ONE BIG FAMILY ~ One Direction *færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 12 maj 2014
  • Status: Igang
Da successen ikke går som planlagt for One Direction vil de prøve at starte en familie. Da ingen af dem har kærester må de adoptere. De adoptere Becky som har siden hun var lille boet på børnehjem. Becky kender ikke sin biologiske familie, men hvad nu hvis en af hendes nye fædre kender mere til den end nogen anden? *ikke kendte og læses på eget ansvar*

133Likes
85Kommentarer
19947Visninger
AA

7. Kapitel 5

Becky's POV.

Jeg kiggede på Louis som smilte om tanken ved at han har været kendt. Jeg havde aldrig regnet med at de drenge kunne synge.

"Jeg troede aldrig i mit liv i kunne synge. Jeg troede bare i var nogle knoldesparkere som boede rimelig godt" grinte jeg. Louis grinte sammen med mig. Det føltes underligt at grine sammen med dem, af en eller anden grund.

"Vi er ikke knoldesparkere" grinte han.

"Nej nej" sagde jeg sarkastisk. Louis rystede hovedet blidt af mig imens små grin stadig kom fra ham.

"Vi er bare en flok idioter som er endt som hjemmegående eller skolelærere" sagde han. Jeg kiggede useriøst på ham. Dem, skolelærere. Istedet for at svare gabte jeg imens jeg lagde mig ned på græsset.

"Ehm Becky, hvad laver du?" Spurgte Louis med et grin. Jeg vendte mig på siden med lukkede øjne og lod vær med at svare.

"Prøver du at sove herude? For det for du ikke lov til" sagde han. Jeg kunne pludselig mærke jeg blev løftet op fra jorden, så jeg automatisk skreg med øjnene på vidt gab.

"Rolig jeg løfter dig bare" grinte Louis. Jeg kiggede op på ham imens han fortsatte med at gå over mod huset. Jeg ville stadig finde ud af hvad de holdte hemmeligt for mig, men hvis det ikke var fordi jeg var så træt havde jeg spurgt.

"Hvor gamle er i egenlig?" Spurgte jeg for at slutte stilheden. Den havde vi haft nok af idag allerede.

"Harry er 20. De andre undtagen mig er 21 og jeg er 22." Sagde han. Jeg nikkede selvom han nok ikke så og lagde mig helt ind til ham. Han var faktisk dejlig varm. Han mindede mig lidt om Reuder.

"Hvad skal i imorgen?" Spurgte jeg nysgerrigt.

"Zayn, Liam og jeg skal på arbejde. Harry og Niall bliver hjemme og du skal i skole" sagde han. Skole. Det ord kunne jeg ikke lide. Ikke fordi det var træls, men en offenligt skole.

"Men jeg vil ikke i skole Louis. Det-" jeg blev afbrudt af nogle som råbte mit navn højt. Jeg kiggede ud fra Louis' bryst og ind mod mit værelse hvor de andre stod.

"Du må ikke løbe væk okay" sagde Liam strengt. Jeg nikkede adlydende og blev sat ned igen.

"Hun sad bare nede ved søen drenge" forsvarede Louis.

"Jeg tror jeg smutter for alvor i seng nu" sagde jeg og gik hen mod mit skab. Alle de andre sagde godnat og gik ud af mit værelse.

Liam's POV.

Jeg satte mig rundt om spisebordet sammen med de andre. Becky var lige gået i seng og vi andre var ikke så trætte endnu.

"Da jeg så hende nede ved søen, snakkede hun om hendes mor. Hvad gør vi, hvis hun rent faktisk finder ud af det?" Spurgte Louis med et nervøst udtryk i ansigtet.

"Hvad tror i hun ved?" Spurgte Zayn skummelt. Vi trak allesammen på skuldrene og kiggede rundt på hinanden.

"Tror i hun ved hvem vi er?" Spurgte jeg. De rystede allesammen på hovedet, så jeg åndede lettet ud.

"Jeg tror kun at hun ved at hun blev sat på børnehjem som lille. Noget må hun da vide? Altså hun er femten guys, mon hun ved hvad sit tidligere efternavn var?" Spurgte jeg som om de andre var dumme. Men det er de ikke. Langt fra.

"Nej, men hvad nu hvis vi fortæller hende det også finder hun ud af det hele. Det kan vi ikke lade ske" sagde Niall helt panisk.

"Hun går jo ind under navnet Tomlinsom nu, så hvordan vil hun finde ud af det?" Spurgte Zayn som sad lændet tilbage i stolen.

"Zayn, hun er femten ikke dum"

*heeeeeyyyy katofler! Jeg elsker bare den sidste sætning, tæhæhæh! xD Nogle der er enige med mig?;** Xx*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...