I will never be myself again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 27 maj 2014
  • Status: Igang
Du er en pige på 14 der hedder cecilie, du har altid været fars pige, eller loge indtil for tre år siden hvor der skete en alvorlig bilulykke hvor din far og tre søskende døde. Den dag vendte op og ned på dit liv, nu går du i mest neonfarvet tøj, lige siden den dag er du også blevet mobbet, og har faktisk ikke haft en eneste ven, indtil en dag hvor der lige er startet en ny lære, i bliver hurtigt gode venner, og på gran canaria turen bliver du vist også lidt forelsket i ham..... Hvad sker der? Har han inderst inde de samme følelser for Dig? Eller holder han afstand når han finder ud af det?

7Likes
5Kommentarer
268Visninger
AA

4. Ambulance

Kapitel 4
Der er en alarm der ringer højt, så du vågner. Du åbner øjnene, og mærker så noget underligt. Du kigger ned, og får øje på en hånd. Det er daniel, og i ligger i ske. Hvad skal du gøre, alarmen ringer stadig, og du ligger bare her. Det er faktisk ret mærkeligt han ikke vågner, så du vender dig om.  Han ligger der, helt rolig, og med lukkede øjne. Du tager en dyb indånding, og lægger så hånden på hans brystkasse. Alle billederne fra ulykken strømmer igennem mit hovede, indtil jeg mærker et bank. Hans hjerte banker, og du ånder lettet op. Daniel har ikke nogen dyne på, så di giver han lige et elevatorblik. Du smiler stort, mens din hånd stadig ligger på hans bryst.
"Hvad laver du?"
Du kigger hurtigt op, hvor du ser hans øjne er åbne. Du trækker hånden til dig hurtigt, og vender dig om. Alarmen bliver slukket, så der bliver helt stille. Du vender dig hurtigt rundt.
"Undskyld Daniel det var ikke meningen men du mindede mig om ulykken"
"Nej nej det er okay det hele er glemt"
Du nikker voldsomt. Han sætter sig op i sengen, og trækker kufferten ud fra sengen, Og det samme gør du.
"Hvorfor mindede jeg dig om ulykken?"
"Du lagde med lukkede øjne helt roligt uden at trække vejret, og det gjorde min far også, så jeg lagde hånden på dit bryst. Ligesom jeg gjorde ved min far" 
Tårene presser på, men du holder dem inde. Du finder det sidste tøj frem, og tager det så op i farmen. Du rejser dig op, og går ud på badeværelset. Du låser døren, og begynder så at tage nattøjet af, og så det tøj du lige har fundet på. 

Tøj: nogle tynde nylonstrømper der passer til din hud, en sort nederdel med høj kant og når ned til knæene, en neonpink langærmede trøje hvor du lige havde skubbet ærmerne op over albuerne, og puttet den ned i nederdelen, dine sorte vans, og din neongrønne hat.


Du børster dit hår godt igennem, og børster tænder. Du lægger det hele i toilettasken, og sætter den op på en hylde ved siden af hans. Du låser døren op, og går ud. Der ude står Daniel og venter, og da du kommer ud, får han store øjne. Du åbner hovededøren, og går ud. Nu er det bare at finde spisesalen, men det hele står på spansk. Du kigger dig omkring, og ser så en trappe. Du går hen og ned af den, den føre ud til poolen. Der er en trappe, der går lidt længere ned. Du går derned, og videre ind gennem en glasdør. Der er en stor buffet og masse borde. Folk sidder og spiser, så du går over til buffeen. Der er meget mad, så det er ret svært at bestemme sig. Du vælger tilsidst lidt bacon, røræg, nogle pølser, og går så hen, og tager lidt juice. Du kigger rundt, et tomt bord. Du sætter tallerkenen på bordet, og sætter dig på en af stolene. Du sidder bare og spiser, og får derfor et chok.
"Må jeg sætte mig her?"
Det er Daniel, så du nikker bare. Han trækker stolen ud, og sætter sig. Du kigger tavs ned i bordet, indtil stilheden bliver brudt.
"DANIEL DET HER KAN DU DA IKKE MENE"
Daniel rejser sig op, og stirre stift på lusia. 
"Hvad er der?"
"Hør her de her stole er for små, jeg ser ikke godt ud når sidder på dem. DET ER EN SKANDALE!!,"
Hun skriger øredøvende, så jeg bliver nødt til at holde mig for ørene.
"LUSIA!!! GLEM DET DER OG SÆT DIG"
"Det kan du ikke mene!! Hvorfor er du så ond mod mig??"
"Jeg er ikke ond! Og sæt dig så!! NU!"
Hun sender ham et dræberblik, og sætter sig ned. Du vender blikket mod bordet, da Daniel vender sig om.
"Hvorfor er du altid alene?"
"Fordi jeg ikke har nogle venner... De må åbnet bart ikke være sammen med mig fordi min stil og opførsel kan smitte"
"Kig nu på mig"
Du retter blikket mod ham, og i får øjenkontakt.
"Fortæl mig hvad der er anderledes fra dig og de andre"
"Jeg går i neon farvet tøj.. Jeg farver mit hår pink.. Jeg er hele tiden trist.. Jeg høre rock.. Jeg bliver mobbet.. Jeg har kun min mor..."
Du stopper, og en tåre glider ned af din kind. Du retter blikket mod border, men Daniel retter det hurtigt mod ham igen, ved at løfte din hage. Han tørre dine øjne, og smiler.
"Hør her da jeg var på din alder blev jeg også mobbet, min bror døde i en togulykke. Det var den værste dag i mit liv, og jeg vil aldrig glemme det. Men nu er jeg loge så meget værd, som de andre"
"Det kommer ikke til at ske for mig"
"Jo det gør, men kun hvis du tror på det"
Han prikker dig på brystet, der hvor hjertet sidder.
"Kun hvis du tror på det her inde"
Du nikker blidt, og spiser din mad.
I bliver endelig færdig, og poolen er åbnet. Du går op af trapperne, og ud i solen. Det er varmt, og du sveder. Du bliver pludselig skubbet, og du falder. Du hamre panden hårdt ned i jorden, men begynder ikke at græde. Du bliver liggende, og du kan hverken bevæge eller sige noget. Du ved ikke hvad du skal gøre, og går lidt i panik. Indtil en velkendt stemme taler.
"Er du okay"
Han vender dig rundt, så du ligger på ryggen. Han bærer dig op i brudeform, og begynder at gå mod værelset. Han flytter på dig, så du sidder på hans ene arm. Han flytter dit hår fra panden, og krammer dig hårdt.
"Jeg forstår ikke hvorfor de er så onde mod dig"
Han snakker langsomt og meget beroligende til dig, og ligger så dit hovede på hans skulder. Hans stemme, hans smil, og sætningen minder dig om din far. En tåre løber ned af din kind, og du begynder at hulke. I kommer til værelset, og han lægger dig i HANS seng. Han gisper, da han ser du græder.
"Er du okay gør det ondt"
Du kan stadig ikke sige noget, så du ligger bare der. Du stirre ham dybt i øjnene, i ligger/sidder sådan i laaaaaaang tid. Du kigger ned på hans mund, shit det skulle du ikke have gjort. Du kigger væk, men du kan stadig ikke mærke din krop.
"Skal jer ringe til alarmcentralen"
Du kigger på ham, men du kan ikke sige noget. Han tager mobilen op af lommen, og trykker nummeret.
"... ... ... Hej jeg hedder Daniel.... Der er en pige her der ikke kan bevæge sig, efter hun slog hovedet ned i gulvet.... Ja... Det er på hotel villa de adeje Beach... Ja det er... Ja....."
Han lægger på, lader mobilen glide ned i lommen. 
"De kommer om lidt"
Han sætter sige på hug ved siden af sengen.
"Gør det ondt her"
Han presser på dine ben, så du anstrenger dig til at ryste på hovedet.
"Kan du mærke det"
Du ryster anstrengt på hovedet.
"Prøv at sige noget"
"... Ee.. M.e"
Du kan høre ambulancen, og Daniel løfter dig op. Han går ud af døren, og ud til ambulancen. En kvinde kommer ud, og hen mod dig.
"Skal du med?"
"Ja tak"
"Okay men vi skal lige tage en undersøgelse af hende"
Du kommer over i kvindens arme, og hun tager dig med ind i ambulancen. Hun lægger dig på båren.
"Okay kan du nikke eller ryste på hovedet"
Du nikker så godt du nu kan.
"Okay... Kan du mærke når jeg trykker her"
Hun trykker dig på undertiden af dit håndled, og du nikker.
"Okay godt... Men vi skal lige lægger drop"
Du nikker igen.
"TOBI!?.."
Der kommer en høj mand ind, og kvinden giver ham nogle ting.
"Kan du ikke lige lægge drop?"
Han nikker, og kvinden går ud. Du lytter til hvad hun skal, og hun begynder pludselig at snakke... Med Daniel
"Hun har en midlertidig lammelse, vi tager hende med på hospitalet, og tjekker hendes hovede."
"Hvor lang tid tror du hun er lam?"
"Højest 3 timer"
"Okay... Kan jeg tage med"
"Ja self hun skal lige have lagt drop så er der plads"
Kvinden kommer ind.
"Er vi snart ved at være der?"
"Droppet er i nu"
"Okay tak... Køre du eller skal jeg"
"Jeg gør det"
Hun nikker, og Tobi går ud. Kvinden går ud.
"Så er vi klar"
"Okay"
Daniel kommer ind efterfulgt af kvinden. Daniel sætter sig på et sæde , og kvinden går hen til mig.
"Okay vi skal have sat en slange i droppet"
Du nikker, og bilen begynder at køre. Sirenen bliver tændt, og kvinden spænder mig stramt fast. 
Daniels mobil ringer, og han tager den.
"Ja Hej det er Daniel"
Du kan lige høre hvad den anden siger.
"Hvor er i"
"Cecilie er kommet slemt tilskade så vi sidder i en ambulance"
"I skal komme tilbage inden aftensmad"
"Vi ser loge hvor slemt det er"
"Du skal ihvertfald være hjemme inden aften"
"Vi ser"
"Jamen... Hejhej"
"Hej"
Han lægger på, og lægger mobilen i lommen. Han kigger over på dig, og så ned i jorden. Ambulancen drejer skarpt, og Daniel er tæt på at vælte. Den stopper, og kvinden åbner døren. Hun låser hjulene på båren op, og lader den glide ud af ambulancen. Kun køre dig hen over P pladsen, og ind gennem en dør. Daniel kommer løbende bag ved. Kvinden stopper uden for en dør, og køre dig ind igennem. Der står en læge, og kviden sætter dig.
"Højest sandsynlig midlertidig  lammelse.. Men i må heller tjekke hjernen"
Lægen nikker.
"Mm..hmm"
Kvinden går ud, og lægen kommer over til dig.
"Vi skal have tjekket dit hovede så vi køre dig lige over til den store scanner"
Du nikker, og hun begynder at spænde dig fri. Hun køre en anden båre frem ved siden af dig.
"Undskyld kan jeg lige få din hjælp"
Daniel lyser op, og kommer nærmest springene.
"Kan du bære hende derover"
Han løfter dig op, og lægger dig på den anden båre.
" okay vil du med over til scanneren eller blive her"
"Jeg vil meget gerne med"
Hun køre dig ud, og Daniel følger med. I køre ned af de lange gange, mens du bare kan se bekymringen i daniels øjne blive større.
I når endelig til chancerne.
"Okay vi skal have dig herover"
Hun klapper på et bord, som kan køre ind gennem channeren.
"Er du sød og at bære hende herover?"
Daniel nikker, tager om dig, og lægger dig over på bordet.
"Tak... Nå okay vi du skal have sådan en her på"
Hun viser en plastik firkant frem, der er kun plastik for i to sider, der er bare nogle plastikting til at holde den sammen. Hun tager om din nakker, og lader den stille glide ned over dit hovede. 
"Okay hvad hedder du"
Hun peger over på Daniel.
"Oh undskyld.. Men jeg hedder Daniel"
"Okay Daniel du bliver lige nødt til at gå ud at vente, men du kan jo se igennem glasset."
Han nikker.
"Okay"
Han går ud, og lægen går hen til computeren, for at skrive noget ind.
"Okay er du klar, du skal bare lukke øjnene"
Du lukker øjnene, og lægen skubber dig langsomt ind. Du høre nogle lyde, og nogle sære lys stråler igennem dine øjenlåg.
"Sådan"
Hun trækker dig langsomt ud, og du åbner øjnene.
"Daniel?"
Daniel kommer ind.
"Okay du har en hjernerystelse, men jeg kan give dig noget medicin der vækker din krop lidt, den vågner nok først sådan helt om ca. 12 timer, men ind til da kan du godt gå."
"Vil du ikke bare bære hende tilbage til stuen det andet er så besværligt"
Daniel nikker, og tager rundt om dig. Han har rundt om dine lår og din ryg, mens du har dine arme rundt om hans hals. Du bliver båret ned af de lange gange, mens lægen går, og skriver noget ned. Du er tryk i daniels arme, og presser dig hårdt ind mod ham. I kommer til den grønne dør, og i går ind.
"Jeg skal bare lige tjekke hende ud, så kan i komme hjem."
"Okay... Men hvordan skal vi komme tilbage"
"Der er en ledig taxa"
"Koster det penge"
"Nej det er gratis"
"Okay"
Hun skriver det sidste ind, og vender sig så om.
"Hun får garenteret sin stemme igen inden en halv time"
"Fedt"
"Nå men hun er tjekket ud"
Daniel trækker ned i håndtaget, og når kun loge at vinke til lægen, som vinker igen. Daniel krammer dig hårdt, som får dig til at føle dig meget mere tryg. Han går ud til taxastoppestedet, hvor der hurtigt kommer en taxa. Daniel sætter dig ind på den ene side, og sætter sig selv ind i den anden.
"Vi vil gerne til villa de adeje Bech"
"Okay"
Han køre ud af P pladsen, og drejer til højre. 
I kommer til hotellet, og taxaen drejer ind. Daniel rækker chaufføren 20 euro.
"Det koster ikke penge"
"Bare tag dem"
"Det kan jeg ikke"
"Jo du kan de er til dig og kun til dig"
Chaufføren tager imod dem, han smiler stort. Daniel stiger ud af bilen, og går om til din side. Han tager dig op i sine arme, og smækker døren. Han går ind på hotellet, og videre ind på værelset.
"Klokken er 18:26"
"J..h.....jeh... A... Træ..d"
Daniel kigger på dig, og nigger.
"Det er jeg også... Hey vent du kan næsten tale"
Du griner, og smiler stort. Daniel lægger dig i din seng, og lægger dynene over dig.
Han kysser dig blidt på panden.
"Godnat... Godt der ikke skete noget værre"
"Ja.. Godnat... Jeg.. Er... Kun.. Tryg... Med... Dig... Ved... Min... Side..."
Han smiler stort, og strækker sig så.
"Jeg tror også jeg går i seng"
Du smiler, og Daniel går ud. 
Han kommer ud, og lægger sig i sin seng. Han tager om dig, så i lægger i ske.
"Jeg er også kun tryg når jeg kan høre dig ånde"
Du fniser og i falder i søvn...

(Der er sket meget her for tiden hele mit liv er ved at gå i stykker så jeg holder en pause på ca 1 måned men så derefter skal i nok få et LANGT kapitel det lover jeg)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...