ONE BIG FAMILY ~ One Direction *færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 12 maj 2014
  • Status: Igang
Da successen ikke går som planlagt for One Direction vil de prøve at starte en familie. Da ingen af dem har kærester må de adoptere. De adoptere Becky som har siden hun var lille boet på børnehjem. Becky kender ikke sin biologiske familie, men hvad nu hvis en af hendes nye fædre kender mere til den end nogen anden? *ikke kendte og læses på eget ansvar*

133Likes
85Kommentarer
19987Visninger
AA

10. Kapitel 8

Becky's POV.

Jeg gik ude på en vej. Jeg ved ikke hvor den førte til, men jeg håbede inderst inde på at den førte mig til Reuder. Han var den eneste som kunne trøste mig lige nu.

Hvis de finder mig bliver de sikkert tossede, men jeg nægter at gå tilbage til skolen. Den er ond. Verdenen er ond.

En ældre kvinde gik forbi mig med sin stok. Jeg smilte til hende og fik et smil tilbage.

"Undskyld mig, men ved du hvor børnehjemmet er?" Spurgte jeg. Hun så ud som om at hun tænkte.

"Ja, du skal bare fortsætte den vej ned. Så kommer du derhen søde.. Hvad skal du dernede?" Spurgte hun med et kærligt smil.

"Jeg skal bare besøge en ven" sagde jeg. Hun nikkede og begyndte at gå sin egen vej imens jeg gik min.

Hvad skulle jeg sige til Reuder. Hvis jeg sagde at jeg allerede var blevet truet ville han hjælpe mig. Men det vil jeg ikke have.

~*~*~*~

Jeg ringede på døren til det genkendelig børnehjem. Jeg kunne høre alle de små børn derinde løbe skrigende og legende rundt. Kort tid efter kunne jeg høre døren blev låst op.

"Becky?" Spurgte Reuder som heldigvis åbnede døren. Jeg nikkede og trak mig ind til ham. Jeg havde savnet hans arme som en i bare fanden.

"Skal du ikke være i skole?" Spurgte han efter han lagde armene om mig. Jeg rystede på hovedet imens jeg bare nød øjeblikket.

"Hvorfor? Er det så slemt?" Grinte han. Jeg svarede ikke eller viste nogen form for svar i mig.

"Jeg savner dig Reuder" mumlede jeg mod hans bryst. Jeg kunne se smilet for mig selvom jeg ikke kiggede op på ham. Så godt kender jeg Reuder.

Harry's POV.

Jeg kørte rundt i vores villa kvarter. Ihærdig efter at se om Becky nu var her og ikke i skole. Liam havde skrevet hun var ikke til at se og at vi skulle lede efter hende. Niall var taget ned til byen og lede.

Dér slog det mig. Jeg drejede skarpt til højre der hvor børnehjemmet lå længere væk fra. Selfølgelig var hun taget derover!

~*~*~*~

Da jeg så hende stå i døren og krammede med ham tumpen som sagde farvel til hende igår, steg vreden i mig. Ingen skal røre hende før hun er tilbage. Det er for farligt. Jeg åbnede bildøren og sprang ud af bilen.

"Becky hvorfor er du ikke i skole?" Spurgte jeg da jeg kom helt hen til dem. Becky vendte sig forskrækket om mod mig. Ja hun havde nok ikke lige set det komme..

Becky's POV.

Jeg kiggede skræmt på Harry. Hvordan fandt han mig og hvorfor kunne han ikke bare lade mig være. Han er ikke min far.

"Fordi skolen behøves jeg ikke" sagde jeg dumt. Harry fnøs og kom tættere på os. Jeg bakkede automatisk tilbage så jeg bakkede ind i Reuder.

"Becky du kommer med hjem og det er lige nu" sagde han advarede. Jeg kneb øjnene sammen og stod frosset til jorden. Jeg vil ikke i skole.

"Gå nu Becky. Jeg kommer og besøger dig en anden dag okay?" Sagde Reuder bag mig. Jeg vendte mig fornærmet om mod ham.

"Er du med på hans side!" Vrissede jeg og pegede tilbage på Harry. Reuder kiggede på Harry og tilbage på mig.

"Bare gå" sukkede han og bakkede tilbage. Jeg så ham lukke døren foran mit ansigt som om jeg var luft. Jeg vendte mig irreteret om til Harry som stod med et skævt smil. Nar.

"Hvis jeg tager med tilbage, tager jeg ikke i skole" sagde jeg inden jeg gik over mod hans bil. Jeg kunne genkende den fra igår.

"Og du kan faktisk tale" sagde han nedladende. Jeg ignorede ham og hoppede ind på bagsædet af bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...