The Truth

Da Ashley Green flytter til London med sin storebror Marc, opdager hun nogle ting om sin familie. Ashley og Marc flytter til London, fordi de mener at det er et godt sted at starte, da deres forældre lige er gået bort. Ashley får en travl dag, da hun opdager at hendes storebror er på stoffer. Efter hånden som hun og Harry er sammen, falder hun for ham. Men at få fortalt sandheden, skal man kunne betalte prisen for det.

2Likes
0Kommentarer
236Visninger
AA

6. Thanks for every thing Harry!!

Det føltes som om at det tog lægen ti år om at gå hen til vores plads. "Hej! Jeg er Marcs læge!" han sagde det som om der var rigtige gode nyheder, selvom han lignede en mand der har set alt for mange mennesker dø."Ehm.. Både dårlig og gode nyheder. Hans puls kører stadigvæk, men ikke i særlig lang tid endnu, så vi må operer ham," han holdt en lang pause, og inden han fik fortalt noget regnede jeg med at han vil sige noget i stil med: "Og hvis det mislykkes har vi dsv tabt ham," og kort efter sagde han det.

**

Vi blev sendt ind i et lille værelse, hvor der lå en seng, et skab, en vandhane også et natbord ved siden af sengen. Ikke verdens fedeste, men bedre end ingenting. Jeg gik hen til Marc, og mine tåre løb i baner ned af mine kinder. Hele hans højre side af ansigtet var fuldstændig smadret og lidt i venstre side. Jeg lagde mit hoved på hans bryst og gav mig til at tude. Døren åbnede, Anne dukkede frem? Hvorfor Anne? Mere nåede jeg ikke at tænke da jeg kom i tanken om at Anne og min mor havde været bedste venner. "Er det hendes søn?" spurgte hun, mens hun kiggede mig over skulderen. Jeg nikkede og endte med at græde på hendes skuldre. "Ashley, du har været mere igennem end de fleste mennesker, du trænger til ro og omsorg," hun krammede mig, og det føltes som at være lille igen, med min mor. Vi endte med at trække nogle stole ved siden af sengen, og gav os til at snakke om Marc og min mor.

**

Senere da Anne var gået hjem og min moster var gået for at handle, kom lægen ind for at operer Marc. Nu er det nu, var det eneste der kørte rundt i hovedet på mig. Da lægen havde taget ham, blev jeg siddende på sengen mens jeg græd. Jeg ville ikke kunne få mig selv til at give slip, hvis han døde. Døren gik op, og helt seriøst så troede jeg at det var min moster eller lægen, men det var drengene. De kom vadende ind. Først Leo/Liam, Louis, Zen.. Zayn! Niall, og selvfølgelig Harry. Det var måske ikke pænt af mig, men jeg bebrejdede faktisk Harry og Anne for det her! Når der står sort på hvidt at man ikke skal fortælle sandheden uden en pris, er det dummeste at gøre nok v at fortælle sandheden! Men på den anden side hvor skulle Anne vide det fra? Og hvor skulle Harry vide at de var bedstevenner fra? Selvom jeg prøvede at grave det så langt ned jeg overhovedet kunne, vidste jeg godt at dybest inde ved jeg at det på en måde er Anne og Harrys skyld. "Er du okay?" kom det fra Leo? De navne fungerede bare ikke. "Ja det er jeg. Tak for at du spørger Leo," han grinede lidt, og jeg var så tæt på at blive rasende men holdte straks op da han sagde hvorfor han grinede: "Jeg hedder Liam," han blev dog meget hurtig alvorlig igen. Skønt, nu kan jeg alle navne udenad! Resten af tiden sad jeg og forklarede mine følelser over for drengene. Liam var nok den der lyttede og var mest opmærksom. Niall og Louis stod ved vandhanen og tændte, og slukkede. Og det blev de ved med. Zayn stod over ved spejlet over for vandhanen og til sidst var der Harry. Han stod og legede med en blomst fra natbordet. Til sidst blev jeg så frustrerede over at se dem lege, mens jeg sad og tudbrøle, at det endte med at jeg bad dem alle bortset fra Liam og gå ud og købe en is eller sådan noget.

**'

Harrys synsvinkel:

Mens drengene farede rundt på hospitalets gange var mine tanker et helt andet sted. Hvorfor smed Ashley mig ud? Burde det ikke være mig der sad og snakkede med hende? Jeg blev dog hurtigt afbrudt da jeg hørte Niall og Zayn der stod og skændtes over.. Var det en juicebrik? Jeg blev ellers aldrig rigtig provokerede over drengene, men på grund af dem blev vi smidt ud... Seeelvom jeg også var med til det... Jeg tog et langt og højt suk, inden jeg traskede over til dem og hev juicebrikken ud af Zayns hånd. "Tak for den," jeg tog sugerøret ned i den, og tog en lang slurk. Jeg kom til at slå en bøvs da jeg holdte en pause. Niall kiggede bare surt på mig. Han skubbede til mig og gik hen til kantinedamen igen. Midt i alt det her rod vidste jeg ikke hvor Louis var henne. Han plejede ellers altid at drille Niall. Jeg fandt ham længere ned ved automaten med chips. "Jeg har altid gerne vil smage den," han pegede på en pose. Tænk at jeg overhovedet var venner med dem. Jeg sukkede bare og gav ham penge.

**

Da vi havde snakket i lang tid Liam og jeg, blev døren åbnede og lægen kom ind. Han så både træt og udmattede ud. "Jeg har desværre dårlige nyheder. Marc kunne ikke reddes," det var som at springe ud fra en 10 meters vippe og lande på maven. Så ondt gjorde det. "MARC KAN IKKE VÆRE DØD!" skreg jeg. Jeg trampede ned i jorden og græd så højt jeg kunne. "Jeg kastede en bog hen mod væggen. Det her var bare et mareridt! Tæl til ti. Var det eneste jeg kunne tænke på. En... To..... Tre.. også gik det galt. Jeg var fuldstændig færdig. Jeg slog Liam, hvorfor skal i ikke spørge mig om. Liam lignede en der ikke kunne mærke det, men kun mærke min smerte. "Ssshhh... Du er utrolig stærk, bare tag en dyb indånding, også skal det nok gå," hviskede han ind i mit øre. Den lille seddel jeg fandt i æsken for nogle uger siden var nok mere værdifuld end jeg troede.

Har de fået betalt prisen?

Giver hun Harry skylden for det?

Finder hun sammen med Liam, måske Niall?

Find ud af det næste gang! :*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...