True Love Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2015
  • Opdateret: 29 mar. 2015
  • Status: Færdig
Ida Malone er 17 år, og har en kæreste ved navn Justin på 18. Ida er stadigvæk jomfru hvilket er en smule træls for kæresten Justin.. Han har nemlig været en rigtig bad boy engang, men så kom Ida ind i hans liv og forandrede alt, Justin stoppede med de ville fester, stofferne, alkohollen, og alle de søde piger han kneppede til hver fest... Ikke at han har droppet at gå til fester helt, men de er knap så vilde mere.. Men måske savner Justin de vilde fester, pigerne, stofferne, og alt den sex. Og går tilbage til det trælse miljø og knuser Idas hjerte... Men det finder i ud af i True Love Story.... (Justin er ikke kendt)

5Likes
1Kommentarer
3268Visninger
AA

9. Det er ikke kun min skyld

Jeg mærkede to stærke arme glide rundt om mig, jeg kunne selvfølgelig genkende armene og alle tatoveringerne. Jeg lagde hurtigt mit hovede på hans bryst, og selvfølgelig græd jeg stadigvæk så hans trøje blev helt våd. “Justin jeg er så ked af det” hviskede jeg stille ind i hans bryst, han aende mig på hovedet og kyssede mig bare på panden, "det hele skal nok gå"  svarede han og kyssede mig på kinden, faktisk ved jeg ikke om jeg er tilgivet eller hvad jeg er, altså jeg havde nok ikke tilgivet Justin hvis han havde været sammen med Nanna eller Maja.. Justin satte sig foran mig, tog hans pegefinger under min hage for at løfte mit hovede op. Jeg mødte de mest bløde og bruneste øjne men stadigvæk triste.  "Skal jeg køre dig hjem" spurgte han, hvilket jeg blev en smule skuffet over, vi kunne i det mindste snakke om det her i stedet. "Det fint Justin" sagde jeg og rejste mig op for at gå ud af køknet, "Ida lad nu være" sukkede Justin og rejste sig også op, jeg viftede med hånden og forsatte ud af køknet, Justin fulgte nærmest efter som en lille hund. Jeg ville ikke køres hjem af Justin jeg kunne bare gå så, jeg er bare så skuffet og vred over at han ikke engang vil snakke med mig om det eller trøste mig bare en lille smule. Jeg åbnede døren ind til Justins værelse og gik ind og fandt min kjole og sko, jeg folede min kjole pænt sammen og gik så ud af Justins værelse igen, med mine ting i min favn. Det lyder lidt som om jeg holder en baby nu... Men det er jo også mit tøj og sko jeg holder...  Jeg gik ned af trappen og lige forbi Justin uden at sige et ord, "Ida hvad skal du nu" spurgte Justin irriteret jeg vendte mig om for at møde hans triste blik, som faktisk bare gav mig mere dårlig smag i munden, end jeg allerrede havde i forvejen... 

"Hjem Justin... Det var jo det du ville" svarede jeg surt, han spurgte mig om han ikke skulle køre mig hjem, han sukkede tungt og gik imod mig med langsomme skridt. Han rakte sine arme ud og tog mit tøj og sko fra mig og lagde det på stolen som var her i stuen. "Hvad har du gang i" spurgte jeg og krydsede mine arme, "hvad er det du er sur over Ida" spurgte han og lagde sine hænder på mine overarme og kiggede mig ind i øjnene, jeg kiggede ned i gulvet. "At du ikke engang vil snakke med mig om tingene" svarede jeg stille og var en smule usikker på hans svar eller reaktion, "hvad vil du snakke om Ida... Jeg ved godt hvad det vil handle om... Men jeg har intet at sige" svarede han og fjernede hans hænder fra mine overarme og gik lidt væk fra mig, "vil du ikke engang trøste mig..." spurgte jeg surt og hævede min stemme lidt, han rystede svagt på hovedet og gned sig lidt i øjnene, som om han syntes at det var det mest latterligste spørgsmål han nogensinde har hørt. "SELVFØLGELIG vil jeg ikke trøste dig... Når du har gjort mig virkelig ked af det" sagde Justin og havde rakt hånden en smule ud, da han bare blev stående og vi bare stirrede ind i hinandens øjne i et stykke tid, valgte han åbenbart at vende sig om, han tog hænderne op i nakken og rystede på hovedet. "Justin... DU ER IKKE EN SKID BEDERE SELV!! HVIS JEG IKKE VAR KOMMET IND I STUEN DENGANG MED DIG OG SARAH.... SÅ HAVDE I OGSÅ LAGT OG KNALDET SOM TO KANINER DENGANG" råbte jeg og lavede store armbevægelser, han vendte sig straks imod mig og gik med hurtige og vrede skridt, faktisk var jeg en smule bange da han så meget vred ud. Han stoppede op lige foran mig, bed sig selv i læben og vendte sig så om igen og gik væk fra mig... "Så vi er lige gode om det... Det er ikke kun mig der har lavet rav i den" sagde jeg stille og gik imod Justin, jeg lagde en hånd på hans skulder så han vendte sig imod mig... Vi kiggede hinanden i øjnene i lang tid, "bare lov mig du aldrig gør det igen" hviskede Justin, og lagde hans ene hånd på min hofte og den anden på min kind, jeg nikkede svagt. Og selvom jeg ville sige at han skulle love det samme ville jeg ikke køre mere i det, og så ved jeg heller ikke rigtigt hvordan jeg ville skulle sige det... Han lænede sig langsomt ned imod mig imens vi holdte øjenkontakten, jeg stillede mig op på tæer, og vores læber ramte hinanden. Jeg åbnede mine læber så Justins tunge kunne glide ind i min mund vores tunger legede rytmisk med hinanden selv om det var et virkelig lidenskabligt kys. Justins hånd som havde hvilet på min hofte gled fra min hofte op af min krop og hvilede sig på min kind igen, jeg tog begge mine hænder og holdte fast omkring Justins nakke. Da jeg begyndte at få ondt i mine fødder af at stå på tæer stillede jeg mig ned på mine fødder igen. Justin fulgte med mig ned og trak sig ikke ud af kysset. 

Jeg skubbede ham blidt på brystet så jeg afbrød jo kysset, men jeg skulle jo have luft hvilket Justin nok også skulle han grinede lidt og hev mig så i armen i en hurtig bevægelse, han løftede mig op og jeg viklede mine ben omkring ham imens jeg fniste lidt. Han kyssede mig på halsen så det gav et sus i maven på mig, han slikkede mig på halsen og grinede lidt. Han gik hen til trapperne og begyndte at gå op. Jeg er altid så skide nervøs for om Justin falder når han går op af trapperne med mig på enten ryggen, foran ham, skulderne eller i brudestilling.. Han har dog aldrig gjort det og det sker vel heller aldrig. Vi nåede endelig døren til Justins værelse, han skubbede døren op med mig, altså han skubbede mig imod døren så jeg åbnede døren helt med ryggen da den kun lige stod på klem, han 'kastede' mig ned i sengen, og hoppede ind over mig med et ben på hver sin side af mig og hans arme på hver sin side. Jeg tog fat i nakken af ham og førte hans hovede ned til mit så vores læber kunne mødes, jeg viklede mine ben omkring livet på ham hvor han så lagde sig ned men stadigvæk med overkroppen lidt oppe så jeg ikke blev helt mast. 

 

_____________________________________________________________________________

 

Det var så det kapitle.. Godt at Ida og Justin blev venner igen, men hvad med Idas forældre og Sarah, og så meget andet.... 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...