ONE BIG FAMILY ~ One Direction *færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 12 maj 2014
  • Status: Igang
Da successen ikke går som planlagt for One Direction vil de prøve at starte en familie. Da ingen af dem har kærester må de adoptere. De adoptere Becky som har siden hun var lille boet på børnehjem. Becky kender ikke sin biologiske familie, men hvad nu hvis en af hendes nye fædre kender mere til den end nogen anden? *ikke kendte og læses på eget ansvar*

133Likes
85Kommentarer
19942Visninger
AA

3. Kapitel 1

Becky P.O.V

Jeg sad udenfor i haven. Den var også stor, den havde en pool. Jeg havde ikke snakket med nogen af dem siden Niall viste mig rundt. Jeg havde brug for at tænke.

Det hele var nyt for mig. Jeg ved ikke engang hvordan man bruger en mobil, selvom Reuder engang prøvede at lære mig. Jeg er nok håbløs. Jeg savnede Reuder som en i bare fanden nu, jeg ville faktisk ønske jeg blev derovre. Hvor langt var jeg egenlig fra ham? Det må jeg finde ud af, hvis jeg skal besøge ham nogensinde.

Jeg lagde mig ned på ryggen og lukkede øjnene. Solen skinnede let på mig og det varmede dejligt. Jeg kunne mærke efter lidt tid at søvnen overtog mig.

"Far! Far! Mor! se hvad jeg har tegnet!" Råbte jeg spændt ned af trappen. Jeg havde min tegnening imellem mine fingre imens jeg hoppede ind i stuen. Der var ingen. Jeg kunne lugte den genkendelig lugt af alkohol. Jeg kiggede ud mod vores have, hvor jeg kunne høre skrig. Det lød som mor. Jeg løb derud, hvor jeg fik øje på far. Han slog løs på min mor som lagde næsten livløs på jorden. "Far stop!" sagde jeg med min lille stemme imens jeg hev i hans arm. Han stoppede op og kiggede på mig med mørke øjne. "Skrid unge! SKRID!" Råbte han og skubbede mig ned i mudderet. Jeg kiggede efter min tegning og så den var helt mudderet ind. Jeg græd. "Far please stop!" Græd jeg. Min far ignorede mig og blev ved med at slå på mor..

Harry's POV.

Jeg sad og grinte sammen med de andre. Vi havde næsten lige adopteret Becky og hun lå ude i haven. Hun lå så fredfyldt. Niall sad og spiste en pose chips, Louis og Liam spillede Fifa. Mig og Zayn sad og fjollede, indtil vi hørte en skrig.

"Becky" gispede jeg og sprang op af sofaen. Jeg åbnede havedøren så det gav et ordenlig brag og løb ud i haven, til at finde Becky ligge ned på jorden og skrige.

"Becky!" Råbte de andre bag mig. Jeg løb ned til hende og satte mig ned foran hende. Jeg tog hendes rystende krop og i mine øjne imens jeg tyssede på hende.

"Becky vågn op, vågn op" sagde jeg og kørte hendes hår væk fra hovedet. Hun blev ved med at slå mod mit bryst som om nogen var efter hende.

"Harry hvad sker der?" Spurgte de i munden på hinanden. Jeg rystede på hovedet som 'ved det ikke' imens jeg blev ved med st tysse på Becky.

"Becky vågn op" hviskede jeg. Hun slappede pludselig helt af i kroppen og langsomt åbnede hun øjnene. Jeg havde aldrig lagt mærke til at hun havde så grønne øjne, før nu.

Becky's POV.

Jeg kiggede op i nogle grønne øjne. De havde samme farve som mine. Jeg kom hurtigt til mig selv, så jeg rullede ud i armene på ham.

"Er du okay?" Spurgte han. Jeg tog mig til hovedet imens jeg nikkede stille. Det var en løgn. Jeg var ikke okay, han slog mig. Jeg kunne mærke nogle arme om mig.

"Hvad drømte du?" Spurgte en af dem. Jeg ville ikke svare dem, da de ikke skal vide noget om hvad der er sket før i tiden. Alle de minder strømmede frem i mit hoved, så det gjorde helt ondt.

"Becky vil du snakke om det?" Spurgte Harry med en rolig stemme. Jeg rystede skarpt på hovedet og blev ved med at hulke lavt. Jeg hader ham, jeg hader ham, jeg hader ham. Sådan blev det ved med at køre i mit hoved.

"Kom nu Becky, du kan sige alt til os" sagde en anden stemme. Den var mørk. Jeg tror det var Zayn's.

"Nej" sagde jeg stift og kom ud af deres arme. Jeg kunne mærke min vrede stige inde i mig, hvilket aldrig var et godt tegn. Jeg kom op på benene og begyndte at løbe ind mod huset igen. Jeg havde brug for at være alene, så jeg ikke ville flippe helt ud.

Jeg løb ind på mit værelse og smækkede døren efter mig. Jeg satte mig ned i min seng og med ryggen op af væggen. De ustyrlige hulk forlod stadig mine læber imens jeg tog mig frustreret til hovedet.

"Skal vi gå ind til hende?" Hørte jeg en af dem sige ude foran min dør.

"Nej, måske skal hun bare lige vende sig til det?"

"Jeg kan ikke have at hun har det så dårligt!" Lød en vred stemme.

"Liam tag det roligt"

"Nej for hun finder ud af det før eller siden!"

Hvad snakkede de om og hvad skulle jeg finde ud af før eller siden?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...