I will never be myself again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 27 maj 2014
  • Status: Igang
Du er en pige på 14 der hedder cecilie, du har altid været fars pige, eller loge indtil for tre år siden hvor der skete en alvorlig bilulykke hvor din far og tre søskende døde. Den dag vendte op og ned på dit liv, nu går du i mest neonfarvet tøj, lige siden den dag er du også blevet mobbet, og har faktisk ikke haft en eneste ven, indtil en dag hvor der lige er startet en ny lære, i bliver hurtigt gode venner, og på gran canaria turen bliver du vist også lidt forelsket i ham..... Hvad sker der? Har han inderst inde de samme følelser for Dig? Eller holder han afstand når han finder ud af det?

7Likes
5Kommentarer
267Visninger
AA

1. Daniel

Du åbner dine klistrede øjne, Du kan slet ikke bevæge dig. Du tager dig sammen, og tager dig til panden, og kommer tilsidst op at side. Du gnidder dine øjne, rejser dig op, og går hen til dit spejl. Du trækker børsten gennem dit lilla og pinke blanke hår et par gange, og får det så til at side noglelunde. Du vender dig rundt på hælen, går over til dit klædeskab. Du åbner det hurtigt, og kigger i lidt tid efter noget tøj. Endelig finder du noget tøj, og du trækker det ud, og tager det på.

Dit tøj: et par neonblå hotpans med seler, og en sort langærmede trøje.

Du tager som prikken over i'et mascara på. Du tager din neonpinke taske på, som hænger dig ned på numsen. Du tager din mobil op ad lommen, sætter headsæt i, og putter så propperne i ørene. Du tager din neongrønne hat på, starter musikken, og går imod skolen. Det er i morgen jeres klasse skal til gran canaria. du vil helst ikke med, men din mor tvinger dig. Du høre din ynglingssang "learn my lesson", mens du går og nikker lidt med hovedet. Da du har gået lidt tid kommer du endelig til skolen, du trækker vejret dybt, og åbner døren. Som sædvanligt kommer den populære lusia, "nå disko kugle tør du godt at komme i skole efter det der skete i går?" Du får et flashback

Flashback

*klokken ringer, og du går hen mod den grønne klassedør. Du åbner den, og får en spand med et eller andet klistret ned over dig. Du høre grin, og da du åbner øjnene bliver der kastet nogle små spejle på dig,

"diskokugle! Diskokugle!"

Folk råber omkring dig, og der kommer en over, og snurre mig rundt, mens en anden lyser på mig med en lommelygte.*

Du fnyser, og går bare videre. Lusia lægger hånden på din skulder for at vende dig om, men du tager bare om hendes arm, og svinger hende over dit hovede, og ned i gulvet. Hun skriger og rektor Malene kommer styrtende. Du prøver at løbe, men Malene når lige at tage fat i dig. Du himler med øjnene, og lader dig trække.

"Hvor tror du lige du skal hen?"

Der kommer en lære ud af læreværelset du aldrig har set før. Han kommer hen til dig.

"Bare rolig Malene jeg skal nok tage mig en snak med hende"

hans stemme er fantastisk med en smugle agsan Malene nikker, og giver slip.

"okay men Daniel husk hvad jeg har sagt til dig"

Daniel lægger hånden om din nakke, og trækker dig ind i rummet hvor der bliver afholdt lektiecafe.

"Hvad tænker du på?"

Han siger det med en blød stemme, ikke så hård som de andre lære. Han vinker foran dit ansigt.

"Undskyld"

du kigger ned på dine hænder, og flætter dine fingre sammen.

"du skal ikke skamme dig du skal bare fortælle mig hvorfor du gjorde det mod lusia"

han sætter sig på hug, og kigger dig dybt i øjnene

"inden jeg fortæller dig noget bliver jeg nødt til at vide noget"

han løfter det ene øjenbryn,

"ja bare kom med det"

"skal du med på gran canaria?"

Han nikker

"det skal nok blive hyggeligt"

hans stemme har virkelig en effekt på dig. Dit hjerte banker hurtigt, og du kan ikke styrer din vejrtrækningen. Du er helt væk.

"Nå men vil du så fortælle mig hvorfor du gjorde det mod lusia nu?"

Du nikker, og prøver at sige noget, men du kan ikke. Han kigger spørgende på dig.

"Nååååår kom så med det"

du nikker stille

"je...je..jeg kan ikke!"

Tårene løber ned af dine kinder, og du løber så hurtigt du kan ud af rummet, vider ud af hovededøren, og hen af fortovet. Du græder højt, mens du bare løber så hurtigt du kan hjem. Da du når hjem flår du hovededøren op, du græder stadig højlydt.

"Skat er du okay?"

Det er din mor, men du ingorrer det, løber ind på dit værelse, og låser. Du smider tasken hen i hjørnet, sammen med din hat. Du stiller dig over foran spejlet, og nedstirre bare digselv. Du kigger på dit sorte hår som går helt ned til numsen, og på de neonfarvede striber du fik lavet i den sidste måned. Du kigger på dit tøj, på din krop, og løfter så blikket så du ser digselv lige i øjnene. Du kigger på bordet foran dig hvor, der står to billederammer, du tager dem begge op. Du kigger på dem, det ene er et billede af dig og din far på stranden. I har begge et ordenligt smil på munden. Du har altid været fars pige, eller ind til for tre år siden, hvor dine tre søskende og din far døde i en tragisk bilulykke, du og din mor også bar med i, men overlevede. På det andet billede er dine tre søskende, din storebror nico som ville være 22, Din storesøster Sille som ville have været 18, og din lillesøster Camilla som ville have været 8. Din mor banker stille på den låste dør,

"mor jeg har bare brug for lige at være alene"

"okay skat sig til hvis jeg kan hjælpe"

"jaer"

du høre nogle skridt gå væk fra døren. Du spender selerne af, og vender dig om så du står ret skrå foran spejlet. Du trækker vejret dybt, og løfter så trøjen. Du kigger grundigt på det brede ar op af siden af ryggen, det var det du fik i ulykken. Du lægger still hånden over og mærker fordybningen.

Flashback

*far køre så hurtigt man nu må gennem skoven, i det der kommer en elg inde i siden. Det ligner den skal til at hoppe ud, så mor skriger af lungernes kraft, far bliver forvirret. Han kigger efter elgen, og glemmer at kigge på vejen. Inden 20 sekunder lyder der et højt brag, og nogle skrig, Bilen køre stadig. Du bliver banket hårdt ind i døren, den går op, og du falder ud. Bilen ruller om på taget, og hen over dig. Der er noget skarpt der flenser igennem kødet på din ryg, bilen ender på taget, og alt bliver stille. Du prøver at bevæge dig men du kan ikke, din mor kommer hen til dig. Du kigger grundigt på hende, du ligger på maven, og kigger op. Du ser hun mangler en arm, så du gisper. Tårene løber ned af hendes kinder, mens hun tager mobilen for at ringe til alarm 112. Du rejser dig langsomt op, det gør ubeskriveligt ondt, men du fortsætter. Mor lægger på, og kommer over til dig,

"lad os finde de andre"

du nikker og i går sammen hen til bilen. Din far hænger i selen med hovedet i klemme mellem rattet og døren, nico og Sille ligger oven på hinanden, mens Camilla sidder totalt i klemme under forsædet. Du bryder sammen, mærker på din fars puls, han er død du skriger højt. Du mærker på Sille, nico, og camilla's de er alle døde, og du bryder sammen*

Du tørre dine kinder, sætter billederne. Du går hen til vinduet, tager din taske og din hat, og hopper så ud. Hvorfor sagde du ikke bare fra starten hvorfor? Tårene løber stadig om kap ned af dine kinder mens du bare løber. Du spænder dine seler på, sætter blusen ordenligt, og tager din hat på mens du bare løber så hurtigt du kan mod skolen.

Du når derhen kort efter. Du flår døren op, og løber ind. Ind der hvor Daniel, og dig stod og snakkede før du løb. I det du kommer ind, og ser står og krammer lusia, bliver du for alvor såret. Du bryder totalt sammen, sætter dig på knæ på gulvet, og begynder at stortude. Daniel kommer hen til dig, han rækker sin hånd frem. Du tager imod den, og kommer op at stå. Han stiller sig overfor dig, køre sin hånd gennem dit hår, for at fjerne det fra din pande. Han tørre dine øjne med hans tommelfingre, og smiler skævt til dig.

"Hvad er der i vejen?"

"Daniel jeg gjorde det mod lusia fordi..... Hun gjorde noget mindst lige så slemt mod mig i går."

Han kigger først på dig, og så på lusia bag ham. Han kigger så tilbage på dig, løfter det ene øjnbryn, og vender sig om mod lusia.

"Er det rigtigt og hvad gjorde du?"

Hun smiler falsk, og sender lusia et dræberblik.

"Ingenting Daniel ingenting"

Daniel vender sig så om mod mig.

"Hvad gjorde hun?"

Du får tåre i øjnene

"Det vil jeg gerne snakke med dig om under fire øjne"

"Lusia er du lige sød at gå"

Lusia tager sin pinke frakke, og sin babylyserødeskoletaske, og går ud. Daniel retter blikket mod dig.

"Jeg lytter"

"Okay men ikke grin"

"Selfølgelig griner jeg ikke"

"Okay... I går. Ja der ringede klokken, og jeg gik til time. Jeg åbnede døren ind til klassen, og fik en spand klistret stas ned over mig. Bagefter hældte lusia en spand, med små spejle ud over mig. Der stod en dreng og lyste på mig med en lommelygte, og der var en der snurrede mig rundt. Jeg har aldrig følt mig så pinlig berørt før"

Daniel står bare der med store øjne, hævede øjenbryn, og åben mund.

"Jamen hvor længe har det stået på?"

"Siden den bilulykke jeg var med i for tre år siden, hvor min far, og tre søskende døde"

Igen står han med totalt åben mund.

"Ej... Hvor sørgeligt er du sikker på at du er okay?"

"Jeg er blevet ydmyget mindst tohundrede gange på de tre år..... Så enlig, nej"

"Og alle gangene har været lusia?"

"Ja faktisk"

"Ved Malene godt det?"

"Nej, jeg har aldrig turde at sige noget"

Daniel ser helt forfærdet ud.

"Skal jeg sige det til hende?"

"Det ville være en stor hjælp"

Du har stadig tåre i øjnene, og er så småt begyndt at hulke igen.

"Jeg skal bare lige have at vide hvad du hedder?"

"Nååår ja jeg hedder cecilie og går i 7b"

"Okay hvem er din klasselære?"

"Lone"

"Okay skal nok finde ud af noget, men tag du nu bare fri resten af dagen"

Du smiler stort.

"Tak Daniel"

Han nikker, går hen til døren, åbner den, og som en rigtig gentleman lader han mig gå ud først. Du fniser lavt,

"Hey jeg fik da et smil frem"

Du kan ikke lade være med at grine. Han slutter af med at klappe dig på skulderen, og forsvinder så ind på læreværelset.

(Håber i kunne lide første kapitel)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...