ONE BIG FAMILY ~ One Direction *færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 12 maj 2014
  • Status: Igang
Da successen ikke går som planlagt for One Direction vil de prøve at starte en familie. Da ingen af dem har kærester må de adoptere. De adoptere Becky som har siden hun var lille boet på børnehjem. Becky kender ikke sin biologiske familie, men hvad nu hvis en af hendes nye fædre kender mere til den end nogen anden? *ikke kendte og læses på eget ansvar*

133Likes
85Kommentarer
19944Visninger
AA

20. Kapitel 18

Zayn's POV.

Jeg løb hen imod den livløse krop som lå nede på jorden. Jeg kunne straks se det var Becky selvom det var skide mørkt.

"Becky!" Råbte jeg og satte mig ned foran hende på knæ. Hendes bukser sad omkring hendes ankler samt hendes underbukser. Jeg tog hendes hoved i mine hænder.

"Becky vågn op! Becky er du der!?" Spurgte jeg panisk. Hun mumlede noget helt stille som jeg overhovedet ikke kunne forstå, men det var nok for mig til at vide hun var i live. Jeg tog hende ind i mine arme og kom op at stå. Jeg begyndte straks at løbe væk fra de gamle bygninger. Jeg så hendes bukser og underbukser falde til jords, imens jeg løb videre.

~*~*~*~

"Louis, Liam, Niall, Harry!" Skreg jeg idet jeg braste døren op til huset. Jeg løb ind med Becky i armene i stuen. De kiggede allesammen forskrækket på mig.

"Hvad er der sket?" Spurgte Harry panisk. Jeg rystede på hovedet og lagde hende ned på sofaen. Hendes krop var helt smadret. Jeg var ligeglad med om jeg kunne se hendes private dele.

"Jeg hørte et skrig længere henne og fandt hende. H-hun er blevet voldtaget drenge"

~*~*~*~

Becky's POV.

Jeg vågnede ved at en smerte imellem mine ben skreg. Jeg åbnede øjnene sløvt og kiggede på hvor jeg var. Mit værelse. Jeg prøvede at rykke mig lidt, men det gjorde alt for ondt.

Jeg kom hurtigt i tanke om hvad der egenlig var sket. Det hele strømmede tilbage. Min far. Jeg kunne intet gøre. Han var for stærk. Jeg kiggede ned af mit krop og så jeg kun havde underbukser og trøje på.

"L-Louis? Harry? Liam? Niall? Zayn?" Græd jeg. Jeg kunne se min fars skræmmende ansigt foran mig. Jeg skreg.

Døren herind til braste op. Jeg nåede ikke at se hvem det var før nogle havde armene rundt om mig. Jeg græd stadig.

"Becky det er os" hviskede Niall i mit øre. Jeg tog fat i hans trøje og hulkede højlydt ned i den.

"Becky vil du fortælle hvem det var?" Hviskede han roligt. Jeg kunne mærke en masse hænder køre op og ned på min ryg.

"Jeg-" græd jeg men stoppede igen. Jeg kunne ikke fortælle det. Jeg kan bare ikke!

"Hvad er sandheden?!" Græd jeg. Der blev stilhed og ingen rørte sig. Det eneste der var liv i var mig.

"Becky du skal først fortælle os hvem det gjorde det mod dig" sagde Liam. Jeg rystede på hovedet. Det kunne jeg ikke.

"Lover du os at hvis vi fortæller dig det, siger i hvem som gjorde det mod dig?" Spurgte Louis. Jeg nikkede og tørrede mine øjne.

"Vi ved at du ved at din far er efter dig. Der er mere end en her i huset som har den samme far" sagde Liam. Jeg stoppede brat op.

"Hvem?" Spurgte jeg.

"Mig" lød en hæs stemme. Jeg vendte mig om for at se Harry stå og kigge på mig. Det kunne ikke passe. Var Harry min bror?

Sandheden gjorde mig mundlam.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...