ONE BIG FAMILY ~ One Direction *færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 12 maj 2014
  • Status: Igang
Da successen ikke går som planlagt for One Direction vil de prøve at starte en familie. Da ingen af dem har kærester må de adoptere. De adoptere Becky som har siden hun var lille boet på børnehjem. Becky kender ikke sin biologiske familie, men hvad nu hvis en af hendes nye fædre kender mere til den end nogen anden? *ikke kendte og læses på eget ansvar*

133Likes
85Kommentarer
19952Visninger
AA

5. Kapitel 3

Becky's POV.

"Det Reuder" lød hans stemme i telefonen.

"Hej, det er Becky" sagde jeg med en lille stemme. Jeg kunne mærke min mund buede sig op af til et smil, når jeg høre hans stemme igen.

"Hey søde! Hvordan går det hos din nye familie?" Spurgte han med en virkelig glad stemme. Jeg kiggede over på døren for at sikre ingen hørte hvad jeg sagde.

Liam's POV.

Jeg stod stadig ved døren. Jeg havde det dårligt med at lytte efter, men jeg ville sikre mig at hun ikke planlagde noget. Nogle af os havde lige fået hende tilbage og vi skal ikke miste hende igen.

"Det er svært Reuder" hørte jeg hende sige. Hvad var så svært egenlig, hun vidste jo ikke hvem vi sådan set var. Jeg sprang forskrækket væk, da jeg mærkede en hånd på min skulder.

"Zayn, du må ikke forskrække mig sådan!" Pustede jeg.

"Hvad laver du Liam?" Spurgte han forvirret. Jeg fik et stil af dårlig samvittighed af hvad jeg lige havde gjordt. For jeg plejede aldrig at gøre sådan noget.

"Ikke noget. Hun skulle bare have hjælp med at ringe" svarede jeg nervøst. Zayn troede ikke på mig, det kunne man se. Han sukkede og trak mig så ind i stuen, hvor de alle andre også var.

"Drenge, vi skal lige finde ud af hvordan vi gør det her" sagde Zayn da vi begge var kommet ned at sidde.

Becky's POV.

"Becky du må love mig at du spiser som du skal og ikke det omvendte. Jeg vil ikke gå rundt og tænke på at du har det dårligt okay?" Sagde Reuder faderligt.

"Nej Reuder, det vil du ikke. Jeg skal nok gøre det" sukkede jeg. Min løsning har altid været af skippe maden dengang, efter min spiseforstyrrelse. Reuder fandt så senere ud af det og han blev vred, men god igen kort tid efter.

Reuder prøver bare at hjælpe dig, Becky.

"Becky jeg må smutte, jeg skal gøre rent på mit værelse" sagde han. Jeg sukkende endnu en gang men valgte så at sige farvel.

Jeg hoppede ned fra min seng og gik hen til døren. Jeg trak ned i håndtaget og lukkede den, da jeg var kommet ud. Jeg fortsatte ned mod stuen, indtil jeg hørte dem råbe af hinanden.

"Hvad fanden skal vi gøre!"

"Hun skal vide det på et tidspunkt for god sake!"

"Jesus Christ drenge! Lad vær med at råbe, så finder hun jo nok ud af det. Tror i ikke også?"

Og så blev der stille.

Hvad var det som de skjulte fra mig. Jeg lod som om jeg ikke havde hørt dem og åbnede døren derind til. Alle deres hoveder vendte sig mod mig.

"H-her er din mobil. Tak for lån" stammede jeg og gik hen til Liam. Der var en akavet stilhed, imens jeg stod herinde.

"Det var så lidt. Vil du ikke sidde sammen med os, vi kan lære hinanden bedre at kende?" Spurgte Liam imens han tog sin mobil ned i lommen igen. Jeg nikkede stille og satte mig ned på gulvet.

Ja jeg elsker at sidde på gulvet. Nogle synes jeg er mærkelig, men jeg finder gulvet 'godt at side på'.

"Hvorfor sætter du dig ikke herop, vi har massere af plads?" Spurgte Harry imens han rykkede sig lidt i sofaen han sad i.

"Nej tak. Jeg kan bedre lide gulvet" sagde jeg med et skævt smil. Drengene kiggede lidt forvirret på hinanden.

"Okay.." Sagde de allesammen imens de gav hinanden nogle blikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...