ONE BIG FAMILY ~ One Direction *færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 12 maj 2014
  • Status: Igang
Da successen ikke går som planlagt for One Direction vil de prøve at starte en familie. Da ingen af dem har kærester må de adoptere. De adoptere Becky som har siden hun var lille boet på børnehjem. Becky kender ikke sin biologiske familie, men hvad nu hvis en af hendes nye fædre kender mere til den end nogen anden? *ikke kendte og læses på eget ansvar*

133Likes
85Kommentarer
19984Visninger
AA

1. Prolog

Becky P.O.V

I vil nok gerne vide noget om mig. Jeg hedder Becky, jeg er 15 og boede på børnehjem. Før jeg blev adopteret. Jeg har langt brunt hår og helt grønne øjne. Jeg har en tattovering, som jeg engang fik ved en fejltagelse. Det er et kors på hånden, helt sort. Der var nogle jeg sagde at jeg skulle have den og jeg var fuld. Såh..

Jeg har aldrig haft flere venner, kun en. Han bor stadig på børnehjemmet, Reuder hedder han. Han er 18, men han var den eneste som snakkede med mig. Han ved alt om mig. Hvordan jeg kan reagere og hvordan jeg er. Børnehjemmet har ham stadig selvom han er 18, jeg ved ikke hvorfor.

Reuder har været der siden han selv var spæd, så han så da jeg kom som fire årig. Han har fortalt hvor lille jeg var. Jeg kan ikke selv huske nogle gode ting fra før jeg kom her. Min far der var fuld, min mor løb væk så jeg stod alene med min far. Jeg havde en storebror dengang og en storesøster. Jeg ved intet om dem, da jeg valgte ikke at gøre. Jeg har ikke en mobil eller nogen form for teknologi, da jeg ikke havde lyst. Ja jeg er en mærkelig pige, men jeg kunne ikke se hvad det skulle bruges til.

Jeg er blevet hjemmeundervist her på børnehjemmet. Så jeg har aldrig kendt nogle udenfor børnehjemmet. Jeg valgte tit at snige mig ind til Reuder når jeg ikke kunne sove. Jeg håber selvom når jeg er flyttet, vil vi altid været venner.

Jeg er aldeles stærk og temperamentsfuld af min alder og der skal ikke meget til at jeg slår klik. Folk tror sommetider jeg er sindsyg.

"Becky de er her!" Råbte Reuder efter mig. Han havde lovet at sikre sig de ikke var klamme pædofiler, altså dem som havde adopteret mig. Jeg tog en dyb indånding og svang min taske over skulderen. Jeg havde ikke meget i den, kun tøj.

"Kom lige her Bec" sagde Reuder. Mit kælenavn var Bec, her på børnehjemmet. Jeg gik hen til ham og sendte ham et falsk smil. Han tog sine hænder op til min hoved og kiggede mig dybt i øjnene. Reuder var som min anden bror.

"Husk nu at du altid kan ringe eller besøge mig. Okay?" Sagde han og lagde en sedel i min hånd. Jeg nikkede og svang mine arme om ham.

"Becky, dette er Louis, Niall, Zayn, Liam og Harry. Dine nye forældre" sagde han da vi kom ud til døren. Der stod fem rimelige høje mænd, stylet fedt og med store smil på deres læber.

"Hey Becky, er du klar?" Spurgte den jeg tog som Louis. Jeg kiggede kort tilbage inden jeg nikkede til dem og fulgte med. Louis tog min taske og jeg takkede inden jeg fulgte med ham.

Uden tøven løb jeg tilbage i Reuder's arme. Han stod i døren så der var ikke langt. Han lagde sine arme rundt om mig og lagde sin kind mod mit hoved.

"Jeg er bange" hviskede jeg. Jeg har altid været bange for at prøve nye ting og hvis de er alt for store, er det aldeles svært for mig. Jeg er bange for at blive for sur..

"Rolig nu Becky. De passer på dig, stol på mig. Okay" sagde han og kyssede min pande. Jeg nikkede, slap ham og tørrede mine øjne. Jeg gik ikke med makeup, da jeg ikke behøvede det.

Jeg vendte mig om mod de andre og så de stod og ventede med små smil. Jeg begyndte at gå med blikket slået ned mod jorden. En af dem åbnede bildøren for mig og jeg hoppede ind. Det var en seks personens bil, så den var ret stor. Jeg var helt stille.

~*~*~*~

Da bilen stoppede foran et kæmpe hus. Det var helt vildt stort og havde flere etager, var det virkelig her. Jeg kiggede lidt ud af vinduet og så det var et rigt villa kvarter.

"Skal du med ind eller vil du blive her i bilen?" Kunne jeg høre en irsk stemme grine. Jeg vendte mig om mod ham og rystede på hovedet med et smil. Jeg åbnede bildøren og lukkede den efter mig.

"Kom Becky!" Sagde Louis som gik op til mig. Jeg begyndte at gå, bagved alle de andre. Louis gik ved siden af mig. Dette var lidt akavet. Altså de var nok allesammen i tyverne og jeg er 15.

"Bor i virkelig her?" Spurgte jeg. Louis grinte blidt og nikkede imens vi alle fortsatte hen til døren. Da vi kom indenfor, stod jeg med åben mund. Disse drenge må have penge.

"Vil du se resten af huset?" Spurgte Niall. Jeg nikkede helt tom for ord. Have de mere? Niall tog fat i mit håndled, blidt og begyndte at trække mig et andet sted. Han viste mig køkkenet, spisesalen. Badeværelserne, soveværelserne, stuen og en masse andre rum hvor man kunne tegne frit på væggene og en hjemmebiograf.

"Wow" var det eneste jeg kunne få ud. Efter at have set hele huset var jeg en del overvældet. Hvem havde så mange penge?

"Følg dig hjemme Becky!" Sagde han.

Nu vidste jeg at nu skulle jeg igang med livet. Jeg skulle sikkert i en skole, have venner og leve uden andre børn. Jeg ved ikke hvordan de lever her, men det må jeg jo lære.

En ting er sikkert, jeg kommer til at savne Reuder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...