I will never be myself again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 27 maj 2014
  • Status: Igang
Du er en pige på 14 der hedder cecilie, du har altid været fars pige, eller loge indtil for tre år siden hvor der skete en alvorlig bilulykke hvor din far og tre søskende døde. Den dag vendte op og ned på dit liv, nu går du i mest neonfarvet tøj, lige siden den dag er du også blevet mobbet, og har faktisk ikke haft en eneste ven, indtil en dag hvor der lige er startet en ny lære, i bliver hurtigt gode venner, og på gran canaria turen bliver du vist også lidt forelsket i ham..... Hvad sker der? Har han inderst inde de samme følelser for Dig? Eller holder han afstand når han finder ud af det?

7Likes
5Kommentarer
266Visninger
AA

2. busturen

Kapitel 2

Du spærre øjnene op med et sæt, da der er en der banker på.

"Godmorgen, må jeg komme ind?"

Du prøver at svare, men det kommer bare som en mumlen.

"Du bliver nødt til at vågne nu du pakkede ikke igår og i skal møde 20 min tidligere end normalt"

Denne gang er du vågnet lidt mere, og kan svare.

"Tak mor jeg kommer omlidt"

Efter tabet af resten af din familie, har i haft en tradition, om at i altid spiser sammen. Det gjorde i nemlig ikke før. Døren bliver forsigtigt lukket, og du sætter dig op. Du går hen foran spejlet, ved siden af spejlet hænger dit ur, klokken er 5. Du børster dit lange sorte hår med den stride børste, går hen til skabet, og finder noget tøj.

Tøj: neongrønne bukser, en neongul t-shirt, og en fed sort læderjakke, du tager self også din neongrønne hat på.

Du trækker din kuffert ud fra sengen, og begynder så, at lægge em masse tøj i den. I skal være der i en uge, så du pakker 8 par bukser, 8 bluser, og lidt tilbehør. Du lukker ikke kufferten, eftersom du jo skal have toilettasken i. Du går over til spejlet, hvor du tager mascara, og en smule sort eyeliner i øjets våde kant. Du går ud på dit eget toilet, hvor du åbner dit spejlskab, og finder din toilettaske frem. Du børster lige tænder, og putter så derefter tandbørsten, og tandpastaen i tasken. Du reder lige håret igennem en sidste gang, før du også putter børsten i. Du går ud til dit spejl, hvor du ligger dit make up i. Du lyner tasken, og lægger den så ned oven i. Du sørger lige for at alt er med, tænker dig rigtigt godt om, hvor du tilsidst nikker. Du lukker kufferten, og går så ud til din mor. Hun har stillet en skål, og dit ynglingsmorgenmad frem, nemlig Coco pops.

"Så kom du endelig"

"Yep"

"Nå men har du så pakket"

"Yep"

"Også din toilettaske"

"Yep"

"Kan du overhovedet sige andet end 'yep'?"

"Yep,

I flækker begge af grin, hvilket du elsker, for efter ulykken griner din mor næsten aldrig.

"Nå men seriøst spis din mad så vi lige kan ordne det sidste"

Du hælder Coco pops op i skålen, og derefter mælk. Din mor sætter sig over for dig.

"Glæder du dig ikke bare en lille smule"

"Jo måske lidt men jeg forstår bare ikke hvorfor jeg skal med når jeg alligevel bare bliver holdt udenfor"

"Skat du bliver da ikke holdt udenfor... Men hvis du gør så husk hvad jeg har fortalt dig: hvis du ikke kan nå ind til de unge kan du nok nå ind til de gamle"

"Moar... Jeg ved ikke engang hvad det betyder"

"Altså hvis du ikke kan være sammen med de unge altså de andre piger så kan du nok nå ind til de gamle altså lærene"

I det hun siger lærene, kommer du i tanke om Daniel, og får det morgenmad du lige har puttet i munden, galt i halsen. Din mor smiler bare stort, og uforstående.

"Nå men jeg har pakket en håndbagage til dig"

Hun tager din skoletaske op på bordet, og åbner den.

"Der er nogle kiks, en pose slik, fem jumbo stænger, lidt peanuts, et tæppe, en lille pude, dit headsæt, din mobil og mobillader, din iPad og ipadlader, og så har jeg været ude og købe et blad, som du kan læse i"

For hver gang hun siger en ting, tager hun den op.

"Ja flot mor og nu er den så ikke pakket mere"

I flækker begge af grin. Det er nok første gang i den her måned, at din mor har grint to gange på én dag.

"Det kan der være noget om min skat"

Hun nusser dig blidt på kinden, og smiler.

"Nå men nu er jeg færdig så nu vil jeg lige klare det sidste"

"Ja min skat gør du nu bare det"

Du rejser dig, med skålen i hånden. Din mor kommer bagved, med coco popsne og mælken. Du sætter skålen i opvaskemaskinen, vender dig om og kysser din mor på kinden.

"Tak for hjælpen"

Du nærmest løber ind på dit værelse, for efter du kom i tanke om, at Daniel skal med, vil du pludselig meget gerne afsted. Der er gået næsten en 2 timer pa pakken og hyggen, så nu er der kun 20 min tilbage. Du tjekker lige kufferten en ekstra gang, og så igen. Din mor kommer i døråbningen, med din taske.

"Nu er den pakket"

Du griner, mens din mor bare står og smiler.

"Er du sikker på at du har det hele med?"

"Ja eller måske, det ved jeg ikke, det tror jeg ikke, er ikke sikker"

"Rolig, skal jeg se din kuffert igennem for at se"

Du nikker, og træder til side, så hun kan komme til.

"Godt så..... Buk..ja...trø...ja...truss...ja...b..h..ja....toile....ja"

Det hele ender med en mumlen, men du forstår godt hvad hun mener. Til sidst rejser hun sig op og kigger ned på kufferten.

"Du har det hele"

"Igen.. Tak søde mor"

du lukker kufferten. Det kan din mor jo ikke, efter som at hun mangle den ene arm.

"Nå men skal jeg så køre dig eller hvad?"

"Ja tak søde mor"

(Ved godt der ikke er så meget men kan ikke lige nå mere)

Du krammer hende, og hun krammer igen, eller så godt hun nu kan, for hun har jo mistet sin ene arm. Du gik ind på dit værelse, tager din kuffert, og går ud til bilen. Du åbner bagagerummet, og sætter kufferten ind. Du lukker, og sætter dig ind. Din mor starter bilen, og i er på vej.

"Du har min håndbagage ikke os"

"Jojo det har jeg"

Du smiler stort, sætter dig tilbage i sædet. Du venter sådan set bare på, at komme op og blive hånet.

I kommer endelig til skolen, efter den lange køretur. Du stiger ud, det samme gør din mor. Din mor tager din håndbagage på bagsædet, mens du tager din kuffert bagi.

"Så skat så er det nu"

"Ja...ja det er det"

Hun giver dig din håndbagage, som du tager på ryggen.

"Så"

"Farvel mor"

"Hej Hej"

I krammer, og du begynder så at gå. Allerede da du når hen til døren, kommer lusia.

"Nuer lille pus du kan måske bare ikke leve uden din mor"

Du kigger på hende med et dræber blik, hun fnyser bare. Du bliver så sur, at du knytter hånden hårdt.

"Nuer er du nu sur"

Hun kigger på mig med et blik, som skulle forestille, at hun havde ondt af mig. Du kan mærke Tårene presser på, men du holder dem inde.

"Nååår ja er det ikke dig som ikke har nogen familie"

Denne gang pisser det dig virkelig af, og du slår hende hårdt i hovedet, med knytnæven.

"DET KAN GODT VÆRE JEG IKKE HAR NOGEN FAMILIE MEN DET ER DA IKKE MIG DER IKKE HAR NOGET HJERTE!!!!"

Hun er faldet til jorden, så du sparker hende hårdt i maven. Hun kalder på Malene, og Malene kommer selfølgelig loge med det samme.

"Hvad er der dog sket"

Hun retter blikket mod dig.

"Er det nu dig igen"

Daniel kommer frem bag muren.

"Jeg hørte og så det hele det er altså lusia der startede"

Malene kigger bare på Daniel, med et vredt blik.

"Daniel hør her cecilie har gjort dether næste hver dag"

"Ja... Fordi hun bliver hånet"

"DANIEL!!!"

"Hør her Malene jeg stod her hele tiden, og det eneste jeg høet komme ud af lusias mund... Var hån, og med mener jeg ikke bare hån som, du er grim, du er dum.... Lusia hånede hende med hendes familie"

Denne gang lignede det faktisk, at malenes i kolde hjerte tøede op. Hun kigger frem og til bage mellem lusia, og dig.

"Lusia er det rigtigt?"

"Nej frø-" *snøft* "-ken Malene"

"Cecilie er det rigtigt?"

Tårene presser virkelig på, men denne gang lader du dem bare komme.

"Nej"

Du kigger ned i jorden, for du ved hvad der sker hvis du siger ja. Du kigger så op på Daniel, som bare står og kigger uforstående.

"Cecilie må jeg lige snakke med dig inden for"

Du nikke, Daniel tager om dig, og i går ind.

"Hvad forgår der hvorfor sagde du nej?"

"Hør du-" *snøft* "forstår ikke"

"Hvad forstår jeg ikke"

"JEG ER BLEVET MOBBET I OVER TRE ÅR AF HENDE DER UDE...."

Du holder dig for munden, det var jo ikke meningen du skulle råbe det.

"Undskyld mig hørte jeg rigtigt 'tre år'?"

Du nikker kun kort.

"Undskyld jeg spørger, men hvad mener de med at du ingen familie har?"

Du har fået kontrol over gråden, og kan svare uden at snøfte.

"Min far og tre søskende er døde"

Han tager sig til munden.

"Kom her"

Han trækker dig ind i et kram. Han løsner så lidt, og jeg ser hans mørke blå øjne. De er fantastiske, og du ville bare ønske, at du kunne se på dem hele dagen.

"Hvordan døde de?"

Du trækker vejret dybt.

"I en kragisk bilulykke"

Han laver sad-face, så du ikke kan lade være med at smile. Han smiler igen, og det ser bare så sødt ud.

"Nå men du bliver altså nødt til at sige sandheden til Malene"

"Jaja og.... Tusind tak jeg havde virkelig brug for at sige det til nogen"

Han nikker kært, og du trækker ham ind i et kram igen.

"Ved Malene enlig det her?"

"Jeg har aldrig turde at sige det"

"Jeg skal nok hjælpe dig"

"Tak tusind tak"

Han smiler bare stort. I går ud igen, hvor lusia er kommet på benene.

"Okay lad os så få løst det her.. Lusia hånede du cecilie?"

"Nej fru Malene det gjorde jeg altså ikke"

"Okay og du hånede lusia dig?"

Du tør ikke rigtigt at svare, så du nikker bare stille, mens du kigger ned i jorden.

"Undskyld mig jeg kan ikke høre dig"

"J..a"

"Jeg kan stadig ikke høre dig"

"JA!"

"LØGNER!!!"

Hun kigger forvirret på lusia, fordi det er første gang hun har hørt lusia råbe.

"Lusia vær ærlig hånede du hende"

"NEJ MALENE JEG SVÆRGER"

"Cecilie gjorde hun det"

Du havde aldrig troet du ville ende i den her situtation,

"Cecilie hånede hun dig"

du sukker,

"MELENE KAN DU IKKE SE DET... HUN NÅNER MIG IKKE... HUN MOBBER MIG, OG DET HAR HUN GJORT DE SIDSTE TRE ÅR"

"Undskyld mig du skal ikke be ad mig unge dame"

Du kigger på hende med et dræber blik, og løber så. Du løber hen i skoleskoven og ind under et træ. Du sidder her, mens dine tåre bare strømmer ud. Du banker hovedet hårdt ind i træet, men der er en lille stump fra en gren. Smerten strømmer gennem din krop, og alt bliver sort...

Du vågner ved at der er en der skriger et eller andet. Du åbner øjnene, og kigger lige op på Daniel. Du ligger ned, altså med hovedet på daniels ene lår. I sidder i bussen.

"Hej godt du er vågen"

Du kan ikke få en lyd ud af munden, og du kan heller ikke bevæge dig.

"Du har været væk i 2 timer nu men nu er vi også snart i Hamburg"

Vi skal flyve i 5 timer fra Hamburg, og så lige sammen med lusia, så det bliver da bare fedt. Du prøver at svare og denne gang kommer der faktisk noget.

"...hv...l....t.d....e......er..u"

Han griner lavt, og du smiler, hey nu kan du faktisk smile. Du ligger der i lidt tid hvor du bare ligger og kigger på Daniel, mens han kigger ud af vinduet.

"D..da.danie..l"

"Ja"

Han kigger ned på dig.

"Ka...kan.jeg få li..dt v..and"

"Ja selfølgelig"

Han løfter dit hovede, rejser sig, og går så efter noget vand. Du får det meste at din bevægelse tilbage, så du tager dig til hovedet. Der er ikke andet, end en kæmpe stor bule. Den gør vildt ondt, når man er så dum som mig at trykke på den. Daniel kommer tilbage, med en vanddunk og en sandwich i hånden.

"Tror du du kan sætte dig op?"

"Jeg kan da prøve"

Du tager fat i sædet, og nærmest trækker dig selv op. Du kommer op, og Daniel sætter sig ved siden af dig.

"Nå men her er en vanddunk og lidt at spise"

"Tak Daniel"

Du tager imod det, og smiler til ham, som han gengælder. Du spiser hurtigt din sandwich, og drikker hurtigt dit vand.

"Der er ventet ankoms om fem minutter så jeg vil nede jer at begynde at page jeres håndbagage"

Efter højtaleren havde snakket, var alle igang med at pakke.

(Undskyld jeg glemte at skrive i går aftes)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...