Skovens skygger

Lige meget hvor lang tid, ægte venner er adskilt... Så ved de inderst inde, at de altid ville kunne komme tilbage! Men hvordan kan glæden ved at genoplive gode minder pludselig ENDE...??? Jeg undskylder for fejlene, den er ikke færdigbearbejdet;-) Knus og kram fra Laura<3:-*

1Likes
0Kommentarer
168Visninger
AA

5. Løb

Anders strøg en finger over postkassen, og så startede de hylende, luftige, gennemtrængelige, høje skrig. Ud af postkassen, vinduerne, brevsprækken og hver eneste lille åbning suste disede haletudse-spøgelser. Jeg farede sammen med hænderne for ørene. Jeg havde set nogle lignende skyggeånder i en fantasybog, og vidste jeg ikke skulle løbe. Anders begyndte at løbe, men alle skyggeånderne fløj efter ham. De fløj rundt om ham, som en tornado og ind ad skorstenen. Jeg greb chancen.

Opløst i gråd og med en stikkende følelse i hjertet, løb jeg gennem skoven. Jeg løb og lod alle torne rive mine ben til blods, alle blade give mig myrekryb, lod alle edderkobber kravle i mit ansigt, lod alle de brændende tårer løbe ned af min kind.  Jeg løb, hvor intet menneske havde løbet før.

Jeg endte I træhytten kravlede op ad stigen og skubbede den væk. Lagde mig ind i hjørnet bag stolen…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...