Skovens skygger

Lige meget hvor lang tid, ægte venner er adskilt... Så ved de inderst inde, at de altid ville kunne komme tilbage! Men hvordan kan glæden ved at genoplive gode minder pludselig ENDE...??? Jeg undskylder for fejlene, den er ikke færdigbearbejdet;-) Knus og kram fra Laura<3:-*

1Likes
0Kommentarer
169Visninger
AA

1. Skovens skygger

Jeg kryber mig tættere sammen, helt ind i hjørnet bag stolen. Deres hylende, luftige skrig for det til at løbe koldt ned ad ryggen. Jeg presser øjnene sammen, men bliver ved med at se skyggeånderne for mig. De er ikke mere end en halv meter, men deres spøgelses og haletudseform for en til at ryste. Deres krop er bare en mørkegrå røglignende masse. Deres øjne er bare tomme lufthuller uden ende, de er blinde. Heldigvis. De leder stadig efter mig mellem de visne blade på skovbunden, men jeg kan mærke deres kulde komme tættere på, og sive ind mellem brædderne. Jeg er sikker på jeg skal dø, og tænker tilbage på, hvorfor jeg er i denne situation…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...