10 skridt frem, 11 tilbage.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Færdig
Marley har passet sin alkoholmisbrugte mor i omkring to år, efter hendes far forlod dem. Marley vænner sig til det, men ting bliver anderledes, da en ny mand, og hans søn dukker op i hendes liv.

6Likes
0Kommentarer
411Visninger
AA

3. Shane

Nogle timer timer gik, og min mor var endelig blevet pyntet nok op. Jeg kunne høre en bil dytte.

"Det må være Per. Vi ses skat.", sagde hun, og kyssede mig på panden. Jeg blev forvirret af hendes kælenavn til Svend. Min mor skulle lige til at smutte ud ad døren, da jeg spurgte:

"Mor?", hun vendte sig lynhurtigt om.

"Hvad er der skat?", spurgte hun.

"Hold dig ædru.", sagde jeg, og hun kiggede irriteret på mig. Hun åbnede munden for at sige noget, men blev afbrudt af en ung fyr. Det kunne kun være Shane. Min mor smilede til mig.

"Hyg jer", sagde hun, inden hun forsvandt ud i den røde Mercedes. Hun blev hurtigt afløst af Shane. 

"Nå, vi må også hellere til at komme afsted", sagde han. Jeg så forvirret på ham.

"Hvorhen?", spurgte jeg. Han smilede, og jeg kunne lige skimte hans fantastiske, men garanteret, afblegede tænder. 

"Skulle vi ikke leje en film?", spurgte han smilende. Jeg slog mig selv i panden. 

"Nårh jo. Dumt af mig at glemme.", sagde jeg og rejste mig. 

"Tag din jakke på, så er vi dem der er skredet.", sagde han. Jeg tog min mørkeblå jakke op fra stolen. Da vi skulle til at gå ud, lagde jeg mærke til Shane's utrolige brune hår. Jeg var ikke meget for at indrømme det, men han var faktisk pæn. Eller... han var lækker. Måske var han så hot, at et termometer ville springe blot fem meter fra ham. Det var bare underligt at tænke på. Han kunne blive min papbror. 

"Nå, Shane", sagde jeg, da vi gik på gaden. Han smilede.

"Jeg har aldrig set dig før her på gaden.", sagde jeg. Han trak på skuldrene.

"Det er måske fordi jeg ikke er herfra. Jeg bor med min far og mor i en by 10 kilometer herfra.", svarede han. Jeg prøvede at gennemskue ham. Noget jeg ikke forstod var, at min mor sagde at hun datede Svend/Per. Det kunne umuligt være nabo-Svend. 

"Hvad er din yndlingsgenre?", spurgte Shane, stadig med et smil plantet i ansigtet. Jeg blev først forvirret, men kom så i tanke om hvad han mente.

"Jeg elsker..."

"Kærlighedsfilm", sagde Shane for at afslutte min sætning. Jeg lo en smule, men rystede på hovedet.

"Egentlig ikke. Mere... alle slags film!", sagde jeg. Shane så skuffet ud.

"Nå", sagde han. Han lød trist, så jeg kiggede en ekstra gang op på hans ansigt. Han smilede.

"Det går nok.", sagde han med et drilsk tonefald. Jeg blev en smule bange for Shane på nogen måder. Hvad var han ude på?

Efter en tur hen til Blockbuster, fik vi endelig valgt en film. Vi blev enige om en kærlighedskomedie, fordi Shane påstod han ikke kunne stå for dem. Vi fik en pizza hver, imens vi så filmen. I starten lagde Shane blot sin arm om mig. Pludselig udviklede det sig til et kram, og til sidst et kys. 

"Shane!", udbrød jeg. Han så forskrækket ud, selvom det var mig der burde se sådan ud. 

"Hvad har du gang i?", hviskede han. Jeg trak på skuldrene, bevidst om, at han vidste jeg kunne lide ham.

"Nå, hvor kom vi fra?", spurgte han. 

"Her, tror jeg", sagde jeg, og lænede mig forover for at kysse ham. Han kyssede i den grad tilbage, han brugte alle mulige metoder. Mest af alt - tungen. På et tidspunkt syntes jeg det gik for vidt, så jeg stoppede ham. 

"Shane, husk på at du muligvis bliver min papbror.", sagde jeg stille. Han tyssede på mig, og satte sin finger for min mund.

"Så lad os forhindre det i at ske", sagde han og smilede. Jeg så fornærmet på ham. Han skulle i hvert fald ikke ødelægge en af mine mors små glæder i livet. Hun kunne måske endda tone sit misbrug en smule ned pga. Svend/Per. 

"Aldrig i livet.", sagde jeg, og vendte Shane ryggen. Han sukkede.

"Marley...", sagde han med et blidt tonefald, i mens han kildede min ryg med hans pegefinger.

"Nej.", mumlede jeg træt.

"Kom nu", sagde han, og begyndte at holde om mig. Jeg skreg for at få ham væk.

"Stop så!", råbte jeg. Langsomt kunne jeg mærke at han knappede min trøje op bagfra. Jeg skreg endnu mere, og prøvede at kæmpe imod. Han lo bare sin smukke latter, som begyndte at lyde ulækker, og beskidt. Han holdte fast i mine arme, med hans muskuløse arme, og klemte til. 

"Giv så slip", skreg jeg, og kunne mærke en tåre trille fra min kind. Snart havde han taget alt tøjet af mig, og ham selv. Jeg skreg og græd, men kunne intet gøre. Jeg lukkede øjnene for at lukke alting ude. Pludselig var det som om jeg ikke var til stede, men så handlingen ovenfra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...