ONE BIG FAMILY ~ One Direction *færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 12 maj 2014
  • Status: Igang
Da successen ikke går som planlagt for One Direction vil de prøve at starte en familie. Da ingen af dem har kærester må de adoptere. De adoptere Becky som har siden hun var lille boet på børnehjem. Becky kender ikke sin biologiske familie, men hvad nu hvis en af hendes nye fædre kender mere til den end nogen anden? *ikke kendte og læses på eget ansvar*

133Likes
85Kommentarer
19984Visninger
AA

6. Kapitel 4

Becky's POV.

Vi alle sammen kiggede på hinanden i stilhed. Ingen af os sagde noget, hvilket bare fik lysten til at gå igen stige. Hvis de ikke snakkede, hvorfor så blive.

"Becky vil du ikke fortælle lidt om dig selv?" Spurgte Louis pludselig. Jeg kiggede utrygt rundt på dem alle, men de ville alle have jeg skulle sige noget.

"Der er ikke meget" sagde jeg og slog blikket ned i gulvet. Mere var det ikke. Igen tog stilheden over os, som om intet andet fandtes.

"Jeg tror jeg går i seng, såh.." Mumlede jeg og rejste mig op.

"Godnat" sagde de i munden på hinanden. Klokken var ikke engang mange, jeg var heller ikke træt. Jeg kunne bare ikke overskue stilheden.

Jeg gik ind på mit værelse og hen til mit skab. Jeg havde lagt tøjet derind, så jeg vidste hvor det var. Stadig, havde jeg ikke meget tøj. Men jeg behøver det heller ikke.

Jeg kiggede hen på vinduet og gik hen til det, istedet for at klæde om. Vinduet var rimelig stort og det fyldte næsten en hel væg. Jeg var imponeret faktisk.

Jeg endte henne ved enden af vinduet. Der var en glasdør som førte ud til en mini terrasse. Jeg trak lydløst ned i håndtaget og åbnede døren. Jeg kunne mærke den varme sommeraftenluft ramme min hud imens jeg fortsatte ud af terrassen. Længere nede kunne jeg se en sø.

Måtte jeg gå derned?

Der gik ikke lang tid før jeg sad ved vandkanten alene. Jeg kiggede kort tilbage for at se om de havde opdaget mig, men det havde de heldigvis ikke.

"Hvor er du mor?" Hviskede jeg imens mine fingre viklede sig omkring noget gras og jeg hev det op. Jeg ville ønske at jeg kunne møde min mor igen, men måske vil hun ikke møde mig.

Hun forlod mig. Hun tog kun mine søskende med dengang far blev alt for voldelig. Hun lod hendes yngste barn blive hos en mand som tæskede hende synd og sammen.

"Hvad laver du hernede?" Lød en bag mig. Jeg vente mig om for at se Louis stå med foldede arme over brystet. Han lød meget vred, men ikke den vrede jeg kender til. Mere skuffet.

"Jeg så søen oppe fra vinduet" svarede jeg og vendte mig mod Søen igen. Den var egenlig meget stor og den var også "tilsluttet" til andre huse.

"Du skal altså helst sige når du går ud Becky" sagde han og satte sig ned ved siden af mig. Jeg kunne mærke hans varme fra hans krop.

"Undskyld, jeg har det bare med at gå" mumlede jeg imens jeg pillede videre ved græsset. Jeg har altid haft en dårlig vane med at gå.

"Det okay. Kan du lide det her?" Spurgte han og lagde en arm rundt om mig. Han kørte hånden op og ned af min arm, sikkert for at varme mig.

"Ja, men jeg savner Reuder en del" svarede jeg og kiggede ud over vandet. Solen som var ved at gå ned skinnede i vandet. Det var faktisk ret smukt.

"Var Reuder ham drengen som kaldte på dig derhenne?" Spurgte han nysgerrigt. Jeg vendte mit hoved mod ham og nikkede.

"Han er en rigtig god ven. Min eneste faktisk" mumlede jeg. Louis' smil famlede stille.

"Du har os nu. Vi er din familie, eller du står i mit navn" smilte han. Jeg kiggede overrasket på ham.

"Hvad hedder du til efternavn?" Spurgte jeg.

"Tomlinson, Louis William Tomlinson" sagde han. Jeg nikkede. Becky Ally Tomlinson. Jeg brugte aldrig mit mellemnavn længere.

"Hvordan vidste du ikke mit efternavn? Har du ikke set mig og drengene på tv før?" Spurgte han. Tv? Hvad mente han med det. Jeg havde aldrig i mit liv set dem før.

"Nej, hvorfor skulle jeg det? Jeg har aldrig brugt en mobil kun når Reuder prøvede at hjælpe mig. Jeg ser næsten aldrig fjernsyn" sagde jeg. Louis nikkede og hans mund var en lige streg.

"Vi var med i xfactor, fik tredjepladsen. Vi nåede lige at udgive vores første single men så kom vi ikke længere"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...