10 skridt frem, 11 tilbage.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2014
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Færdig
Marley har passet sin alkoholmisbrugte mor i omkring to år, efter hendes far forlod dem. Marley vænner sig til det, men ting bliver anderledes, da en ny mand, og hans søn dukker op i hendes liv.

6Likes
0Kommentarer
409Visninger
AA

2. En 67 årig gammel mand?!

En time var gået, og jeg blev stolt af mit resultat. Der kom vand ud af vasken, og det var det vigtigste. Jeg havde ikke tænkt mig at opgradere den, så den kunne flyve, eller spy med ild. Nu ville Svend og Hanne garanteret elske mig. Det var ikke fordi de hadede mig eller min mor, mere fordi... de var bange for min mor. Hun var ligesom en bombe der kunne springe når som helst. Man vidste bare ikke hvornår. 

"Mor!", råbte jeg, da jeg ville vise hende mit resultat. Hun kom løbende ind på badeværelset.

"Hvad er der?", spurgte hun forskrækket, og kiggede så ned på mig. Hun rynkede et bryn.

"Du er vel ikke... gravid?", spurgte hun. Jeg rullede øjne.

"Nej, mor! Jeg har ordnet vasken, så nu behøver vi ikke at gå ind til Svend og Hanne for at vaske hænder", sagde jeg begejstret. 

"Skal vi ikke ind til Svend mere?", spurgte min mor, det lød nærmest som om de ærgrede hende. 

"Nej?", sagde jeg forvirret. Hun sukkede et meget sørgmodigt suk.

"Så er der jo ingen grund til at leve. Mig og Svend havde ellers noget kørende. Han er så lækker, og vi kyssede hver aften.", sagde hun, og det lød som om hun skulle til at græde.

"Hvad?!", spurgte jeg overrasket. Min hjerne vred sig, for at finde ud af hvad der foregik. 

"Ser du, jeg og Per mødte hinanden til en fest. Han er mit livs kærlighed.", forklarede. Jeg åndede lettet, da jeg fandt ud af at hun forvekslede min far og Svend.

"Nårh, du mener far", sagde jeg roligt. Hun rystede irriteret på hovedet.

"Det er Svend vi taler om! Jeg kalder ham bare Per! Det er lettere at huske, eftersom min forrige mand hed det", sagde hun, som om jeg var dum. Jeg måbede. Svend var jo bange for min mor, hvorfor så date hende? Og så var han endda utro. Der snoede sig en knude i mit bryst af bekymring.

"Nej, nej, nej", sagde jeg stille, men usikkert. Min mor nikkede, som om alt var godt.

"Vi skal i biografen i morgen, og se den der film der er god.", sagde hun. Jeg kiggede underligt på hende, og forlod så badeværeslet. Jeg gik i stedet op på mit værelse, og tænkte så det knagede. 

"Svend, far, Svend, far", sagde jeg for mig selv, og gik rundt i cirkler. Min mor var jo fuld da hun sagde det, så mon ikke det var en fejl? Nej, selvom hun var fuld, løj hun aldrig. Hun sagde ting hun aldrig ville sige ædru, men hun løj ikke. Noget af det værste ved, at min mor muligvis datede Svend, var at han var en gammel mand, på 67! Gråt hår, og langt skæg. Min mor var i start 40'erne, og det gav mig kvalme, da jeg kom i tanke om at han kunne være hendes far. Han kunne være min bedstefar. Lynhurtigt fandt jeg en spand, da jeg kunne mærke at jeg skulle brække mig. Det gik hurtigt, og der kom ikke så meget, men jeg gjorde det, og det føltes rart. 15 år, og jeg var min egen mors' mor. Det gav mig kuldegysninger. Men hva' pokker, hun skulle jo have en eller anden til at passe på sig, så hvorfor ikke hendes datter, som hun kendte så godt? Jeg ville muligvis blive flyttet til en plejefamilie, hvis staten så min mor, og hvad jeg skulle gøre for hende. Men meget kunne man ikke gøre, det var sikkert.

"Marley!", råbte min mor. Jeg ignorerede hende. Jeg orkede ikke at bestemme hvilken kjole hun skulle have på til i morgen aften. Hendes liv, hendes valg. Desuden havde jeg stadig kvalme efter en hjertebankende nyhed. Af den dårlige slags. 

"Marley! Du hár bare at komme ned, og det er lige nu!", råbte hun. Jeg prøvede at ignorere hende igen, men det var svært, da hun begyndte at true mig.

"Hvis du ikke kommer ned nu, kommer jeg op og henter dig, og så er der ingen aftensmad i en måned!", råbte hun arrigt. Jeg sukkede, og gik langsomt ned af trapperne. Da jeg kom ned, så jeg min mor en en stram råd kjole. 

"Nå, hvad synes du?", spurgte hun stolt. Jeg vidste bare at det havde noget at gøre med den dumme date. Jeg var på vej til at vende mig om.

"Marley!", råbte hun. Jeg vendte mig rundt, og så ud som om jeg var ligeglad med alting. Det var jeg sådan set også.

"Den er fin, må jeg gå op nu?", spurgte jeg. Min mor rystede på hovedet.

"Du kan tro nej! Jeg og Svend skal på date i dag, for planerne blev ændret i forhold til biografturen. Du og Svends' søn, Shane, får penge til pizza, og så kan i ellers bare sidde herhjemme og se film. Nårh jo, Svend har givet Shane penge til at leje en film. Det skal i gøre sammen. Det er godt at lære sin papbror at kende, ikke sandt?", spurgte hun. Jeg undrede mig lidt. Jeg troede ikke Svend havde en søn, så var han i hvert fald over 30. Jeg havde ikke lyst til at spise pizza med en 30 årig mand. Det ville være... klamt.

"Hvor gammel er Shane?", spurgte jeg nysgerrigt. Min mor lo.

"16! Kun ét år ældre en dig!", sagde hun, og smilede. Jeg så mistænkeligt på min mor. 

"Undskyld, men er Svend ikke 67?", spurgte jeg. Min mor grinte af mig. 

"Nej sgu' da! Han er 45! Jeg troede du kendte Svend!", sagde hun. Jeg så usikker ud.

"Det troede jeg også..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...