen stilte mig hen foran spejlet og sagde "ja så er det vel skole igen... DSV. Jeg gik ned og ville have noget morgenmad så styrtede min far hen til mig og gav mig en lussing og sagde Du skal ikke have noget mad du er jo fucking fed i forvejen. Jeg løb op og tog tøj på og gik i skole. Da jeg kom i skole gik der 3 piger hen til mig og sagde fuck du klam din lille lort du tror du er så sej men du bare en lille fed pige med skæve tænder og bøjle. Jeg sagde lad mig være og HIK ind i klassen, så gik de også ind de satte sig til at skrive på en seddel og kastede den så over til mig jeg åbnede den og der stod vent til frikvarteret det bliver sjovt. Så blev det frikvarter og jeg løb ud med det samme og ind på toilettet. De 3 piger fulgte efter mig og fik toilet låsen op og gik så ind og skubbede mig og sparkede mig og spyttede på mig de gik ud igen og jeg begyndte at græde. Jeg jeg ved ik vidste ikke hvad jeg skulle gøre... jeg løb hjem og ind på mit værelse jeg græd og græd og græd jeg sagde til mig selv selvmord er den eneste udvej, jeg løb over til rundetårn da jeg bor tæt på det ogd et er højt jeg løb helt op til toppen og stilte mig op på kanten. de andre der var der prøvede at få mig overtalt til at lade være men jeg lyttede ikke. samtiddig i min by skulle one direction spille koncert, men de syntes danmark var et fedt sted så de ville gå lidt rundt i byen. og harry det ene medlem af one direction ville gerne op i rundetårn. han gik der op med sikkerheds vagter rundt om sig og fans bag ham der fik autografer og billeder med ham. nu gjorde jeg det jeg kastede mig ud men idet jeg satte af gik harry fra alt han var igang med og løb over for at redde mig, det gjorde han jo. vi kiggede hinanden i øjnene og så sagde han det må du aldrig gøre igen. han sagde han gerne ville være min ven, og hurtigt blev vi bare mere end venner vi blev kærester. nu sidder vi sammen i sofaen og jeg skriver vores historie ned og deler den med jer, håber i nød den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...