I will never be myself again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 27 maj 2014
  • Status: Igang
Du er en pige på 14 der hedder cecilie, du har altid været fars pige, eller loge indtil for tre år siden hvor der skete en alvorlig bilulykke hvor din far og tre søskende døde. Den dag vendte op og ned på dit liv, nu går du i mest neonfarvet tøj, lige siden den dag er du også blevet mobbet, og har faktisk ikke haft en eneste ven, indtil en dag hvor der lige er startet en ny lære, i bliver hurtigt gode venner, og på gran canaria turen bliver du vist også lidt forelsket i ham..... Hvad sker der? Har han inderst inde de samme følelser for Dig? Eller holder han afstand når han finder ud af det?

7Likes
5Kommentarer
269Visninger
AA

3. flveturen

Kapitel 3

Jeg sætter mig på den plads, der står på min billet. Det er en vinduesplads, så nu er det bare spændende,hvem jeg skal sidde ved siden af. Jeg sidder bare og kigger ud af vinduet, indtil der er en ved siden af mig der skriger. Jeg kigger op, det er lusia.

"Daniel jeg kan ikke side ved siden af den... Ja.. SO!"

"LUSIA!... Hvad har cecilie gjort dig?"

"Ej men du kan ikke....... Argh virkelig... NEJ!"

"LUSIA STOP!, OG SÆT DIG.. NU!"

"Og hvad så hvis jeg nægter"

"Lusia.... Jamen okay så bytter vi plads"

"Ja tak Daniel"

Daniel kommer hen mod dig, så du kigger bare ud af vinduet.

"Hej"

Du kigger over skulderen, det er Daniel.

"Hej"

"Ej du må virkelig undskylde det der lig....."

"Bare stop Daniel det kan være loge meget jeg er Van til det"

"Er du okay"

"Jaja og hvis jeg ikke var ville det også være lige meget"

Du kigger ud af vinduet.

"Nej.. Nej det ville ej"

Du kan ikke holde det ud, og tårene triller ned af dine kinder. Du kan mærke han lægger hånden på din skulder.

"Daniel det kan være lige meget"

"Nej er du ikke sød at vende dig"

Du vender dig om.

"Du behøver ikke bekymre dig"

"Jeg vil bare gerne vide hvorfor hun er så ond mod dig"

"KAN DU IKKE SE DET HUN ER LÆKKER, PERFEKT, RIG OG JEG ER KLAM, LIGEGYLDIG, KLOG.... hun har mobbet mig hele mit liv, men efter min familie døde har der endelig været noget at mobbe mig med der virkelig gjorde ondt"

Der bliver stille i flyet, i det du råber.

"Undskyld jeg spurgte"

Han sukker dybt, og falder så tilbage i sædet. Tårene bliver ved med at presse på, så du lader dem bare komme.

 

Seleikonet lyser, og du tager sele på. Der er en der siger noget i højtaleren, men det er for utydeligt til at du kan høre det.

"Men må jeg ikke godt bare lære dig bedre at kende?"

Du kigger på ham.

M"Ja da"

Han smiler.

"Vi har 6 timer.... Såååå.... Ja"

Du smiler stort, og kigger ned.

"Ja ja det har vi"

Du kigger så over på han.

"Du starter"

Du kigger op i loftet for at tænke.

"Hvad hedder du sådan fulde navn"

"Daniel Glover.... Og du?"

"Cecilie Hansen"

"Flot navn"

"Tak"

Motorne starter, og flyet køre ud på landingsbanen.

"Så sker det"

"Ja det bliver spændende"

Han smiler stort.

"Ja det bliver det"

Flyet sætter farten op, og alt brummer. Det larmer rigtigt meget, og lusia skriger. Du holder dig for ørene. Flyet begynder lige så stille at lette fra jorden, og larmen stopper. Lusia holder op med at skrige, så du kan flytte hænderne fra ørene. Du er i lettet og på vej op gennem skyerne. Du kigger over på Daniel, som sidder med en brækpose ved munden. Du gisper, og kigger dig hurtigt rundt. Oppe over dit hovede er en knap, hvor der er et personale på. Du trykker hurtigt på den, og kigger så tilbage på Daniel. Han sidder og kaster op. Du ved ikke hvad du skal gøre, så du trykker bare på knappen igen og igen. Et forhæng oppe foran bliver hurtigt trukket til side, og et personale kommer løbende. Da hun ser Daniel, som sidder der helt hvid i hovedet og brækker sig, trykker hun hurtigt på knappen igen. Hun tager en brækpose fra en andens sæde, og skifter den hurtigt ud. Den anden pose var nemlig ved at blive ret gennemblødt. Der kommer også et andet personale, som har en plastikposer i hånden. Det første personale lægger den brugte brækpose ned i posen. Daniel stopper endelig med at kaste op, og lægger sig så tilbage i stolen. Han er stadig helt hvid i hovedet, og ser altså virkelig dårlig ud.

"Han er stoppet nu så bare tryk på knappen hvis han får det dårligere"

"Ja og tak for hjælpen"

Personalet smiler, tager den sidste pose, og går.

"Daniel er du okay"

Du tager hans hånd, som lægger på armlænet.

"Ja sådan cirka"

Han åbner øjnene lidt, og kigger op på dig. Du kan ikke lade være med at smile, og han kan ikke lade være med at gengælde.

Seleikonet slukker, og du tager selen af.

"Skal du også have selen af"

"Hvis du kan"

Du åbner hans sele, og lader den falde ned mellem jer.

"Er du sikker på du er okay?"

"Ja tak"

Du lægger dig så tilbage i stolen, og tager dit headsæt i ørene. Du starter musikken, som er sangen "we" med volbeat. Du kigger ud af vinduet, og stemmerne i dit hovede begynder.

"Hvorfor er du også til mænd"

"Hvorfor dør du ikke bare"

"Der er ingen der kan li dig det er også derfor du ikke har nogen kæreste"

"Du er så KLAM"

"Dø nu bare"

"Begå selvmord"

"Gå i helvede"

"Du er så KLAM at selv Gud ikke vil se dig"

"Kan du ikke bare fuckke af"

Du skriger højt, men stopper da der er en der ligger en hånd på din skulder. Du kryber sammen, og begynder at græde højlydt. Der er en der tager dit headsæt ud af dine øre, og nusser dig på din våde kind.

"Rolig.... Rolig......"

Du begynder at græde endnu mere, da du høre det er Daniel.

"HVORFOR"

Han tager dig op i sine arme, og trykker dig ind til sig.

"Hvad sker der dog?"

Du græder stadig meget højlydt.

"Ik... Ik.... Ikke... No...get"

"Rolig.... Du kan godt sige det til mig... Ik?"

Stemmerne begynder igen bare højere.

" HVORFOR DØR DU IKKE BARE"

"DU KAN LIGE SÅ GODT BEGÅ SELVMORD DER ER JO INGEN DER KAN LI DIG"

"DØ NU BARE"

"GÅ NU BARE I HELVEDE"

Du skriger helt vildt højt. Daniel prøver at trøste dig, men det virker ikke. Personalet kommer løbende, og giver mig noget is på panden. Jeg stopper med at skrige, men græder stadig lidt. Alle kigger på mig. Det er kun femte gang jeg har fået sådan et anfald, og hver gang bliver min selvtillid mindede.

Der er gået en time, og jeg sidder ved siden af Daniel, og kigger ud af vinduet.

"Vil du ikke nok forklare mig hvad der skete"

"Jeg vil ikke"

"Jeg er bare bekymret"

"Daniel det er lige meget hvad der skete... Jeg er ligemeget"

"Nej du er ej"

"Jo Daniel.... Jo"

"Vil du ikke nok bare forklare hvad der skete"

"Okay men hvis du griner eller laver sjov udføre jeg det"

"Udføre hvad?"

"Det der skete var at jeg fik et anfald.... Det er et anfald, hvor jeg høre stemmer i mit hovede, der siger jeg skal begå selvmord....."

"Har du selvmordstanker?"

"Ja... Eller det har jeg ihvertfald, når jeg har de der anfald."

"Men du er okay nu... Ik?"

"Jo men er lidt træt så vil gerne sove"

Daniel smiler, og du lægger dig tilbage i stolen. Du lukker øjnene, og falder i søvn....

 

Der er en der rusker i dig.

"Vi er landet skynd dig vi skal snart ud"

Du åbner øjnene, og ser lige op i daniels.

"Jeg kommer jeg kommer"

Du pakker dine ting, mens flyet gør klar. Du stiller dig op, da dørene bliver åbnet. Alle folk begynder langsomt at gå, og i kommer langsomt ud. I fortsætter hele vejen gennem lufthavnen, og ender så ved bussen. I stiger ind, alle er trætte, men klokken er også 2:23 så det er ret forståeligt. I har alle jeres ting, og er nu også på vej til jeres hotel. Turen er lang, og du er flere gange ved at falde i søvn.

Bussen holder endelig ude foran hotellet, og i alle stiger ud. I kommer ind i receptionen, og bliver alle tjekket ind. I får jeres all inclusiv armbånd på, og 8 rumnøglekort.

"Okay allesammen vi skal inddeles på værelserne, der er 4 senge på hvert værelse. Altså det beltyder 6 fyldte rum, et til mig, og en til Daniel. Nå men kan i selv finde ud af det, og så komme over og skriver jer på."

Hun holder et stykke Papir frem med 8 bokse.

Boks 1

Lusia

Sofia

Ludmila

Boks 2

Carla

Sofie

Line

Sanne

Boks 3

Danni

Lars

Mads

Ronni

Boks 4

Tobias

Jacob

Niklas

Kim

Boks 5

Kika

Kila

Signe

Sille

Boks 6

Jonas

Martin

Tom

Jack

Boks 7

Daniel

Boks 8

Malene

Da det er din tur er sedlen fyldt, eller bortset fra rum et men nej aldrig. Tårene løber ned af dine kinder, indtil Daniel kommer bagfra.

"Sov inde ved mig"

Du vender dig om, og ser ham dybt i øjnene.

"Det kan jeg da ikke bare"

"Gør det... Jeg kan ikke holde ud at se flere tåre på den her tur"

Du smiler skævt, for altså du ved ikke helt hvad du skal gøre.

"Okay"

Malene river sedlen ud af hånden på dig.

"Hmmmm... Cecilie hvor skal du sove"

"Inde hos Daniel"

"Undskyld mig men loven siger at drenge og piger ikke må sove sammen"

Daniel bryder hurtigt ind.

"Vi gør hvad vi vil, og hvis du er imod mig så fyr mig"

Hun giver ham et dræberblik.

"Okay lad det være så ret"

Malene går surt væk. Daniel tager et tilfældigt kort, holder det mellem læberne, og tager så begge vores kufferter.

"Daniel det behøver du altså ikke"

Han kan jo ikke sige noget, så han nikker bare ivrig. Du griner lavt og ryster lidt på hovedet, men følger ellers også bare efter. I kigger begge efter værelset, til i finder det. Daniel sætter kufferterne, og sætter kortet i døren. Døren bliver låst op, og vi kan gå ind. Han sætter kufferterne lige inden for døren, og kigger sig så omkring. Der er tre rum : en stue, et badeværelse, og et soveværelse med to køjesenge lige ved siden af hinanden midt i rummet.

"Nå men hvor vil du sove"

"Helst nederst"

"Jeg kan ikke få migselv op i den øverste... Så vi kommer til at sove ved siden af hinanden"

Du smiler skævt, for du tør ikke sove vedsiden af ham. Du har intet valg, eftersom at du normalt vælter ud af sengen.

"Hyggeligt"

I begger børster tænder, og du tager mascara af. I lægger jer i sengene med ryggen til hinanden. Du ligger lidt du prøver at falde i søvn, men du kan ikke. Du vender dig om, hvilket Daniel også gør på præsis samme tidspunkt.

"Daniel jeg kan ikke sove"

"Bare slap af og luk øjnene"

Det gør du, og det virker, så du falder i søvn.....

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...