ONE BIG FAMILY ~ One Direction *færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 12 maj 2014
  • Status: Igang
Da successen ikke går som planlagt for One Direction vil de prøve at starte en familie. Da ingen af dem har kærester må de adoptere. De adoptere Becky som har siden hun var lille boet på børnehjem. Becky kender ikke sin biologiske familie, men hvad nu hvis en af hendes nye fædre kender mere til den end nogen anden? *ikke kendte og læses på eget ansvar*

133Likes
85Kommentarer
19944Visninger
AA

19. Kapitel 17

Becky's POV.

Jeg sad på en stol ude foran min klasse. Gæt engang, fordi Harry stadig lagde derhjemme skulle vi have vikar. Vikaren var så fucked up at han blev meget sur og smed mig ud af timen.

Jeg sukkede endnu en gang og rejste mig så op. Jeg gad satme ikke at spilde min tid her længere, jeg vil ud fra det her sted.

Jeg gik med faste skridt ud i regnen.

~*~*~*~

Jeg vidste ikke hvad klokken var blevet. Det eneste jeg kan huske var at det var blevet sen aften og jeg stadig ikke var hjemme. Rigtig mange shots var blevet synket. Musikken bragede i mine øre imens endnu et shot røg ned. I skal ikke spørge hvordan jeg kom ind på baren..

"Tror De ikke snart De har fået mange shots unge dame?" Hviskede en i mit øre. Jeg vente mig forskrækket om til at blive mødt af en højere fyr end mig. Dog virkelig lækker.

"Måske, måske ikke" svarede jeg med et glimt i øjet. Fyren grinte hæst og tog min hånd.

"Tror du ikke du skal hjem, hvor bor du?" Spurgte han. Jeg gik valdsende ved siden af ham imens han stadig holdte min hånd.

"Jeg kan ikke adressen men kan huske vejen" svarede jeg. Fyren nikkede og hjalp mig udenfor. Hvorfor var han så hjælpsom?

"Becky" sagde en mørk stemme. Jeg vendte mig om for at se en høj brunhåret mand. Ham jeg aldrig skulle se igen..

"Far"

Zayn's POV.

Jeg trak min hættetrøje godt rundt om mig imens jeg gik igennem byen. Der var virkelig koldt og jeg kunne ikke lide tanken om at Becky var herude. Alene.

Hun svarede ikke på hendes mobil, hvilket heller ikke gjorde os meget tryggere. Den sidste der så os var mig, da jeg havde hende til time. Hun forsvandt bare pludselig, men hun skal også findes igen.

Jeg stoppede op da jeg hørte et højt skrig henne fra de gamle forladte bygninger. Åh nej!

Becky's POV. (Imellemtiden)

Min far havde et stramt greb omkring mig og havde sin ene hånd for min mund. Panikken steg i mig hurtigere og hurtigere. Jeg vred mig endnu engang rundt i hans greb men han strammede det blot.

Det næste jeg ved blev jeg skubbet hårdt op af en kold murstensvæg. Hans mørke øjne stirrede ned af min krop.

"Du holder din kæft unge!" Vrissede han. Jeg nikkede med tårene løbende ned af mine kinder. Jeg turde ikke gøre andet end at adlyde ham. Jeg kunne mærke hans kolde hænder tage fat i min buksekant så han ramte min hud bag tøjet. Jeg havde lyst til at skrige højt, men turde ikke. Hans hænder trak mine bukser ned og han begyndte straks med mine underbukser. Jeg gik i panik og prøvede at rykke hans hænder væk. Jeg mærkede hvordan han løftede mig op ved at tage hans hænder under min røv. Jeg kunne føle hans mod mine lår. Jeg prøvede endnu engang at komme væk fra ham, men nåede ikke langt før en stor smerte lammede mig i kroppen. Jeg skreg højt, imens min krop straks faldte sammen ovenpå ham. Jeg mærkede han pressede sig endnu engang ind i mig og igen skreg jeg. Endnu et pres og endnu et skrig. Jeg valgte at lukke mine øjne og vente på det hele var ovre. Jeg kunne mærke at han slap mig og lod mig ligge nede på jorden.

"Becky!" Stemmen var langt væk. Jeg havde ikke nok kræfter til at åbne øjnene eller råbe efter hjælp.

Min far havde voldtaget mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...